Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Børnepsykologer slår alarm. Pas på den tidligste vuggestuestart
Ud fra et børneperspektiv burde børn ikke begynde i vuggestue før i halvandet til toårsalderen, mener to garvede
børnepsykologer. De roser pædagogernes kamp for at give
børnene de bedst mulige udviklingsbetingelser, men revser politikerne for ikke at understøtte med gode normeringer.
Af: Trine Vinther Larsen
I hvilken alder er det bedst for et barn at komme i vuggestue? Børn&Unge har spurgt Margrethe Brun Hansen, der blandt andet har skrevet ’Rød stue kalder’, og John Aasted Halse, der er tidligere formand for Børns Vilkår, og som arbejder på en ny bog
med titlen ’Det sociale barn’. De to garvede børnepsykologer er enige: Halvandet til to år er den ideelle alder. De baserer deres svar på psykologisketilknytningsteorier, der siger, at fra halvandetårsalderen er det sundt udviklede barn så sikker i sin tilknytning til sin primære voksen, at barnet er klar til at møde verden og socialisere med andre børn samt knytte bånd til nye voksne i vuggestuen.
»Derfor er det jo lidt underligt, at vi i Danmark har valgt, at børnene skal afsted, når de er omkring de 9-11 måneder. Det er her barslen slutter, men det er også i den alder, at
separationsangsten indtræder hos barnet,« siger Margrethe Brun Hansen.
Barnet har, når det er 9-10 måneder dannet tilknytning til sin primærvoksen,
men er også blevet bevidst om, at denne for barnet livsnødvendige voksen kan blive væk. For at en indkøring i vuggestue i så tidlig en alder opleves tryg, er det derfor vigtigt, at en pædagog tager over, når mor eller far slipper i dagtimerne.
»Vi ved fra forskning, at børnene ikke tager skade af at blive passet ude. Dygtige pædagoger kan sagtens danne gode relationer til barnet, der gør barnet trygt og i stand til at udvikle sig i institutionen, også i en tidlig alder. Men det er ikke problematisk. For der skal være nogle forhold til stede, før barnet kan danne en god kontakt – blandt andet en kontinuerlig voksen og god tid til pleje, nærvær og omsorg. At danne tilknytning tager tid, og vender man blikket mod institutionerne i dag, må man bekymret konstatere, at de forhold ikke er der,« siger Margrethe Brun Hansen.
Samme bekymring har John Aasted Halse, der i over 30 år har fulgt daginstitutionsområdet tæt.
»Stor cadeau til pædagogerne, som er lykkedes med at få tingene til at hænge
sammen på trods af gentagne forringelser af deres vilkår og for dårlige normeringer.
Men nu mærker jeg, at selv de dygtigste pædagoger har svært ved at imødekomme børnenes behov. Det er skidt, ligegyldigt hvilken alder et barn har, men det er værre, jo yngre barnet er,« siger han.
I ældre psykologisk litteratur advarede man mod, at en kraftig moderbinding ville skabe egocentriske børn, og man kunne finde på at sige ting som: Jo mere børn får lov til at skrige, jo bedre kirkesangere bliver de.
»I dag siger man, at ethvert behov hos det lille barn skal imødekommes akut. For jo mere regelmæssigt, barnet har oplevet, at dets primære voksne er der, jo mindre
vanskelig bliver adskillelsen,« siger John Aasted Halse.

KRÆVER KVALITET
Børnepsykologerne anerkender, at det er svært for forældre i dag at gøre andet end at aflevere deres børn i 10-månedersalderen på grund af strukturerne i samfundet. Men de ville ønske, at forældre og især politikere begynder at tænke kvalitet ud fra børnenes perspektiv fremfor arbejdsmarkedets perspektiv.
»Kvalitetskriteriet for forældrene, når de står og skal på arbejde, er traditionelt
et spørgsmål om, hvorvidt der er en plads. Men det, der har betydning for barnet, er jo
kvaliteten af den plads. Og en af de jammerlige ting i dag er, at det ofte er postnummeret, der afgør kvaliteten,« siger John Aasted Halse, der bakkes op af Margrethe Brun Hansen.
»Det er lidt et lykkespil, for kvaliteten handler meget om, hvilken kommune man er født i, og hvordan den kommune prioriterer normeringer. Så længe vi ikke har nationale
minimumsnormeringer, kan der være stor forskel selv fra naboinstitution til naboinstitution, « siger hun.
Gode normeringer er et vigtigt kvalitetsparameter, mener begge psykologer, men
ligesom en plads ikke bare er en plads, så er det heller ikke ligegyldigt, hvem,der møder barnet i institutionen.
»Som i alle andre brancher er der også både gode og dårlige pædagoger. 10 idioter er ikke bedre end 5 idioter,« siger John Aasted Halse.

MED HJERNE OG HJERTE
En ordentlig institution er heller ikke, at den ser flot ud og er opført i et smart, nyt byggeri. Det er indholdet, det kommer an på: Er der voksne nok? Hvilke aktiviteter sætter de i gang? Er de uddannede? Hvad ved de om børns udvikling? Hvem er de? Kort sagt: Hvad kan de?
»Den gode pædagog kan i gode institutioner med et godt arbejdsmiljø virkelig sætte turbo på børns udvikling. Jeg ville bare ønske, at man også politisk var mere interesseret i at understøtte pædagogernes vigtige arbejde,« siger John Aasted Halse.
Margrethe Brun Hansen supplerer med, at den gode pædagog er den, der både har
hjerne og hjerte med i sit arbejde. »Man kan læse om tilknytningsteori i massevis
af psykologibøger, men det smukkeste, der er skrevet om dette, stammer fra bogen ’Den lille prins’. Her står der, at ’kun med hjertet kan du se’, og som pædagog, der møder de nye små i vuggestuen, skal du af hele dit hjerte have lyst til at vinde deres
tillid og lære dem at kende,« siger Margrethe Brun Hansen.
Hun er ked af de mange vikarer og uuddannet personale, som børn i dag udsættes
for i institutionerne. »Der bør være 100 procent pædagoger i personalegruppen. Især under en indkøring skal der være en plan for, hvordan barnet er sikret en kompetent, kontinuerlig voksen,« siger Margrethe Brun Hansen.
John Aasted Halse håber, at forældrene snart vil gøre oprør og ikke tage til takke med
de vilkår, deres børn risikerer i normeringslotteriet. »Jeg håber, at vi kommer dertil, hvor forældrene ikke tager til takke med en plads. Den sag, der ikke går politik i, går der møl i. Så det begynder med, at pædagoger og andre oplyser forældrene om tingenes sande tilstand, og at forældrene ikke vil acceptere vilkårene og politisk vælger at sætte kryds efter det – og ikke stemmer efter den nye bil, som de kan få for skattelettelser,« siger John Aasted Halse.