Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 28
Vi er hinandens arbejdsglæde
I dag handler arbejdsglæde ikke bare om at have et godt job, men også om have en god arbejdsplads. Arbejdsmiljøets 'grand old man' Tage Søndergård Kristensen uddyber, hvad det er for en størrelse. Hverken gratis kaffe eller fitness gør forskellen. Det gør derimod graden af social kapital.
Af: Trine Vinter Larsen
Arbejdsmiljøets 'grand old man' Tage Søndergård Kristensen er vild med sit arbejde. Trods sine 65 år i livet og snart 35 år på cv'et som arbejdsmiljøforsker har han ikke har tænkt sig at gå på pension.
Siden publiceringen af sin første arbejdsmiljøundersøgelse midt i 1970'erne om kvinders arbejdsmiljø har han været med til at sætte nye, skelsættende dagsordener inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
I 1976, hvor arbejdsmiljøproblemer næsten kun handlede om kemiske stoffer og ulykker i mandefag, var han blandt de første til at undersøge og anerkende, at kvinders ofte stillesiddende eller monotone arbejde - for eksempel syerskers arbejde - kunne være skadeligt. Det vakte stor furore i den dengang mandsdominerede fagbevægelse.
Han fik selv endnu større anerkendelse som forsker, da han supplerede sin sociologigrad med en doktorgrad og blandt andet brugte den til at sætte fokus på sammenhængen mellem hjertesygdomme og arbejdsmiljø.
Tage Søndergård Kristensen var også blandt pionererne, der kastede sig over emnet udbrændthed i omsorgsfag.
Senest har han udgivet bogen 'Trivsel og produktivitet - to sider af samme sag', der for første gang dokumenterer, hvad mange længe har gisnet om: At høj medarbejdertrivsel og et godt arbejdsmiljø giver høj produktivitet og gode tal på en virksomheds bundlinje.
Hermed rammer Tage Søndergård Kristensen igen en ny og aktuel dagsorden, der tvinger ham til fortsat at blive i arbejdstøjet.
"Min bog viser, at det, der især bidrager til arbejdsglæde og dertil øger produktiviteten, er, hvis en virksomhed har en høj grad af social kapital. Det har vist sig at interessere både arbejdspladser, organisationer og politikere. Faktisk mere end noget, jeg tidligere har arbejdet med, og derfor kan jeg ikke gå på pension nu," siger Tage Søndergård Kristensen.

Fra human til social kapital. En høj grad af social kapital er ifølge arbejdsmiljøforskeren den vigtigste kilde til trivsel, arbejdsglæde og begejstring. Og det er nyt, mener forskeren, der gerne bruger daginstitutionsområdet som eksempel.
"Før havde man mere fokus på human kapital, som handler om den enkelte pædagogs kompetencer og viden. Det gode pædagog job handlede for eksempel om at finde mening i arbejdet, opleve en høj grad af indflydelse og et godt fællesskab," siger Tage Søndergård Kristensen.
Men selvom disse ting også tæller på trivsels barometeret, har de senere års forskning vist, at det er en misforståelse udelukkende at fokusere på jobbet 'pædagog'.
"Man skal hellere kigge på, hvilken vuggestue, børnehave eller fritidsordning, man er ansat i. Undersøgelser har vist, at der er enorm forskel på arbejdsglæde og trivsel fra institution til institution," siger Tage Søndergård Kristensen, som mener, at det nye fokus ændrer arbejdsmiljøbegrebet.
"Vi er begyndt at kigge meget mere på social kapital, som handler om hele arbejdspladsens evne til blandt andet at samarbejde, at skabe tillid mellem ledelse og medarbejdere og skabe retfærdighed," siger Tage Søndergård Kristensen, der i undersøgelser har set, at er de tre faktorer i top på en børneinstitution, så trives de ansatte altid.
Ligger de tre faktorer derimod i bund, og har man dårlig ledelse, dårligt samarbejde, lav tillid og lav retfærdighed, er trivslen lav.
"Det, der i dag afspejler, om folk trives, er ikke længere organisatoriske ting som indflydelse og individuelle udviklingsmuligheder. Det er meget mere kvaliteten i relationerne på arbejdspladsen, der afgør det. Hvis man er pædagog, handler det i hovedsagen om relationerne til kolleger, ledere, børn og forældre," siger Tage Søndergård Kristensen og pointerer, at arbejdsmiljøbegrebet dermed kommer til at handle om, at 'vi er hinandens arbejdsmiljø', som han siger.
"Det er man i høj grad i en børneinstitution, fordi man går op og ned ad hinanden hele tiden og skal samarbejde med hinanden. I dag kan vi sige om begejstring og arbejdsglæde i institutionerne, at det ikke er et spørgsmål om at være pædagog. Det er et spørgsmål om, hvor man er pædagog," fastslår forskeren.

Hverken kaffe eller fitness. Det, som giver mest arbejdsglæde, er et godt job på en god arbejdsplads, men arbejdsmiljøforskere har tidligere dokumenteret, at selv hvis jobbet er dårligt - for eksempel et job på et slagteri med gentaget, ensidigt og slidsomt arbejde - kan de ansatte være glade for deres arbejdsplads, fortæller Tage Søndergård Kristensen.
Og det er ikke rabat på abonnementer til fitnessklubber, gratis kaffeordning, eftermiddagsfrugt eller en massagestol, der gør udslaget.
"Sådan noget kan kun være et supplement og opleves positivt på en god arbejdsplads, men gives det på en dårlig arbejdsplads, bliver medarbejderne ikke gladere. De vil tværtimod føle, at de bliver spist af med noget, og det gør det bare værre," siger Tage Søndergård Kristensen.
I stedet fremhæver han konkrete former for social kapital, der virkelig skaber glæde hos medarbejderne.
"Hvis man arbejder på et slagteri og får en skulderskade, jamen så ved man, at man ikke bliver fyret, men kan regne med at kunne komme tilbage til arbejdet, når skaden er helet. Det er sådan noget som rummelighed i forhold til sygefravær, respekt for medarbejderen og anerkendelse af dennes arbejdsindsats. Altså at man respekterer den psykologiske kontrakt, der er mellem de ansatte og virksomheden, og behandler hinanden med tillid," siger Tage Søndergård Kristensen.
Lederen spiller derfor en meget væsentlig rolle i forhold til graden af social kapital, og Tage Søndergård Kristensen illustrerer det med et positivt eksempel fra daginstitutionsverdenen. En ny leder i en københavnsk vuggestue gik ganske systematisk og grundigt til værks for at skabe arbejdsglæde og trivsel og for mindske et højt sygefravær
"Lederen talte med alle de ansatte i institutionen for at finde ud af, hvornår de oplevede dårlige tidspunkter i løbet af dagen. De fleste pegede på, at det var ved afhentningen af børnene, fordi man skulle rydde op, sige farvel til børnene og snakke med forældrene, samtidig med at der var et tidspres på at få lukket. Så ansatte han nogle halvstore skoleelever til at ordne det praktiske omkring oprydning og madsituationerne. Samtidig tog han også mange administrative dokumentations- og evalueringsopgaver over for kommunen på sig og skabte en klar arbejdsdeling, så pædagogerne først og fremmest kunne bruge tiden på kerneopgaven med børn, kolleger og forældre. Det gav et kæmpe løft," fortæller Tage Søndergård Kristensen.
Konkret sænkede de relativt små ændringer sygefraværet fra 18 til 3 procent, og de vundne penge blev anvendt til blandt andet frugtordning, massage og gratis fridage.
"Men frynsen bidrager kun til glæden, fordi det grundlæggende på arbejdspladsen fungerer," siger Tage Søndergård Kristensen, der mener, at den arbejdsglæde, pædagogerne her oplevede ved at få lov til at udføre det primære pædagogiske arbejde med børnene, har større betydning end som så.
Ligesom forskeren selv oplever arbejdsglæde ved at gøre et meningsfyldt og samfundsrelevant stykke arbejde via sin forskning, mener han pædagogerne gør det samme vigtige arbejde i praksis.
"På langt sigt skal Danmark ikke klare sig økonomisk på at uddanne flere ingeniører end kineserne eller inderne. Det er omsonst. Vores særlige tilgang til tingene og det, vi kan sælge os selv på, er baseret på rundbordspædagogik. Det vigtige er, at medarbejderne kan samarbejde, og at de kan arbejde selvstændigt, og de kompetencer grundlægges i vuggestue- og børnehavealderen," siger arbejdsmiljøforskeren, der mener, at vigtigheden af pædagogernes arbejde i dette lys i sig selv må være kilde til arbejdsglæde og begejstring.
"Oplevelse af mening og andres interesse for arbejdet giver virkelig trivsel. Derfor kan man håbe, at politikerne også får øjnene op for og anerkender det vigtige samfundsarbejde, som pædagoger udfører hver dag," siger han.


Blå bog
Tage Søndergård Kristensen blev i 1972 ved Københavns Universitet færdiguddannet som sociolog med bifag i demografi. Ved samme universitet tog han i 1994 en doktorgrad fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
* Har siden 1970'erne arbejdet som arbejdsmiljøforsker inden for felterne stress, psykisk arbejdsmiljø, forebyggelse og interventioner. Har specielt arbejdet med kvinders arbejdsmiljø, udbrændthed, hjertekarsygdomme og fravær.
* Var i perioden 2000-2008 ansat ved Arbejdsmiljøinstituttet/ Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og arbejder nu som selvstændig konsulent og forsker.
* Har desuden undervist både studerende, læger, arbejdsgivere og fagbevægelse.
* Har publiceret omkring 200 forskningsrapporter, bøger, artikler etc. Og har 'klassikerstatus' inden for arbejdsmiljøforskningen som en af de hyppigst citerede forskere.
* Har senest i samarbejde med HK udgivet rapporten og bogen 'Trivsel og produktivitet - to sider af samme sag' (april 2010), der kan downloades gratis på
www.hk.dk

Arbejdsmiljøets ædelsten
Seks guldkorn giver oplevelsen af et godt og skinnende job:
Indflydelse: Medarbejderne skal opleve at have indflydelse på deres dagligdag, hvordan arbejdet tilrettelægges, og hvem de arbejder sammen med.
Mening: Man skal kunne se formålet med det, man laver.
Belønning: Medarbejderen skal føle sig anerkendt. Det handler for det første om en rimelig løn for det arbejde, der bliver udført. For det andet handler det om, at medarbejderens erhvervs- eller karriereforløb for eksempel skal svare til de kompetencer, medarbejderen har. Endelig skal medarbejderen føle sig set og anerkendt i dagligdagen.
Social støtte: Det er det modsatte af mobning, ironi, hån, gøren-grin-med, små stikpiller, chikane og bagtalelse. Støtten skal komme fra både ledelse og kolleger.
Forudsigelighed: Medarbejderen skal være informeret om, hvad der sker på arbejdspladsen, især om den langsigtede planlægning.
Krav: De må hverken være for høje eller for lave, ligesom arbejdsdagen hverken må være for presset eller for langsom.


Tre diamanter skaber en god og funklende arbejdsplads:

Tillid: For at skabe tillid skal både ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter optræde troværdigt. Det handler især om at sige det, man gør, og gøre det, man siger.
Retfærdighed: Det handler om, at medarbejderen føler sig retfærdigt behandlet. Fra ledelsens side handler det om at være opmærksom på, hvordan man håndterer og forvalter sin magt som leder.
Samarbejdsevne: Samarbejdsklimaet på arbejdspladsen skal være godt. Det opnås for eksempel ved at have normer for, hvordan samarbejdet skal foregå. Det er også vigtigt med en klar arbejdsfordeling, så alle ved, hvem der har ansvar for hvad, og at rollefordelingen er klar.

Kilde: Arbejdsmiljøforsker Tage Søndergård Kristensen. Se mere på
www.taskconsult.dk. De seks guldkorn og de tre diamanter optræder desuden i hvidbogen 'Virksomhedens sociale kapital', som Tage Søndergård Kristensen har skrevet sammen med kollegerne Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft og Peter Hasle, og som er udgivet af Arbejdsmiljørådet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i 2008. Bogen kan downloades på www.arbejdsmiljoforskning.dk