Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 02 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Måler ikke effekten, Vi ved endnu ikke, om det virker
De tre kommuner, Børn&Unge har talt med, ved endnu ikke, om pengene til sociale normeringer har effekt.
Af: Vibeke Bye Jensen
KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, som står bag undersøgelsen af sociale normeringer, har ikke undersøgt effekten af sociale normeringer. De tre kommuner, som Børn&Unge har talt med, ved heller ikke, om sociale normeringer virker.
Hvidovre Kommune regner dog med at ­evaluere deres budgetmodel i løbet af 2017, og det vil også indebære en evaluering af sociale normeringer. Men når familie- og dagtilbudschef Flemming Østergaard Hansen besøger institutionerne i Hvidovre, kan han se, at pengene gør gavn:
»De institutioner, som blandt andet ligger i Avedøre Stationsby, har en del børn med særlige udfordringer. Og de har de brug for de ekstra ressourcer. I institutioner med mange børn af anden etnisk herkomst end dansk har man ofte brug for et mere intensivt forældresamarbejde, tolkebistand og samarbejde med de sociale myndigheder, og det giver en lidt bedre personalenormering større mulighed for.«
I Sorø måler man effekten indirekte.
»Vi måler ikke på, om de ressourcer, man får ekstra, giver en effekt. Vi måler på, hvordan institutionerne præsterer i forhold til de udviklingsmål, vi har sat. Men de ekstra tildelinger betyder jo, at de institutioner, der har flere børn med vanskeligheder, har mulighed for at nå de samme mål, som dem, der ikke har mange udsatte børn,« siger Henrik Madsen, chef for børne- og familieafdelingen.

Givet med tillid. I Esbjerg Kommune mener dagtilbudschef Anne Merethe Løvmose, at det er for tidligt at forvente resultater. Og så var det en aktiv beslutning i kommunalbestyrelsen, at der ikke skulle evalueres særskilt på, om den særlige bevilling til sociale normeringer ville have en effekt.
»Pengene skal ikke gå til dokumentation og evalueringer. Der er tillid skruet ind i de penge. Når daginstitutionerne får ekstra penge, forventer politikerne, at de vil bruge dem på en måde, så de kommer de udsatte børn til gode. I den helt store kommunale kontekst handler det jo i sidste ende om, at man ser færre anbringelser. Vi kan begynde at se, at de samlede tidlige indsatser – ikke kun dem på daginstitutionerne – så småt giver bonus,« siger hun.

Sådan bruger vi sociale normeringer

Hvidovre: Flere pædagoger
Hvidovre Kommune har siden 2015 øremærket cirka 14 millioner kroner årligt af det samlede institutionsbudget til sociale normeringer. Nogle af pengene kommer fra Hvidovres andel af statens midler til bedre kvalitet i dagtilbud. Andre er kommet fra nedlæggelsen af støttepædagogkorpset. I første omgang fordelte man pengene efter børnetal, men siden 2015 har man brugt socioøkonomiske kriterier. De ekstra midler udgør 5 procent af kommunens daginstitutionsbudget.
Institutionerne får deres del af pengene en gang om året. Institutioner med mange børn med svag forældrebaggrund får mest, fortæller Flemming Østergaard Hansen, konstitueret chef i familie- og dagtilbuds­afdelingen.
»Rationalet bag de ekstra penge er jo, at det er vigtigt med ekstra hænder i de institutioner, hvor man har mange børn med en svag forældrebaggrund. Og det er da også typisk det, pengene bliver brugt til, selv om vi ikke siger, at de skal gå til pædagoger,« siger han.

Esbjerg: 40 ekstra stillinger
Fra 2014 til 2018 har Esbjerg Kommune afsat 16 millioner kroner til flere pædagoger i belastede områder. Det svarer til 5 procent af det samlede lønbudget og cirka 40 fuldtidsstillinger. Midlerne tildeles efter socioøkonomiske kriterier, og dermed får institutionerne ikke lige meget. I en institution med 98 procent tosprogede børn fik man 4 ekstra stillinger. Anne Merethe Løvmose, dagtilbudschef i Esbjerg Kommune, mener, at de ekstra pædagoger kan mærkes og var tiltrængt, for Esbjerg er en kommune med lav grundnormering.
Sociale normeringer er indført, fordi kommunen håber, at de vil føre til færre ’sager’ senere. Og fordi man mener, at pædagogerne tager en stor del af slæbet med tidlig indsats. »I områder med mange udsatte børn, går der meget tid med børnene og deres familier og på samarbejdet med familieafdelingen og sundhedsplejen. Det skal de ekstra midler støtte op om,« siger Anne Merethe Løvmose.

Sorø: Mest til de dårligste
I Sorø Kommune giver man ekstra midler til de udsatte børn over rammebudgettet. De distrikter, hvor familierne er dårligst stillede, får 10 procent ekstra. Det svarer til børnetallet ganget med 3. I andre distrikter ganges børnetallet med 2,5, 2 eller 0,5 – alt efter socioøkonomiske kriterier. Pengene tages fra det samlede budget på 90 millioner kroner for hele daginstitutionsområdet.
Den enkelte institution bestemmer selv, hvordan de vil bruge de ekstra midler, for i Sorø er der rammestyring, fortæller Henrik Madsen, børne- og familiechef.
»I de områder, hvor man opfylder de fleste af kriterierne, bruges pengene på bedre normeringer. Vi har udviklet fordelingsmodellen, fordi nogle distrikter er mere udfordret socioøkonomisk og har brug for ekstra personale til at klare udfordringerne. Samtidig mener jeg, at vi har en forsvarlig basisnormering, som giver institutionerne mulighed
for at levere god kvalitet,« siger han.

Om sociale normeringer
Sociale normeringer er en forøgelse af normeringen – i forhold til børnetal
– efter socioøkonomiske kriterier: Hvis der i en institution eller et område er mange børn/familier i socialt udsatte positioner, kan kommunalpolitikerne vedtage, at institutionen eller området får tildelt ekstra økonomi til for eksempel flere pædagoger. Ofte er de ekstra ressourcer til daginstitutionsområdet. taget fra kommunens samlede budget

Socioøkonomiske kriterier
Her er de 5 socioøkonomiske kriterier, som hovedsageligt bruges til at tildele sociale normeringer. De anvendes i mere end halvdelen af de kommuner, som giver støtten.
● antal eller andel børn af enlige forsørgere
● antal eller andel indvandrere eller efterkommer af indvandrere fra tredjeverdens lande
● forældrenes indkomstniveau
● forældrenes uddannelsesniveau
● forældrenes erhvervstilknytning.

Sociale normeringer i tal
● 4 ud af 10 kommuner anvender ressourcefordeling efter socioøkonomiske kriterier. De bruger 5 procent af det samlede daginstitutionsbudget på sociale normeringer
● 1/4 af de kommuner, som ikke tildeler særlige ressourcer, overvejer at gøre det fremover.
● Flere end 1/3 af kommunerne har ikke sociale normeringer eller har heller ikke planer om at indføre dem.

Kilde: ’Socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller på dag­institutionsområdet – Et overblik over kommunernes praksis’ fra KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.