Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 14
LP er indsatsen
Klubberne i Roskilde Kommune har siden efteråret 2011 arbejdet med LP-modellen. Resultaterne er positive, men det tager tid at vænne sig til en ny arbejdsform, og der er stadig masser at arbejde med, viser evaluering.
Af: Julie Hardbo Larsen
LP-modellen har gået sin sejrsgang på skoler og i institutioner landet over, men også i klubberne kan modellen bidrage positivt til løsning af hverdagens problemer.
Det viser en midtvejsevaluering af Roskilde Kommunes arbejde med at implementere LP-modellen i kommunens klubber.
I Roskilde Kommune har klubberne siden efteråret 2011 arbejdet med LP-modellen, og det giver pote. Roskildes klubbørn er over­vejende glade og tilfredse med deres klubber, og klubpædagogerne er nået langt i arbejdet med at indføre systematiske pædagogiske analyser af klubmiljøet og deres egen praksis.
»Langt de fleste børn er glade for at gå i klub, og det er jo godt, men der er stadig områder, når man kigger i rapporten, hvor man kan gå ind og arbejde videre,« siger Lene Dahl, der er klubkonsulent i Roskilde Kommune.

Plads til forbedringer. Rapportens evaluering af LP-arbejdet i klubberne indtil nu peger særligt på tre fokuspunkter, som klubberne bør arbejde videre med: LP-gruppernes størrelse, tovholdernes funktion og uddannelse og opfølgning på rapportens resultater.
I hver klub samles pædagogerne jævnligt i én LP-gruppe, hvor tovholderen har til opgave at styre samtalen, når gruppen laver systematiske pædagogiske analyser af problemer i klubben.
Nogle klubber har 4-5 pædagoger, mens andre har omkring 20. Hvor der i de små klubber næsten er for få pædagoger til en LP-gruppe, er der i de store klubber så mange pæda­goger, at det kan være svært at samles alle på en gang.
De adspurgte tovholdere giver i under­søgelsen udtryk for, at de ikke altid har følt sig klædt ordentligt på til tovholderrollen. Tovholderne er primært klubbernes sous­chefer, hvor nogle tidligere har fået en egentlig tovholderuddannelse, mens andre blot har fået et endagskursus i forbindelsen med indførelsen af LP-modellen.
»Vi er i gang med et læringsår, og det er vigtigt, at alle hører det samme. Vi fortsætter LP-grupperne, som de er nu, resten af året, og så vil vi kigge på, hvad vi fremover kan gøre bedre,« siger Lene Dahl.
»Vi diskuterer LP-gruppernes størrelse, og i forhold til tovholderfunktionen er vi allerede nu i gang med, sammen med SPR, at kigge på, hvordan vi laver uddannelse for nye tovholdere, og hvordan vi opkvalificerer de tovholdere, vi allerede har.«

Endnu gladere børn og unge. Selvom de 639 adspurgte klubbørn generelt er glade for deres klubber, peger rapporten på vigtigheden af, at man i klubberne nu forholder sig til resultaterne af rapportens undersøgelse af børnenes opfattelse af klubbernes miljø.
Her er særligt to resultater bemærkelsesværdige.
35 procent af børnene føler kun af og til, sjældent eller aldrig, at det er deres klub, og to ud af fem børn oplever, at der af og til, ofte eller altid er andre børn, som bestemmer eller driller for meget.
Lene Dahl påpeger, at mange klubber lige nu studerer rapportens resultater for fremover at kunne gøre klubmiljøet endnu bedre.
»Om et år laver vi undersøgelsen igen, og så skulle tallene gerne være bedre. Vi har en forventning om, at arbejdet med LP-modellen rykker ved resultaterne. Vi laver ikke en ekstra indsats på baggrund af rapporten. LP er indsatsen for at rykke ved de her problemer,« siger Lene Dahl.

LP-modellen
LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse) er udviklet af professor Thomas Nordahl fra Høgskolen i Hedmark.
Medarbejdere, der arbejder med LP-modellen, skal ved systematisk at analysere problemer i institutionen blive opmærksomme på, hvilke opretholdende faktorer, der udløser, påvirker og opretholder problemer i hverdagen.
I LP-grupperne findes de opretholdende faktorer, og problemerne beskrives. Der igangsættes initiativer, som skal ændre de opretholdende faktorer og dermed fjerne problemet. Efter noget tid evaluerer pædagogerne, om initiativerne har virket.