Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 11
Nulvækst kommer til at gøre ondt
Kommunerne skal holde nulvækst i 2012. Det skulle betyde uændret service, men det kommer til at betyde nedskæringer. Allerede nu planlægger hver tredje kommune at skære på pasningsområdet næste år.
Af: Steffen Hagemann
Der kommer ikke flere penge i kommunerne næste år. Men niveauet fra i år og sidste år kan fastholdes. Det er resultatet af aftalen om kommunernes økonomi, som Kommunernes Landsforening (KL) og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har indgået i weekenden.
Dermed har regeringen holdt fast i et grund­element i Genopretningspakken fra 2010, nemlig nulvækst i det offentlige.
"Kommunerne vil også til næste år arbejde inden for en ekstrem stram ramme. Den hårde udgiftsstyring sætter klare grænser for kommunernes service," siger KL's formand, Jan Trøjborg, i en pressemeddelelse om aftalen.
Allerede nu kan hver tredje kommune melde ud, at de forventer nedskæringer på dagtilbud, SFO, fritidshjem eller klubområdet. Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet Epinion har gennemført for BUPL.
Kurt Houlberg, programchef i AKF - Anvendt KommunalForskning og ekspert i kommunaløkonomi, er overrasket over, at 'kun' en tredjedel af kommunerne vil spare på institutionerne.
"Kommunerne har nulvækst, der er økonomisk krise og afmatning, og kommunerne kan ikke sælge byggegrunde som tidligere. De har en mere stram økonomi end nogensinde før," siger han.
Samtidig stiger udgifterne til sundhedsområdet og det specialiserede socialområde, påpeger han.
"Når udgifterne stiger på nogle områder, må de nødvendigvis reduceres på andre områder, hvis man skal holde en samlet nulvækst," siger Kurt Houlberg og påpeger, at mange kommuner har måttet genåbne budgetterne i 2010 for at finde yderligere besparelser.
"Det mønster, man har set de sidste par år, vil fortsætte. Man vil gå efter at få reduceret udgifterne til administrationsområdet, men man vil også være presset til at finde besparelser på de store klassiske velfærdsområder, altså dagtilbudsområdet, skole- og ældreområdet," siger han.
BUPL's formand, Henning Pedersen, forudser, at institutionerne vil blive ramt.
"Nulvækst har indtil videre betydet, at man hvert år har været nødt til at gennemføre nedskæringer i institutionerne. Det skulle betyde, at man kunne fastholde service, men det er ikke lykkedes på børneområdet," siger Henning Pedersen, der frygter for flere nedskæringer, når kommunerne til efteråret vedtager budgetterne for 2012.

K
amp mod lukkedage. Et særligt tema i forhandlingerne har været lukkedage. I 2009 aftalte KL og regeringen at afskaffe løsrevne lukkedage, som er dage, der ikke ligger klemt inde af helligdage. Men på almindelige hverdage skal det nu være slut med lukkedage. I økonomiaftalen truer regeringen med lovgivning, hvis kommunerne ikke overholder aftalen fra 2009.
Der er stadig plads til at indføre de lukkedage, som kan give en lille smule luft til en presset kommunal økonomi. Parterne er nemlig enige om, at der kan være god fornuft i at holde lukket, når fremmødet vil være lavt i ferieperioder og indeklemte hverdage.
Men der må altså kun holdes lukkedage og -uger, hvis antallet af børn er meget lavt, understreger socialminister Benedikte Kiær (K). Hun mener, at kommunerne har været lige lovligt kreative i deres fortolkning af 2009-aftalen.
"Vi har endda haft en kommune, der mente, at 60 procent fremmøde var lavt nok til at holde lukket. Det er jo helt hen i skuret," siger ministeren til dagbladet Politiken.
Men de fleste kommuner har holdt sig til, at institutionerne måtte holde lukket, når fremmødet var under 40 procent, siger formanden for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Jane Findahl (SF), til Politiken.
"Vi har akkurat de samme muligheder som før. Selvfølgelig holder institutionen ikke lukket, hvis der er 75 procent af børnene, der møder op," siger Jane Findahl.
BUPL's formand, Henning Pedersen, mener ikke, at aftalen løser forældre og pædagogers problemer med lukkedage, fordi den kun omtaler løsrevne lukkedage, som der er få af i kommunerne.
"Det er lukkeugerne, der betyder noget, og dem bliver der ikke rørt ved i aftalen," siger han.
Lukkeugerne er også en ekstra nedskæring i institutionerne, påpeger han. De fleste institutioner har nemlig på forhånd taget højde for, at nogle uger byder på få børn, og derfor er der få pædagoger på arbejde. Altså er ugerne ikke særligt dyre i personaletimer. Men når kommunerne indfører lukkeuger, skærer de gerne 1/52 af budgettet. Dermed bliver institutionerne skåret ekstra meget, mener BUPL's formand.


Inklusion som spareøvelse

De fleste kommuner sætter gang i initiativer, der skal fremme inklusionen. Men under halvdelen giver ekstra penge til indsatsen.

Inklusion er i disse år svaret på udsatte børns problemer, mener mange kommuner. 88 procent af landets kommuner har igangsat intitiativer, der skal øge inklusionen på daginstitutions-, fritids- og skoleområdet, viser en undersøgelse, som analysefirmaet Epinion har gennemført for BUPL.
Anne Apollo, faglig konsulent i BUPL Fyn, kan godt forstå, at så mange kommuner vil øge inklusionen.
"Det vil de jo, fordi de nedlægger alle specialinstitutionerne," siger hun.
Under halvdelen af kommunerne giver ekstra ressourcer til at løse opgaven. 47 procent af kommunerne har overført ressourcer fra specialområdet, givet ekstra penge som for eksempel puljepenge eller på anden måde øget ressourcetilførslen i forbindelse med inklusionsarbejdet, viser undersøgelsen.
Det kommer ikke bag på Anne Apollo, at nogle kommuner ikke giver ekstra penge til inklusion. På Fyn har man et udviklingsnetværk for specialpædagogik, og netop i år er temaet i netværket inklusion, fortæller Anne Apollo. Men i kommunerne er mulighederne for at lave inklusion meget forskellige.
"I Svendborg har man arbejdet med opgaven i fire-fem år. Det er et stort projekt, meget koncentreret og udviklende, og der er fokus på, at man skal uddannes til at arbejde med inklusion," siger Anne Apollo om projektet 'Det kan hurtigt blive for sent'.
"Og så er der kommuner, hvor forvaltningen siger: 'I får 30.000 kroner i hver institution, så hitter I nok ud af det'. Og andre, hvor de siger 'Det skal I bare'," fortæller hun.
Men det er svært arbejde med inklusion uden penge.
"I forvaltningerne siger de, at du bare skal have en anden tænkning, så kan du i morgen. Men tænkning er ikke noget, der kommer over en nat. Der skal forandring til, uddannelse, ledelse, projekter, ressourcer - ikke kun i form af penge, men også i form af viden," siger Anne Apollo.
Hun understreger, at pædagogerne ikke er imod principperne bag inklusion.
"Men de stiller også nogle berettigede krav."
Hun kan godt forstå, at nogle pædagoger opfatter inklusion som en spareøvelse.
"Når der sker besparelser i kommunerne, er det svært ikke at sætte lighedstegn mellem inklusion og besparelse. Når pædagoger, der har arbejdet i specialinstitution, hører, at de her børn skal ud i et normalt daginstitutionsmiljø, kan de kun opfatte det som en besparelse," siger Anne Apollo.


Farvel til fritidshjem
Landets 184 fritidshjem får nu kniven for struben. Aftalen om kommunernes økonomi fjerner lovgrundlaget under dem. Fremover kommer de 17.249 børn, der går i fritidshjem, til at høre under folkeskoleloven.
I forvejen bliver 234.378 børn passet i skolefritidsordninger.
"Hvis man bare flytter børnene til folkeskoleloven og ikke kommer noget nyt ind i det, kan jeg kun se det, som at man prøver at strømline systemet," siger BUPL's formand Henning Pedersen.
Måske vil børnene ikke mærke den store forskel, men for forældrene kan der blive en forskel. Ifølge dagtilbudsloven er der loft over betalingen på fritidshjem. Der er intet loft over betalingen for en SFO-plads.
Den gennemsnitlige SFO-takst er steget med 15 procent siden kommunalreformen i 2007. I samme tidsrum er fritidshjemstaksten kun steget med 1,1 procent,
Den dyreste fritidshjemsplads, som findes i Svendborg, koster ifølge De kommunale Nøgletal 1415 kroner om måneden. I 63 kommuner er en SFO-plads dyrere end en fritidshjemsplads i Svendborg.
Absolut dyrest er Nyborg, hvor en SFO-plads koster 2165 kroner om måneden. En børnehaveplads koster 1414 kroner i samme kommune
"Kommunerne har skruet prisen op på en SFO-plads de seneste år. Så det her er en åben ladeport til at lade forældrebetalingen stige," siger Henning Pedersen.
Samtidig bliver forældrenes indflydelse også mindre, påpeger BUPL's formand. I institutioner efter dagtilbudsloven har forældrene nemlig indflydelse via forældrebestyrelsen. I skolefritidsordningerne går forældreindflydelsen gennem skolebestyrelsen.

Info
Det står der i økonomiaftalen
• Reglerne for fritidstilbud for skolebørn forenkles, så rammerne for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere styrkes. Det styrker helheden i børnenes hverdag og giver samtidig kommunerne mulighed for en mere effektiv brug af blandt andet leder- og medarbejderressourcer.
• Reglerne for de yngste børn i skole­alderen samles i folkeskoleloven, mens reglerne for de større børn og unge overordnet samles i ungdoms- og folkeskoleloven. Dagtilbudsloven omfatter fremover alene børn indtil skolestart.