Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 01 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Kalenderen er proppet med planlagte legeaftaler
Hvor forældre før greb situationen spontant, hvis to børn havde gang i god leg, planlægger de nu legeaftalerne i god tid på forhånd. De mange skemalagte legeaftaler skaber udfordringer i institutionerne.
Af: Marie Bille og Anne Anthon Andersen
Kan Viktor lege? Et spørgsmål, der kan udløse et sandt kalenderpuslespil i børnehavens garderobe, når forældre skal have logistikken omkring arbejde, familie, fritid og hverdagspraktik til at gå op i en højere enhed.
Legeaftaler kræver planlægning på en helt anden måde end tidligere. Det fortæller pædagoger i en rundringning, som Børn&Unge har foretaget til 15 tilfældigt udvalgte daginstitutioner.
Bøg Rolsted, pædagog i Børnehuset Skrænten i Roskilde, har 25 års erfaring i faget. Han oplever, at rammerne omkring leg i fritiden har ændret karakter.
»Det er i højere grad blevet sådan, at legeaftalerne skal aftales på forhånd. Det er ikke så spontant, og det er en forskel fra tidligere,« siger han.
Børneforældre prioriterer deres børns legeaftaler, viser rundringningen. 10 ud af 15 pædagoger svarer, at forældrene i høj grad tager hinandens børn med hjem til legeaftaler i fritiden.
»Det prioriterer de rigtig højt. Hver dag er der nogle, der tager hinandens børn med hjem. Nogle bruger det som hjælp i hverdagen,« siger Henny Rasmussen, pædagog fra Dronning Louises Børnehave i Silkeborg.
»Vi oplever, at forældrene er meget aktive i forhold til at lave legeaftaler. De bruger flittigt forskellige Facebook-grupper til at indgå aftaler med hinanden. Nogle gange spørger de, om de må låne børnehavens legeplads og legerum til legeaftaler i weekenden,« siger Pia Hansen, områdeleder i Børneinstitution Rising i Odense.

Voldsomt skemalagt. Når legeaftalerne oftest skal være skrevet i kalenderen på forhånd, udfordrer det børns spontane leg. Det oplever pædagogerne i Vognmandsparkens Børnehave i Roskilde. Her har pædagogerne undersøgt, hvordan legeaftalerne kommer i stand. De har også oplevet, at legeaftalerne skal planlægges, og at det skaber udfordringer for både børn og forældre.
»For børn er det altid her og nu. De kan have meget svært ved at forholde sig til en aftale på onsdag i næste uge. Derfor måtte vi tage det op med forældrene og snakke om, hvordan man kan håndtere balancen mellem spontane og planlagte legeaftaler,« siger leder Lillian Gregersen.
Tendensen til de højtprioriterede skemalagte legeaftaler vækker genklang hos Annegrethe Ahrenkiel, leder af Center for Dagtilbudsforskning, Roskilde Universitet.
Hun har forsket i børns venskaber og pædagogernes rolle i forhold til legeaftaler.
»Det at gå ud og lege er ikke længere bare at gå ud og lege på vejen eller i gården. Det er voldsomt skemalagt og sker ikke længere på børnenes spontane initiativ. Ofte siger forældrene: Vi har ikke tid lige nu, men vi kan lave en aftale ud i fremtiden. Det er en meget lang horisont, som børn ikke kan forholde sig til,« siger Annegrethe Ahrenkiel.

Forældrenes rolle. Jan Kampmann, professor og forsker i leg, Roskilde Universitet, har også lagt mærke til, at legen udenfor institutionen er blevet mindre spontan.
»Forældrenes tid er blevet mere bundet op. Småbørnsfamilien er nødt til at planlægge meget for at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan ikke overskue, hvis det bliver for spontant,« siger han.
De planlagte legeaftaler skyldes ikke alene travlhed, men også at forældre i dag spiller en langt mere aktiv rolle for deres børns venskaber end tidligere, mener Jan Kampmann. De påtager sig rollen som dem, der organiserer på børnenes vegne.
Forældre laver legeaftaler, når de oplever, at der er et andet barn, det vil være godt for deres barn at lege med. Det kan for eksempel være, fordi børnene skal starte i skole sammen.
Men den høje grad af planlægning fra forældrenes side kan være problematisk, mener forskeren. For det første, fordi de voksnes idéer ikke altid stemmer overens med børnenes.
»Når vi voksne går ind og definerer, hvad vi tror, børnene har godt af, kan det ofte gå i clinch med børnenes egne præferencer. I gamle dage, eller for bare få år siden, tog legeaftalerne udgangspunkt i en spontan spørgen fra børnenes side,« siger han.
For det andet tog den 'gammeldags' måde at lave legeaftaler på mere hensyn til børnenes ønske om at forlænge en god leg nu og her.
»Når børnene spørger, om de må få den bedste ven med hjem, er det ofte, fordi de lige nu og her er optagede af hinanden. Det er nu, de har behov for at forlænge afprøvningen af, hvad de kan bruge hinanden til,« siger Jan Kampmann.

Hjælp forældrene. Forældrenes behov for at skemalægge aftalerne kan bunde i usikkerhed, vurderer Annegrethe Ahrenkiel, som opfordrer pædagogerne til at tage legeaftalerne op med forældrene.
»Forældrene kan komme i tvivl om, hvorvidt de har overskud til at tage andres børn med hjem, hvis de ikke har forberedt sig på forhånd. Vores forskning viser, at forældrene ofte oplever, at de står alene med deres tanker, udfordringer og dilemmaer omkring legeaftaler,« siger hun.
Pædagogerne kan tilskynde forældrene til at spørge, så de ikke tror, at de står alene med usikkerheden, lyder opfordringen fra Annegrethe Ahrenkiel og understreger, at det er nødvendigt, at forældrene og pædagogerne samarbejder om legeaftalerne, hvis de skal fungere for børnene.
»Der kan gå prestige i det for både børn og forældre. Det skaber et unødvendigt pres, som får forældre til at tænke, at legeaftalen skal indeholde en masse, som kræver planlægning. Ofte har børnene slet ikke behov for, at der skal ske en masse. De nyder bare at opleve et andet hjem, end de er vant til,« forklarer Annegrethe Ahrenkiehl.  
Jan Kampmann mener, at pædagogerne med fordel kan opfordre forældrene til ikke kun at planlægge skemalagte legeaftaler.
»Fra institutionens side kan man opfordre forældrene til at udveksle telefonnumre, så de også kan lave spontane aftaler,« siger han.

Ordet, der ikke findes
Legeaftaler – børn, forældre og pædagoger bruger flittigt ordet, men det findes faktisk ikke i ordbogen.
I Dansk Sprognævn er seniorforsker Jørgen Schack, der sidder klar ved Spørgetelefonen, helt med på, hvad en legeaftale er.
»Det er aftaler, som forældre laver for små børn, før de er store nok til at lave aftaler selv,« siger han.
Der findes tusinder af sammensatte ord, som opstår, når vi sætter to kendte ord sammen for at beskrive et fænomen eller en ting. Legeaftale er dog blevet mere etableret end så mange andre sammensætninger, mener Jørgen Schack.
»Folk har det i deres indre ordbog. Det er blevet et ord, man kender. Derfor kunne det godt være med i en ordbog. Måske har man ikke været opmærksom på det, da man redigerede ordbogen,« siger forskeren.
Ordet ’legeaftale’ dukker for første gang op i avisen 10. maj 2002 i en artikel i Vejle Amts Folkeblad, viser en søgning i artikeldatabasen Infomedia.
»Men ordet er med garanti noget ældre,« siger Jørgen Schack.