Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 39
ALT OM BØRN - Indvandring hindrer affolkning
Danmarks Statistiks børnedatabase - i overhængende fare på grund af nedskæringer i staten - giver et unikt indblik i børns verden og deres levevilkår.

Danskerne føder for få børn. Derfor er det et held, at indvandrerne pynter på børnetallet.
Af: Ivan Enoksen
Dansk Folkeparti har gjort det til sin mærkesag at være imod. VK-regeringen pakker sin holdning lidt pænere ind, men er vel altovervejende enig. Socialdemokraterne kan ikke finde ud af, hvad de skal mene.
Det handler om indvandringen til Danmark. Er den et gode eller en belastning? Svaret er, at indvandringen er hovedårsag til, at Danmark ikke er på vej mod affolkning. Hvis vi kun var os selv, ville der år for år blive færre af os, indtil hovedlandet og vore mange øer var tømt for menneskelig aktivitet.
En teoretisk betragtning, javel, men kendsgerningen er, at danskerne føder for få børn, og at det er i kraft af indvandrerne og deres forplantning, at folketallet ikke går tilbage.
Frisk dokumentation findes i Danmarks Statistiks børnedatabase. Så længe det varer. Basen, der udmærker sig ved at samle alle statistiske data om børn ét sted, anlægge barnets synsvinkel og følge en hel generation af børn, ser ud til at blive næste offer i VK-regeringens nedskæringsfelttog.
Hvis den nuværende befolkning af kvinder lige netop skal erstatte den foregående, skal den samlede fertilitet være 2,08. I 2000 var den bare 1,77 i Danmark. En anden målestok er det, der hedder nettoreproduktionen. Den skal være 1,0, hvis status quo skal bevares, men den var kun 0,85.
»Det betyder, at den nuværende generation sætter en generation i verden, som i størrelse kun er 85 procent af den selv. Hvis man antager, at nettoreproduktionen fortsætter med at være under 1,0, jamen, så går folketallet tilbage med accelererende fart,« forklarer fuldmægtig Anna Qvist fra kontoret for befolkning og uddannelse hos Danmarks Statistik.
Kan det regnes ud, hvornår - plus minus et par år - sidste dansker lukker og slukker?
»Ja, det kan det da, det afhænger helt af, hvilke forudsætninger man lægger ind i regnestykket.«
Årsagen til, at der indtil videre ikke er sket et fald i befolkningen, er, at der er kommet mennesker til landet ude fra, og at disse har bragt børn med sig eller lagt sig børn til hos os.
I perioden 1980-2001 er der på den konto fyldt næsten 105.000 indvandrer- og efterkommerbørn i det danske folkehav. Og det er vist meget godt, når man tager i betragtning, at 39 procent af befolkningen i år 2040 vil være over 65 år.
Vigtigste donorlande er Tyrkiet (19.355 børn), det tidligere Jugoslavien (12.231 børn), Libanon (10.028 børn), Somalia (8.008 børn) og Pakistan (6270 børn).

Jyske parforhold holder
Hvis man som barn har intentioner om at have både en far og en mor om sig, skal man sørge for at finde nogle jyske forældre og undgå de københavnske.
Der er nemlig betydelige geografiske forskelle på parforholds holdbarhed. De jyske holder, de københavnske gør ikke. Groft sagt.
Samtlige jyske amter ligger over gennemsnittet, når der måles på andelen af børn, der bor hos begge forældre. I toppen ligger Ringkøbing amt med 82 procent (7 procent over gennemsnittet), i bunden befinder Københavns Kommune sig med 66 procent (9 procent under gennemsnittet).
Børnedatabasen kan i øvrigt også fortælle, at der per 1. januar 2001 var 104 børn, som havde to mødre. Hvordan det? Ja, det skyldes, at personer i registrerede partnerskaber har fået mulighed for at adoptere hinandens børn, hvorved disse altså får to mødre.
Børn med to lovformelige fædre findes der ingen af, men der er en del børn, som bor sammen med to mænd.