Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 34
Kvalitetsudvikling; Debatten der blev væk
Regeringen har over de næste fire år afsat to milliarder kroner til kvalitetsudvikling i dagtilbud. Men hvor er de politiske visioner og ambitioner for området, spørger Per B. Christensen, der er formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Af: Peter Bøgsted
Når folkeskolen er til debat, handler diskussionen om det faglige indhold og kvaliteten i undervisningen. På ældreområdet om de gamles ve og vel. Men når det kommer til dagtilbuddene, drejer debatten sig hovedsagelig om forældrebetaling, modulordninger, åbningstider, aflønning og arbejdsvilkår; ikke meget om børns udvikling og læring. Og hvor er ambitionerne og de politiske visioner for området?
Efterlysningen kommer fra Per B. Christensen, der er Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen (BKF). Han savner en debat, der i højere grad handler om kvalitet og indhold i dagtilbuddene frem for om de ydre rammer og vilkår. Ikke fordi, han betragter den højaktuelle diskussion og strid om ressourcer som irrelevant.
"Det er ikke mit ærinde at blande mig i den debat," understreger han.
"Men det er tankevækkende, at debatten om børns opvækst, liv og læring på førskoleområdet i det store og hele er fraværende. For vi ved, at vi lærer halvdelen af det, vi tilegner os gennem livet, i løbet af de første seks år af vores levetid. Vi ved også, at grundstrukturerne til menneskers følelsesmæssige og sociale identitet skabes indenfor de allerførste leveår," siger Per B. Christensen. Han mener, at både han selv og hans kollegaer, kommunalpolitikere og politikerne på Christiansborg samt de pædagogiske organisationer og forskere på området må påtage sig det fælles ansvar for at rejse en debat, der forholder sig indholdsmæssigt til børns opvækst.
Visioner efterlyses. Regeringen har afsat to milliarder kroner til kvalitetsudvikling i dagtilbud over de næste fire år. Et godt initiativ, mener Per B. Christensen, men han savner en samlet politisk vision for, hvad politikerne vil med dagtilbudsområdet.

"BKF har i to omgange været inviteret til rundbordssamtaler om, hvordan pengene skal udmøntes indenfor de politisk fastsatte rammer. Det er vi glade for, og der er kommet mange positive forslag frem ved samtalerne. Det er også fint at høre BUPL og andre interesseorganisationer. Men der er noget forstemmende ved, at man søger at fastlægge indholdet i kvalitetsudviklingen gennem rundbordssamtaler med forskellige interesseorganisationer. Det ville klæde politikerne på Christiansborg at have en holdning til, hvad de vil med dagtilbuddene - at have nogle visioner og ambitioner. Ikke fordi jeg ønsker mere detailstyring som i folkeskolen, det er ikke flere regler, der er brug for," understreger Per B. Christensen.
Regeringen har bebudet, at den til foråret vil fremsætte en ny selvstændig lov for dagtilbud, som udskiller området fra Serviceloven, og det vil være en oplagt lejlighed til, at politikerne lægger deres egne visioner på bordet, mener han.

Fornemmelser og holdninger. Kravet om, at daginstitutioner skal udarbejde pædagogiske læreplaner, er et positivt skridt i retning mod en mere vidensbaseret og kvalificeret pædagogik, mener Per B. Christensen. Derfor ærgrer det ham, at debatten om læreplaner primært kom til at dreje sig om, at "man skulle sikre sig, at børns liv nu ikke blev alt for struktureret, og at skolen ikke blev lagt ned i børnehaven". Og om personalets arbejdsvilkår.
"De fleste institutioner laver et dygtigt, engageret og kvalificeret arbejde. Men området er stadig præget af en udbredt mundtlig kultur, hvor meget af pædagogikken baseres på fornemmelser og holdninger og i mindre grad på struktureret planlægning, dokumentation og evaluering med udgangspunkt i konkrete mål for, hvad man vil med børnene som gruppe og som enkeltindivider. Derfor er der brug for et paradigmeskift, hvor børns sociale og faglige læring sættes i centrum for det pædagogiske arbejde inden for en tryg og utvungen ramme," siger Per B. Christensen.
En evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut, der er en selvstændig statslig institution, som har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning og uddannelse i Danmark har vist, at de fleste institutioner har taget læreplanerne til sig som et godt og nyttigt arbejdsredskab.
"Men evalueringen viser også, at institutioner med mange sårbare børn og to-sprogede ikke er så langt med læreplanerne. Og det er skidt, for det er netop de børn, der har det største behov. Det må give anledning til overvejelser i forvaltningerne om, hvordan man kan bistå specielt de institutioner, og om de har et særligt behov for at få tilført flere ressourcer," siger Per B. Christensen.

Forskning og ledelse. Per B. Christensen synes, det er sørgeligt at konstatere, at Danmark sammenlignet med eksempelvis Norge og Sverige halter langt bagefter, når det gælder målrettet forskning med fokus på børns læring og udvikling.
"Vi ved simpelthen for lidt om, hvad der sikrer vækst og udvikling hos småbørnene, når de er i dagtilbud. Det er beskæmmende, at der er så lidt forskning på så stort et velfærdsområde, for viden er en vigtig forudsætning for at udvikle praksis. Derfor er der brug for flere ressourcer eller en omprioritering af ressourcer til udvikling af vidensbaserede metoder og forløb, som sikrer pædagogers faglige og metodiske frirum og samtidig kombinerer strukturerede pædagogiske forløb med børns frie leg og udfoldelse," siger Per B. Christensen, der mener, at Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har et stort ansvar på det felt.
"Det ansvar fylder DPU ikke helt ud nu," tilføjer han.
Mens det er en statslig opgave at bringe forskningen på omgangshøjde, må kommunerne påtage sig ansvaret for løbende kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere. Og sørge for, at lederne har tid og rum til at varetage den faglige, administrative, personalemæssige og strategiske ledelse af institutionerne.
"Den største udfordring for de nye kommuner er at sikre en professionel ledelse af institutionerne, som er det bedste værn mod yderligere centralisering. Vejen til det er større institutionsenheder. Ikke mammutinstitutioner, men enheder med en bred vifte af tilbud til børn, som har en størrelse og et fagligt miljø, der kan virke til gensidig inspiration. Jeg håber, vi kan få en dialog med BUPL om distriktsledelse eller fællesledelse med administrativ backup fra forvaltningen, så man på den måde kan styrke den faglige og pædagogiske ledelse," siger Per B. Christensen.

Større enheder. Der er brug for dagtilbud, som kan sikre et bredt udbud af kompetencer hos de ansatte og mulighed for tid til forberedelse og efterbehandling af aktiviteter og forløb med børnene. Også af den grund er der behov for større enheder, mener Per B. Christensen, der desuden slår til lyd for flere uddannede og mere specialiseret personale i institutionerne.
"Mange pædagogmedhjælpere gør et stort, engageret og dygtigt arbejde. De udfører en række vitale pædagogiske og praktiske opgaver og giver i mange tilfælde et frisk pust i institutionerne og ofte en bedre kønsfordeling. Men hvis vi tror på, at børns udvikling i de første seks år er særlig vigtig, må vi også sikre os, at der er pædagogisk uddannet arbejdskraft til at planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere det pædagogiske arbejde. Det pædagogiske ansvar ligger hos pædagogerne, derfor må deres andel af den samlede medarbejdergruppe også være så stor, at dette reelt kan lade sig gøre. Om de så skal være pædagoguddannede eller PGU-uddannede må være op til den enkelte kommune, det afgørende er, at de har et solidt pædagogisk fundament," siger Per B. Christensen.
Han mener, at både pædagoguddannelsen og de kommunale efteruddannelser må arbejde hen mod mere specialisering.
"Der er behov for specialisering pædagogerne imellem, så der er medarbejdere med særlig indsigt i de enkelte temaer i læreplanerne. For eksempel i "Sprog" med særlig henblik på de to-sprogede og sprogsvage etnisk danske børn og i "Krop og bevægelse"."