Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 17 Børn&Unge som e-paper
TEMA: FORÆLDRESAMARBEJDE. Styrk samarbejdet
Få gode råd til samarbejdet med forældrene fra forskerne Søren Laibach Smidt og Suzanne Krogh. Samt fra forældre, som har gode og mindre gode oplevelser fra deres barns institution.
Af: Vibeke Bye Jensen
1.
Sådan får I institutionsstarten til at virke
De fleste forældre oplever, at det er svært at aflevere deres barn til fremmede voksne. Derfor har de brug for at føle sig velkomne som familie. Da det er pædagogerne, som er ’hjemme’ i institutionen, skal de gå forrest og invitere forældre og barn indenfor og lægge op til samarbejde omkring barnet.
Forskernes råd
Det er en stor hjælp for både forældre og pædagoger, hvis der er en fast plan for modtagelse, indkøring og dialog i den første tid. Desuden kan I:
● Invitere til gensidig dialog og kommunikation på det første møde og i den første tid.
● Gøre noget for at lære både forældre og børn og deres familieliv at kende.
● Være imødekommende og gøre jeres til at opbygge gensidige, positive relationer.
● Give forældrene en oplevelse af, at I hjælper barnet med at kunne afkode, forstå og håndtere det nye liv.
Forældrenes råd
De mest positive forældre blev mødt med velforberedte og strukturerede modtagelser. Og med:
● Indarbejdede indkøringsprocedurer, som formidledes klart til forældrene.
● Et velkommen og start-materiale, der blev sendt til familien inden startdagen.
● Tildeling af en primærpædagog.
● God tid til modtagelsen og indkøringen.
● Tid til støtte, når der skulle siges farvel.
● Oplysninger om pædagogik, kultur og forventninger til forældrene.
Vidste du, at ...
I institutioner, hvor pædagogerne arbejder målrettet og systematisk med forældresamarbejdet og prioriterer kommunikationen, mener forældrene, at der er høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, samt at pædagogerne er fagligt dygtige.

2.
Sådan får I den daglige kommunikation til at fungere
Den daglige kommunikation er den vigtigste samarbejdsplatform for forældre og pædagoger. Her gives alle de små og store nødvendige beskeder, som kan have
indflydelse på, hvordan barnets dag bliver.
Forskernes råd
En fælles og formuleret modtagelses- og afhentningspædagogik gør det lettere at afstemme forventninger til kommunikation på spidsbelastningstidspunkter. Den daglige kommunikation bliver lettere:
● Hvis I accepterer, at forældre har brug for indsigt i deres barns ­
institutionsliv.
● Hvis I hjælper hinanden med den daglige kommunikation, så det ikke hænger på enkeltpersoner.
● Hvis I snakker om det, når I oplever mangelfuld kommunikation, så I kan lære af det.
● Hvis I siger tydeligt fra, når I ikke har tid til at snakke, og i stedet foreslår et andet tidspunkt.
Forældrenes råd
Forældre ønsker, at pædagogerne prioriter tid til den daglige kommunikation. Men de har forståelse for, at pædagogerne ikke altid har tid til at snakke. Desuden bliver de glade:
● Hvis der hilses på både børn og forældre.
● Hvis der formidles en modtagelses- og afhentningspædagogik, som giver forældrene mulighed for at finde en rytme, og som muliggør hjælp i konkrete situationer.
● Hvis forældrene får udvalgte fortællinger om barnets dag, som giver indblik i barnets liv i institutionen.
● Hvis pædagogerne er villige til at levere sparring, der kan udvikle forældreskabet.
Vidste du, at ...
Forældre bliver glade for pædagogerne, hvis de har gjort noget særligt ud af velkomsten. En plakat, hvor barnet og dets forældre bydes velkommen med deres navne, nævnes af flere forældre som en helt speciel oplevelse, som de husker i mange år. En lille gestus, der får dem til at føle sig velkomne.

3.
Sådan giver dokumentation mening
Der er et stigende krav om faglig dokumentation og en stigende tendens til digitalisering af dokumentationen. Det er værd at tænke over, hvilken form for dokumentation der giver mening for både forældre og pædagoger, så ressourcerne ikke bliver brugt forkert.
Forskernes råd
Forældre har forskellige behov for at få dokumenteret dagligdagen. For nogle er det nok med den mundtlige overlevering, andre vil gerne have læst om dagens forløb på hjemmesiden, så de er på forkant, inden de henter barnet. Nogle er særligt glade for billeddokumentation, og andre vil vide alt om læreplanens indhold. Derfor er det vigtigt:
● At der findes forskellig slags dokumentation til de forskellige forældre­typer. Men pas på overproduktion, for så får ingen læst det.
● At dokumentationen hænger sammen med den pædagogiske praksis og hverdag. Det er det, forældrene er mest interesseret i. Det giver også mest mening for pædagogerne.
● At man ikke tror, man kan undvære den mundtlige information. Den digitale kommunikation kan ikke stå i stedet for den.
● At arbejde med dokumentation, der er nede på jorden og konkret. Undgå fluffy ord og lange forklaringer.
Forældrenes råd
Den personlige kommunikation giver flest point hos forældrene, men den må gerne suppleres af anden dokumentation – også den digitale. Derfor er det vigtigt:
● At den faglige dokumentation er tilgængelig og modsvarer praksis.
● At den pædagogiske dokumentation i hverdagen er konkret, praksisnær, levende og visuel.
● At de digitale systemer fungerer og er brugervenlige.
● At børnene får mulighed for at bidrage til den pædagogiske dokumentation.
Vidste du, at ...
For langt de fleste forældre er den mundtlige dokumentation stadig den vigtigste, og sådan de fleste får deres informationer. Også på trods af forælderintra, digitale tavler og billeddokumentation.

4.
Sådan kommer forældremøderne til at fungere
Forældremøder holdes på mange måder og med forskellige intervaller. Det mest
almindelige er fællesmøder for hele institutionen et par gange om året. Eventuelt
kombineret med efterfølgende stueforældremøder.
Forskernes råd
Forældre mener, at det er vigtigt at komme til forældremøderne som en del af det at engagere sig i barnets institution og pædagogernes arbejde. Så I har dem allerede på krogen. Men husk også:
● At have styr på, hvad I ønsker at få formidlet på møderne.
● At være klar på, hvordan og i hvilken udstrækning I vil formidle pæda­gogikken på jeres forældremøder.
● At reflektere over, hvordan og i hvilken udstrækning I formidler børnenes konkrete hverdagsliv.
● At have en plan for, hvordan I leder møderne.
Forældrenes råd
Forældremøder, der virker, er kendetegnet ved information, kommunikation og dialog mellem personalet og forældre og forældrene imellem. Men husk også:
● At variere indhold og form på møderne.
● At formidle viden om børnenes konkrete hverdagsliv.
● At formidle viden om, hvad der generelt foregår i institutionen, om det pædagogiske arbejde, og hvordan der arbejdes i hele institutionen.
● At skabe mulighed for, at forældrene kan tale sammen.
● At lytte til forældrene.
● At strukturere mødet, sammenfatte diskussioner og sørge for fremdrift.
Vidste du, at ...
Nogle forældre kan godt lide at læse på intra, hvad der er sket i løbet af dagen, inden de henter deres barn. Så kan de bedre spørge ind til det væsentlige. Som en forælder i undersøgelsen sagde: ’Så bruger jeg mine fem minutter bedre’.

5.
Sådan får I forældresamtalerne til at fungere
De forberedte samtaler er en mulighed for i ro og uforstyrrethed at tale mere overordnet og målrettet om barnet. Her kan tales om, hvordan det går, hvordan barnet trives, klarer sig i børnefællesskabet og udvikler sig.
Forskernes råd
Kodeordet ved forældresamtaler er forberedelse og at give forældrene mulighed for at tænke over, hvad de vil snakke om. Giv dem eventuelt et stykke papir med, hvad I ønsker at tale om i overskrifter. Tænk også over:
● Hvilke forældresamtaler I vil afholde og hvorfor. Der kan både være samtaler i forbindelse med starten, opfølgningssamtaler efter nogle måneder, faste samtaler en gang om året, behovssamtaler og overgangssamtaler.
● At krisesamtaler kan være nødvendige. De kan indkaldes af både
personale og forældre.
● Hvordan I kan inddrage forældrenes viden om børnene i samtalen.
● Hvordan I kan skabe dialog og vægte det gensidige samarbejde.
Forældrenes råd
Forældrene sætter pris på i ro og fred at få pædagogernes syn på deres barns trivsel og udvikling. Husk også:
● At melde klart ud, hvad I ønsker at bruge samtalerne til.
● At bidrage til at skabe et bredere og bedre indblik i, forståelse for og viden om barnet og dets liv i institutionen.
● At sørge for, at samtalerne bliver reelle og gensidige, så forventninger, behov og udveksling om barnet finder sted.
● At bruge møderne til at få skabt et fælles perspektiv og en fælles kurs omkring barnet.
Vidste du, at ...
Forældre sætter stor pris på den faglige sparring, de kan få af pædagogerne.

6.
Sådan inddrager I forældrene mere
Institutioner, der systematisk arbejder med forældreinddragelse, satser først og fremmest på at udvikle gode positive relationer til både børn og forældre. Det giver forældrene mere lyst til at deltage og hjælpe i institutionen.
Forskernes råd
Inddragelse af forældrene skal ske på personalets initiativ. Derfor skal personalet være klar over, hvad de ønsker og ikke ønsker. Snak om:
● Hvor meget forældreinddragelse, I ønsker.
● Hvad I kan og vil bruge forældrene til.
● Hvilke udfordringer, dilemmaer og betænkeligheder der kan være.
● Hvilken betydning inddragelse af forældrene har for børnene.
Forældrenes råd
Forældre vil gerne deltage og bidrage i institutioner, hvor der er et ­gensidigt og velfungerende samarbejde, og hvor personalet inviterer til og skaber gode rammer for forældrenes deltagelse. Det forudsætter:
● At pædagogerne er trygge ved at invitere forældrene indenfor.
● At der er et udviklet forældresamarbejde, som er præget af åbenhed, dialog og gensidighed.
● At medarbejderne inviterer til og skaber gode rammer for forældredeltagelsen.
Vidste du, at ...
Mange forældre ønsker at hjælpe til i institutionen til glæde for alle børn, fordi de synes, at de får så meget, at de gerne vil give noget igen.