Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 12
UDDANNELSE: Pædagogstuderende betaler selv
Pædagogstuderende får sjældent økonomisk støtte fra forældrene i studietiden, mens lommepenge hjemmefra er mere almindeligt blandt tandlæge- og medicinstuderende. Det viser en ny undersøgelse.
Af: Laura Philbert
Er du pædagogstuderende, kender du sikkert alt til makrelsalat og havregryn sidst på måneden, hvor kassekreditten for længst har udtjent sin værnepligt, og gode spareråd er dyre. Og når postbuddet smider bunken af rudekuverter ind ad brevsprækken, er der ingen kære mor. Eller far for den sags skyld. De pædagogstuderende er nemlig blandt de grupper af studerende, hvor færrest modtager penge fra deres forældre under uddannelsen. Det viser undersøgelsen ’På vej til professionerne’ fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og VIA University College, der har sammenlignet cirka 5000 studerende på 21 forskellige uddannelser.
Ifølge undersøgelsen får 80 procent af de pædagogstuderende ikke økonomisk støtte fra deres forældre. Kun på socialrådgiver­uddannelsen får færre studerende støtte hjemmefra. Ph.d. og forskningsdirektør på Professionshøjskolen VIA University College Søren Gytz Olesen, der står bag undersøgelsen, fortæller, at den økonomiske støtte hænger sammen med forældrenes indtægt.
»De universitetsstuderende får mest økonomisk støtte hjemmefra, og de har også de højst uddannede forældre med den højeste erhvervsmæssige status og sandsynligvis derfor også den højeste indtægt. På den måde får forældrenes indkomst betydning for, om de kan hjælpe deres børn under en videregående uddannelse,« siger Søren Gytz Olesen.
I modsætning til de pædagogstuderende kan næsten halvdelen af fremtidens læger slappe af og nyde en månedlig økonomisk saltvandsindsprøjtning fra mor og far. Blandt de medicinstuderende modtager en tredjedel op til 1000 kroner om måneden, over hver tiende får mellem 1000 og 3000 kroner, mens tre procent er så heldige at få over 3000 kroner.

En balancegang. De færreste studerende ville takke nej til en økonomisk håndsrækning fra forældrene, men de nemme penge er ikke altid af det gode. Det mener erhvervs­jurist og folketingsmedlem Mette Reissmann (S), der er kendt fra tv-programmet ’Luksusfælden’, hvor hun tidligere hjalp gældsplagede danskere med at få styr på økonomien.
»Det er en balancegang. Studerende, der får støtte fra sine forældre, har det selvfølgelig lettere økonomisk. Ulempen er, at de udskyder at lære at stå på egne ben økonomisk,« siger hun.
Mette Reissmann mener, at den stramme økonomi, som en SU og indtægterne fra et studiejob giver, lærer de studerende at tage vare på sig selv. Men hun advarer de stude­rende imod at arbejde så meget, at det går ud over studiet.
»Min søn på 20 år er studerende, og jeg giver ham 180 kroner om måneden til kontaktlinser, for det synes jeg er vigtigt. Ellers får han ingen penge hjemmefra. Jeg vil ikke finansiere hans skirejser og fester. Unge har godt af at have et studiejob, så de vænner sig til at være på arbejdsmarkedet. Og en lille indtægt lærer dem at lægge et budget,« siger Mette Reissmann og tilføjer, at forsikring og tandlægebesøg ofte bliver nedprioriteret, når de studerende skal have økonomien til at hænge sammen.

Vægter forskelligt. Forældre med en høj indtægt har bedre råd til at støtte deres børn økonomisk, men forældrenes egen uddannelse og sociale baggrund spiller også en rolle for, om de studerende får ’lommepenge’. Det fortæller sociolog ved Københavns Universitet Jens Peter Thomsen, der forsker i social ulighed i uddannelsessystemet.
»Hvor forældre til lægestuderende ofte har lange videregående uddannelser og høje ind­tægter, er det ikke tilfældet for de pædagogstuderendes forældre. Den økonomiske støtte hjemmefra handler først og fremmest om forældrenes økonomi, men det handler også om, at de studerende kommer fra hjem, der vægter uddannelse forskelligt,« siger Jens Peter Thomsen.
Ifølge Jens Peter Thomsen har den højt­uddannede middelklasse tradition for at tillægge uddannelse utrolig høj værdi. Derfor vil de højtuddannede forældre gøre, hvad de kan for at støtte deres børn økonomisk under deres uddannelse.

Økonomi påvirker. Økonomien spiller en væsentlig rolle, når det kommer til valg af studie og chancerne for at gennemføre en uddannelse, mener både Søren Gytz Olesen og Jens Peter Thomsen.
»Unge, der ikke kan regne med økonomisk støtte hjemmefra, er mere bevidste om fak­torer som uddannelsens længde, jobmuligheder og perioder med lønnet praktik,« siger Jens Peter Thomsen.
Undersøgelsen viser desuden, at pædagogstuderende ofte er lidt ældre end studerende på de lange videregående uddannelser, og Jens Peter Thomsen peger på, at faktorer som alder og familieforhold har betydning for den enkeltes uddannelsesmuligheder.
»Hvis man er løbet tør for SU og samtidig har en familie, kan man blive nødt til at arbejde næsten fuld tid ved siden af studierne, og så er det ikke sikkert, at man overhovedet kan gennemføre sin uddannelse,« siger Jens Peter Thomsen.

De fem uddannelser, hvor flest studerende får penge fra deres forældre:
1. Animation
2. Journalist/fotojournalist
3. Læge (medicin)
4. Jura
5. Design/business.

De fem uddannelser, hvor færrest studerende får penge fra deres forældre:
1. Socialrådgiver
2. Pædagog
3. Lærer
4. Bygningskonstruktør
5. Bioanalytiker.
Kilde: ’På vej til professionerne’ af Gitte Sommer Harrits og Søren Gytz Olesen.

Sådan er den typiske pædagogstuderende:
• Den typiske pædagogstuderende er en kvinde mellem 23 og 26 år.
• Hun er vokset op i en by med under 10.000 indbyggere, og hendes far er faglært arbejder (undersøgelsen opgør ikke mødrenes uddannelsesbaggrund).
• Hun har aldrig eller kun sjældent oplevet økonomisk usikkerhed under sin opvækst.
• Hendes familie var sjældent på udenlandsrejse eller på museum, men de var gode til at mødes over aftensmaden og til at hjælpe med lektierne.
• Den pædagogstuderende har taget en studentereksamen eller en HF, hvorfra hun fik et karaktergennemsnit på 6,6 med sig.
• På hjemmefronten er den studerende gift eller bor sammen med sin kæreste i en lejet bolig.
• I sin fritid foretrækker hun en god krimi frem for nyere dansk litteratur. Spændingsdramaer og romantiske komedier topper hendes liste over foretrukne film, mens smalle kunstfilm og dokumentarfilm ikke lige er sagen. Dansktoppen er ikke noget for den pædagogstuderende, der hellere sætter rock eller rap på anlægget.
• Hun kan godt lide underholdningsprogrammer som ’Vild med dans’, og hun tænder indimellem for nyhederne. Til gengæld er livsstilsprogrammer og udsendelser med baggrundsstof som ’Deadline’ ikke hendes kop te.
• Skal hun læse avis, falder valget på gratisaviser eller det lokale dagblad.
• I fritiden er hun glad for at dyrke motion.
• Hun har ikke den store interesse for politik, men af og til får hun sig dog en politisk diskussion med sine venner.
• På studiet sætter hun et højt fagligt niveau højere end et godt socialt studiemiljø. Hun forventer, at uddannelsen giver hende både et godt teoretisk og praktisk grundlag for arbejdet som pædagog. Et arbejde hun regner med at have det meste af sit arbejdsliv.
• Hensyntagen til andres velfærd er meget vigtig for den pædagogstuderende, og hun sætter hensynet til den enkelte borger over formelle regler.
• Hun vægter tryghed i ansættelsen, social kontakt med kollegerne og balance mellem arbejde og fritid meget højt, mens en høj indtægt ikke er afgørende.
Kilde: Svar fra omkring 700 pædagogstuderende i undersøgelsen: ’På vej til professionerne’ af Gitte Sommer Harrits og Søren Gytz Olesen.

Sara Christensen, 27 år,
7. semester på Pædagoguddannelsen Frøbel
Det hænger nogenlunde sammen
Jeg har ikke fået et månedligt beløb af mine forældre, men de har ind­imellem hjulpet mig med større regninger.
Med undtagelse af praktikperioderne har jeg været fast vikar på et bosted for autister under hele uddannelsen. Derudover har jeg taget studielån.
Jeg kan godt få økonomien til at hænge sammen, men det kræver selvfølgelig noget prioritering. For eksempel har jeg valgt at bo billigt for at kunne få råd til at rejse lidt.

Gaute Jensen, 26 år,
7. semester på Pædagoguddannelsen Frøbel
Mine forældre støtter økonomisk
Jeg har fået 1000 kroner hver måned fra min mor under hele min uddannelse. Derfor har jeg stort set ikke haft et lønnet studiejob. Til gengæld har jeg engageret mig i frivilligt arbejde indimellem.
Derudover bor jeg i en billig lejlighed, hvor jeg lejer et værelse ud. Men som de fleste studerende har jeg en stram økonomi, og jeg har både SU-lån og en kassekredit.
Mine forældre hjælper mig ikke ud over det månedlige beløb, så når jeg skal til tandlægen er det på tandlægehøjskolen.

Mette Juul Clausen, 26 år,
7. semester på Pædagog­uddannelsen Frøbel
De betaler tandlægeregningen
Jeg får ikke en fast månedlig støtte fra mine forældre under min uddannelse, men jeg har fået hjælp til tandlægeregninger og andre større udgifter, der kan true med at vælte budgettet. Jeg kan godt få min økonomi til at hænge sammen, men det er klart, at man lever på et stramt budget som studerende.