Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 09
TEMA: DRUK OG SVIGT. Myndighederne overser børnene
Det halter stadig gevaldigt med indsatsen over for børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, mener ekspert. Kommunerne afviser kritikken.
Af: Laura Philbert
Der bliver ikke taget hånd om børn, der vokser op i familier med alkohol­problemer. Det mener psykolog og ph.d. Helle Lindgaard, som forsker i misbrugsfamilier.
»Danmark halter bagefter, når det kommer til indsatsen over for børn af alkoholikere. Det gælder både i forhold til at spotte problemerne og til at tackle dem,« siger hun.
I Børns Vilkår fortæller leder af Børnetelefonen Bente Boserup, at mange af børnene ikke bliver spottet. Blandt børnene, der kontakter Børnetelefonen for at snakke om alkohol­problemerne i hjemmet, har de færreste fået hjælp fra myndighederne. Hun peger desuden på, at det er svært at danne sig et overblik over indsatsen, som er stærkt varieret fra kommune til kommune.
»Kommunerne skærer der, hvor de kan skære, og når de har den store sparekniv fremme, går det tit ud over børnene. Nogle gange opstår der gode initiativer, men så bliver de måske sløjfet igen et par år senere. Det burde være lovpligtigt for kommunerne at hjælpe børnene, ligesom de er forpligtiget til at hjælpe de voksne,« mener Bente Boserup.

Kommunerne skal forpligtes. Mens kommunerne er forpligtet til at tilbyde voksne med et alkoholproblem behandling, har deres børn ikke de samme rettigheder. Det er op til den enkelte kommune, hvordan kommuen vil håndtere børn af forældre med et stort alkoholforbrug.
Blå Kors, en landsdækkende rådgivning for alkoholafhængige og deres familier, har iværksat en underskriftsindsamling for at få en ændring af Sundhedsloven, så børn får retskrav på hjælp fra kommunen. Også selvom deres forældre ikke vil stå ved deres alkoholproblem.
»Kommunernes pressede økonomi kan gå ud over de opgaver, som de ikke er forpligtet til at varetage,« siger kommunikationschef i Blå Kors Per Breindahl.
Formand for Folketingets Socialudvalg Özlem Cekic (SF) efterlyser en national strategi, der involverer både kommunerne og Folketinget.
»Vi skal have en debat om, hvordan indsatsen ser ud nu, og hvordan vi kan gøre den bedre. Ellers ender vi med lappeløsninger,« siger Özlem Cekic.
Hun peger på, at børn i familier med alkoholproblemer er meget udsatte, og at indsatsen i højere grad bør fokusere på hele familien frem for blot på den, der drikker.
»Alkohol er et ekstremt følsomt emne at diskutere, og vi har brug for en holdningsændring,« siger Özlem Cekic.
Özlem Cekic mener desuden, at området kræver ekstra midler, hvis man vil forbedre indsatsen. Hun mener, at udgifterne på lang sigt vil blive langt større, hvis man ikke griber ind i god tid og på den rette måde.

KL afviser kritik. I Kommunernes Landsorganisation (KL) kan man ikke genkende udsagnet om, at det halter med indsatsen. Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl (SF) mener tværtimod, at der er sket store fremskridt. Ifølge hende er landets kommuner gode til at inddrage hele familien i behandlingen, selvom de ikke skal.
»Der er kommet meget større fokus på området i kommunerne og regionerne i de senere år. I mange kommuner får hele familien tilbudt hjælp, når en forælder kommer i behandling. En lang række kommuner arbejder på forskellig vis på at spotte børn fra familier med alkoholproblemer,« siger Jane Findahl.
Hun er dog bevidst om, at det ikke lykkes at opdage alle børn, der vokser op med alkoholproblemer i familien, fordi både børnene og de voksne ofte forsøger at skjule problemerne for omgivelserne.
»Pædagogerne har en vigtig opgave i at spotte familierne, fordi de ser forældrene hver dag, når de henter og bringer deres børn. Og pædagogerne er blevet rigtig skrappe til at fange problemerne,« fortæller Jane Findahl.

Små fremskridt. Per Breindahl fra Blå Kors har også indtryk af, at der er en stigende forståelse for problemerne.
»Det skyldes sandsynligvis de mange sager om seksuelt misbrug af børn, der har været fremme i medierne de senere år. I de sager har man ofte at gøre med familier, der også har alkoholproblemer, og der er ingen kommuner, der ønsker at blive den nye Rebild eller Brønderslev Kommune,« siger Per Breindahl.
Forsker Helle Lindgaard peger på, at Sundhedsstyrelsen har gjort et stort arbejde på området, men at der stadig er lang vej igen. Hun mener, at der skal lovgivning og økonomiske midler til, hvis indsatsen skal forbedres mærkbart.
»Alkohol er et svært område at pille ved for politikerne. Vi drikker jo alle sammen i Danmark. Hvis man forsøger at blande sig i folks alkoholforbrug, kan man nemt blive upopulær,« siger hun.

Lovgivning
Ifølge Sundhedslovens paragraf 141 er kommunerne forpligtiget til at sikre alkoholmisbrugere gratis behandling. Det skal ske senest 14 dage efter, alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.

Blå Kors’ kampagne
Med kampagnen ’Næstehjælp’ ønsker Blå Kors både at indsamle underskrifter til en ændring af Sundhedsloven og at appellere til alle voksne, der kender et barn i en familie med alkoholproblemer, om at hjælpe barnet. Organisationen har udviklet en ’næstehjælpskasse’, der indeholder information om, hvilke problemer børnene kæmper med, og hvordan man bedst hjælper dem. Derudover samarbejder Blå Kors med en række kommuner, hvor organisationen oplyser personalet om problemstillingen.