Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 25
Ny viden ændrer praksis
Børns sprog får vitaminer af nærhed, relationer, mulighed for tilknytning, dialog og imitation. I Fredensborg har medarbejdere i vuggestuerne lært om teorien bag børns sprogtilegnelse. Det har ændret deres praksis.
Af: Vibeke Bye Jensen
Børnene skal deles op i mindre grupper, og de skal have mulighed for at knytte sig til én voksen i begyndelsen. Det er bedre at læse en bog med front mod barnet, så der er øjenkontakt, og de kan se den voksnes mimik.
Og så er det vigtigt at være opmærksom på barnets initiativer. Det er noget af det, vuggestuepersonalet fra Fredensborg Kommune har lært af at være på kursus i teori om børns sprogtilegnelse hos ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
De har i 16 undervisningstimer gennemgået teori om små børns sprog på kandidatniveau, og selvom det var svært tilgængeligt stof, har deres begejstring for den nye viden, allerede forplantet sig til praksis.
SIV-projektet, som står for 'Sprog I Vuggestuen', kom i stand på initiativ af pædagogisk konsulent Solveig Ryel. Hun ville på opfordring fra nogle af vuggestuepædagogerne sætte mere fokus på vuggestuepædagogikken i kommunen, fordi 0-3-års området er forsømt i Fredensborg som næsten alle andre steder.

Trængte til et boost. Jane Toft, daglig leder af vuggestuerne Sneglehuset og Troldehøj, var med til at skubbe på, for at der skulle ske noget for vuggestuepædagogerne.
"I vores institution trængte vi til et fælles boost. Vi ville sætte fokus på børns sprog, fordi det rammer ind i så mange andre ting i vuggestuepædagogikken," siger hun.
Også en af kommunes talehørepædagoger og tosprogskonsulenten har været med. Pengene til projektet er kommet fra trepartsmidlerne fra KTO-forliget.
Det høje niveau på kurset skræmte pædagogerne i begyndelsen, men de synes, at de har fået meget vigtig viden.
For pædagog Line Trampedach fra vuggestuen Sneglehuset var det godt at lære, hvor vigtig det er at være nærværende.
"Vi er blevet bedre til at give hinanden lov til at blive siddende med en lille gruppe børn og læse eller lege, og så tager en anden sig af at få skiftet de andre børn. Det har været rart at opdage, at tingene godt kan fungere alligevel. Det har sat nogle tanker i gang, omkring hvordan vi planlægger og organiserer vores arbejde," siger hun.
Jane Toft er blevet endnu mere klar over, hvor vigtigt arbejdet i vuggestuen er for børns videre liv.
"Vi skal gøre vores arbejde ordentligt, for det er jo faktisk skoleforberedende. Hvis vi får lært børnene det, de skal, mens de er hos os, vil de være bedre rustet til børnehaven og skolen. Nu kan vi oven i købet argumentere for, hvorfor det skal gøres på én måde og ikke en anden, fordi vi har teorien i orden," siger hun.
De enkelte deltagere har taget forskellige dele af teorierne til sig. Talepædagog Helle Amelung har især interesseret sig for relationstanken og det, at forældrene er meget vigtige at have med i hendes arbejde med børnene, fordi forældrene allerede har den tætte relation.
Solveig Ryel har været særlig optaget af hjernens udvikling og af, hvor tidligt sproget lagres i hjernen.
"Den viden kombineret med relationerne, empatien og tilknytningstrangen har betydet, at jeg har fået koblet forskellige dele af børns udvikling sammen på en ny måde, så jeg nu bedre forstår, hvordan det hænger sammen," siger hun.
Marianne Geertsen, medhjælper i vuggestuen Lundely, har oplevet det som en befrielse, at hun ikke skulle lære endnu en metode.
"Det her handler om, hvilke rammer vi sætter op for børnenes læring, og at det er meget vigtigt, at de er gode og trygge, for så tager børnene mere til sig. Det handler om den måde, vi er sammen med børnene på. Det var stort for mig at opdage, at omsorg, tryghed og nærvær og en til en-relationer er så vigtige for sproget," siger hun.

Opmærksomhed og ærlighed. Afsmitningen på praksis er allerede i gang. For nogle har det været måden, man læser en bog på, som har ændret sig. De ved nemlig nu, at det er bedre, at børnene kan se den voksne, for så opfatter de bedre ordene og kan gentage dem. Den måde at læse højt på giver mere dialog, og børnene kan bedre imitere kropssproget.
Jane Toft har oplevet, at børn lærer bedre, hvis de får tingene ind på flere måder.
"Vil man lære dem om koen, så er det ikke nok, at børnene ser billeder af en ko. De skal også ud og lugte den og mærke den, for det er på den måde, at sproget udvikles," siger Jane Toft.
Hun har også haft glæde af bogen 'Hvorfor jeg føler det, du føler' af J. Bauer.
"Skifter man ble på et barn, der endnu ikke har et sprog, kan man sagtens have en dialog. Jeg kan se, når barnet ved, at jeg har forstået det, og at det har forstået mig. Det har betydet, at jeg er mere koncentreret, har øjenkontakt og er opmærksom på min mimik, når jeg er sammen med børnene. Jeg tager imod deres initiativ, og det har været fedt at blive mere opmærksom på det," siger hun.
"Det giver stor glæde for begge parter, at man forstår hinanden uden sprog. Der skal ikke så meget til, før barnet føler sig mødt, og det kan mærke, om jeg er ærlig. Så ærlighed er et ord, der nu hele tiden ligger i baghovedet på mig," supplerer Line Trampedach.

Omsorgsperson nr. TO. En del teori har handlet om børns tilknytningstrang og om dens betydning for deres læring. I de fleste institutioner har den viden givet anledning til diskussioner om, hvordan man tilgodeser børns behov for at knytte sig til en bestemt person.
"Vi har diskuteret, om børnene skal have lov til at være helt tæt med én, eller om de skal vænne sig til at være sammen med flere voksne. Nu er jeg blevet bekræftet i, at de skal have lov til at have den ene voksne som tilknytningsperson. Det kan godt give irritation fra resten af personalet, hvis et barn har det sådan, men det må man bare planlægge sig ud af. Når det nu er sådan, at de små børn skal give slip på deres mor og far på et tidligt tidspunkt, skal vi være opmærksomme på, at tilknytningen skal have lov til at køre videre i vuggestuen. Vi kan ikke tage moderens plads, men vi kan være nummer to omsorgsperson," siger Marianne Geertsen.
Line Trampedach har lagt mærke til, at det kan være svært for nogle, hvis et barn ikke gider dem og vælger en anden person.
"Så må man bare huske på, at det er okay, fordi det betyder noget for barnets udvikling, at det selv får lov til at vælge sin tilknytningsperson," siger hun.

Vilkår for dårlige. Pædagogerne har heller ikke kunnet undgå at diskutere, hvordan de skal implementere deres nye viden i en travl hverdag med alt for få ressourcer. Når man ved, at en til en-kontakt er vigtig for barnets udvikling på alle områder, også den sproglige, kan det være nødvendigt at se nærmere på, om man skal organisere arbejdet og personalets prioriteringer anderledes.
"Det kan også være, at vi skal kigge på den aldersopdeling, vi har i vuggestuerne. Før i tiden var der spædstuer, fordi man måske i højere grad tog højde for, at det 6-12-måneders barn har brug for noget andet end et barn på 14, 18 eller 24 måneder," siger Solveig Ryel.
Jane Toft har oplevet frustration over, at den nye viden har gjort det endnu mere klart, at pædagogerne ikke hundrede procent kan gøre det bedste for børnene.
"Det kan være svært at implementere alt det, vi burde gøre, når ressourcerne er, som de er," siger hun.
Line Trampedach oplever dog også sin nye viden som en hjælp.
"Nu er der sat fokus på betydningen af vuggestuepædagogikken her i kommunen, og vi kan håbe, at vi kan få åbnet nogle ører, der vil høre, hvad der skal til, for at børn får et bedre sprog og en optimal udvikling," siger hun.
Begejstringen for den nye viden er ikke til at tage fejl af, og den skal der holdes liv i 'SIV' i Fredensborg.

Teorien bag SIV-projektet
Det centrale i undervisningen af vuggestuepædagogerne i Fredensborg var, at sprog er gestik, mimik og krop. Ud af det opstår ord og skrift. Men det egentlige sprog vedbliver at være gestikulært og kropsligt. Dermed vendes de enkelte sprogelementer på hovedet i forhold til, hvordan sprog pædagogisk og politisk traditionelt tænkes i Danmark.


Læs mere:
Postmoderne udviklingspsykologi
• Burman, E. (2008). 'Deconstructing developmental psychology' (2. ed.). London: Routledge.
• Stern, D. N. (2004). 'Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv'. København: Hans Reitzels Forlag.
Evulotionspsykologi
• Donald, M. (1991/1993). 'Origins of a modern mind'. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press.
Neurobiologi
• Bauer, J. (2006). 'Hvorfor jeg føler det, du føler' (1. udgave ed.). Valby: Borgen.
• Damasio, A. (2004). 'Fornemmelsen af det, der sker'. København: Hans Reitzels Forlag.
Socio-kulturel læringsteori
• Barad, K. (2007). 'Meeting the universe halfway. Quantum Physics and the Entaglement of Matter and Meaning'. Durham, NC: Duke University Press.
• Dahlberg, G., Moss, P., & Pence, A. R. (2007). 'Beyond quality in early childhood education and care' (2. ed.). London: Routledge.
Sprogpædagogisk teori
• Tomasello, M. (1986). 'Joint Attention and Early Language'. 'Child development', 1454-1463.
• Tomasello, M. (2003). 'Constructing a language'. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press.
Didaktik
• Broström, S. (2002). 'Opdragelse, undervisning og omsorg'. I: S. Henriksen & A. D. Bentzen (Eds.), 'Hvis er barnet'. København: Forlaget Børn&Unge.
• Lindahl, M. (2002). 'Vårda - vägleda - lära'. Göteborg: Acta Universitatis Gothoburgensis.