Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 08 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Nu kan hun bare ringe til sagbehandleren. Det her skal nok blive godt
Nu kan pædagogerne blive en del af de netværksmøder, der skal hjælpe udsatte børn og familier. Og sagsbehandleren er bare et opkald væk. Brønderslev lægger sagsbehandlingen helt om
Af: Steffen Hagemann
Det er bestemt ikke for god sagsbehandling, at Brønderslev Kommune er blevet kendt. Tværtimod, kan det vist roligt fastslås, med tanke på en forvaltning, der aldrig fik grebet ind og standset Brønderslevsagen.
Men nu vil kommunen forsøge at sikre bedre sagsbehandling og bedre samarbejde mellem dagtilbud, skoler og socialrådgivere. Kommunen ruller nemlig den såkaldte Sverigesmodel ud under navnet ’Varige spor’ i hele kommunen efter at have afsluttet et pilotprojekt med modellen i en del af kommunen.
Hver socialrådgiver i kommunen får højst 25 børnesager at forholde sig til, og dagtilbud og skoler får mobilnummeret på en socialrådgiver, der både er klar til at tage telefonen og rykke ud, når der er behov.
Samtidig skal netværksmøder, som kan inddrage såvel professionelle i dagtilbud og skoler som frivillige i foreningerne, være med til at finde løsninger for de udsatte børn og familier.

Fantastisk. Kit Hartmann Hansen, leder af Hjallerup Børnehave, der er en privat institution, glæder sig meget til det nye samarbejde med forvaltningen.
»Når vi har en udfordring med en familie, så bliver der lukket op for, at vi kan deltage på netværksmøderne. Jeg kan også deltage som spejderleder, hvis det er relevant. Mine pædagoger kan være med. Alle kan pludselig være en del af arbejdet med barnet. Jeg synes, det er så fantastisk. Det er stadig fuldstændig nyt, men det er hamrende spændende. Jeg har så meget tro på, at det her nok skal blive godt,« siger Kit Hartmann Hansen.
Hun har netop været til et orienteringsmøde om Sverigesmodellen.
»Da jeg kørte fra mødet, tænkte jeg bare: ’Yes, det er det, der gør, at vi kan samarbejde om en flok skønne børn, uden at nogen kommer i klemme’. Hvor jeg tidligere følte, at vi kunne komme til at trække lidt i hver sin retning, arbejder vi nu sammen hele vejen rundt om barnet. Det er os, der har børnene og den daglige kontakt, så det er fedt, at vi kan være en del af pakken,« siger hun.
Hun har endnu ikke haft brug for at trække på de nye samarbejdsmuligheder i forbindelse med en underretning, men hun har ringet og er blevet hjulpet videre med et problem.
»Tidligere skulle vi som fagpersoner ringe i en fast åbningstid ligesom alle andre, og det har ikke været nemt at få kontakt til socialrådgiverne. Nu tager de telefonen med det samme. Det kommer mine børnehavebørn til gode,« fastslår hun.
Kit Hartmann Hansen har tidligere sendt flere underretninger.
»Det har været frustrerende. Det vil være løgn at sige andet. Jeg har ikke haft krav på en tilbagemelding, men når jeg underretter som fagperson, er det et problem, at jeg ikke ved, hvad der sker,« siger Kit Hartmann Hansen.

Færre anbringelser. Det er ikke Brønderslevsagen, der har været drivkraften i omlægningen af socialrådgivernes arbejde, fortæller Inge Gorm Andersen, chef for Børn og Familie i Brønderslev Kommune.
Men Brønderslev har haft markant flere børn med behov for støtte og markant ­større udgifter til udsatte børn end nabokommunerne, som ellers ikke adskiller sig væsentligt fra Brønderslev, fortæller Inge Gorm Andersen.
En analyse anbefalede kommunen at investere i forebyggelse, og i august 2015 begyndte et pilotprojekt. Det var en stor succes. I en evaluering svaret 90 procent af ledere og medarbejdere fra almenområdet, herunder dagtilbud og skoler, at kontakten til Team Varige Spor har været god eller rigtig god. Og 70 procent fremhæver, at det er dejligt, at de kan tage kontakt, uden at der skal underrettes først, ligesom 55 procent fremhæver hurtig respons og hurtig indsats fra teamet.
Konkret har det også betydet fem færre anbringelser, fortæller Inge Gorm Andersen.
»Det er ikke et mål i sig selv at undgå at anbringe børn, men det er et mål for mig, at vi kommer tidligt nok ind til, at vi undgår anbringelser. For alle studier viser, at det ikke er det, der gør forskellen for de her børn. Det er, hvis vi er tidligt inde,« siger hun.

Nybrud. Sverigesmodellen har været et nybrud indenfor børne- og ungearbejdet i Danmark, fremhæver Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening og politisk ansvarlig for 0-18-årsområdet.
»Den har været med til at skabe nogle vigtige omstillinger ude i kommunerne, og den betyder, at man kan arbejde tættere på forældrene og tættere i det tværfaglige samarbejde. Men den er ikke slået igennem endnu på landsplan. Ganske få kommuner arbejder med den på den måde, så der er et stykke vej endnu,« siger han.
Det er især svært at holde antallet af børnesager nede hos socialrådgiverne, påpeger han.
»Der kommer jo rigtig mange underretninger, og kommunerne har svært ved at følge med. Det har også i nogle kommuner medført, at sags­tallene ­hurtigt kommer til at stige igen,« siger Niels Christian Barkholt og tilføjer, at i nogle kommuner sidder socialrådgivere med 40-60 børnesager hver.
Anne Marie Villumsen, docent, ph.d., på socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College, tør ikke svare på, om en indsats, der lægger vægt på det tværprofessionelle samarbejde, er det rigtige.
»Men jeg tør sige noget andet: Forskningsmæssigt ved vi ikke ret meget om effekten af tværprofessionelt samarbejde. Der er ikke noget, der tyder på, at mange tilbud, mange professioner, er det, der gør en afgørende forskel for for eksempel unges trivsel,« siger hun og peger i stedet på noget, der helt sikkert virker:
»Vi ved noget om effekten af at sætte tidligt ind på 0-6-årsområdet. Hvis vi kigger på det i et trivsels- og økonomisk perspektiv, så er det der, vi skal ind. Det flytter noget på den lange bane. Særligt kvaliteten af dagtilbud kan have afgørende langtidseffekter for udsatte børn i relation til både trivsel og læring,« siger Anne Marie Villumsen.

Sverige ligger også i Herning
Siden 2013 har Herning Kommune haft et særligt Sverigesteam, som har haft succes med at styrke indsatsen overfor udsatte børn med færre sager pr. sagsbehandler og mere tværfagligt samarbejde. Forsøget har betydet bedre sagsgange, færre anbragte børn – mellem 2013 og 2015 sparede kommunen 6,7 millioner kroner på anbringelser, viser en ny evaluering af pro­jektet fra KORA.
Sverigesmodellen er inspireret af Borås Kommune i Sverige. Den grundlæggende tilgang i modellen er, at udsatte børn har ret til at leve så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Det betyder blandt andet, at tidlige, forbyggende indsatser og indsatser i barnets nærmiljø er i højsædet.
Det er samme model, Brønderslev Kommune nu har taget i brug. Den kaldes også ’Varige spor’.