Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 08
Information fra BUPL. Godtgørelse for forskelsbehandling er måske skattefri
Læs dette, hvis du har fået en godtgørelse på grund af forskelsbehandling i jobbet. Ny praksis kan betyde, at du ikke skal betale skat. Og skynd dig. Den første frist for henvendelser er 1. maj.
Af:
Hvis du har fået godtgørelse på grund af forskelsbehandling i din ansættelse, så har du muligvis penge til gode hos SKAT.
Det kan for eksempel være, at du har fået en godtgørelse fra din arbejdsgiver efter at have været udsat for forskelsbehandling på grund af alder, handicap eller seksuel orientering. Det kan – måske – også være forskelsbehandling på grund af graviditet og barsel.
Skatterådet har i to sager afgjort, at godtgørelser, der er udbetalt for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, er skattefri. De to afgørelser handler om erstatning for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, men afgørelserne kan måske have samme betydning for godtgørelser efter ligebehandlingsloven.
Hvis du i 2010 eller senere har fået udbetalt en godtgørelse efter reglerne i forskelsbehandlings­loven eller ligebehandlingsloven, skal du hurtigst muligt kontakte SKAT for at høre, om du har penge til gode. Hvis udbetalingen er sket i 2010, skal du henvende dig til SKAT senest 1. maj 2014. For udbetalinger i indkomståret 2011 skal skattesagen være genoptaget senest 1. maj 2015.
BUPL rådgiver ikke om skat, men vi hjælper selvfølgelig gerne, hvis du har brug for dokumenter fra din sag. Henvend dig til din lokale fagforening, hvis du mangler dokumenter.

Du kan læse afgørelserne fra Skatterådet her:
kortlink.dk/e3sr
kortlink.dk/e3ss