Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 02 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING: Forskning på vej. Trivsel er mere end glade børn
Hvad mener vi egentlig, når vi taler om trivsel? Tre forskere undersøger, hvad politikere, pædagoger, forældre og børn lægger i begrebet, som har fået fornyet politisk fokus de senere år.
Af: Marie Bille
Hvad undersøger I?
»Vi undersøger det pædagogiske arbejde med børns trivsel. Vi er tre, der arbejder på projektet, så vi arbejder med tre forskellige projekter under den samme overskrift. Anja Marschall arbejder med forældresamarbejde, for pædagoger og forældre kan jo sagtens have forskellige opfattelser af, hvad trivsel er. Signe Thingstrup ser på børns trivsel ud fra de professionelles perspektiv hvilke betingelser har de for arbejdet? Og mit eget projekt fokuserer på hverdagslivet i børnehaven. Hvad gør pædagogerne, når de arbejder med børns trivsel, hvordan forstår de overhovedet trivsel? Og hvordan vurderer de i hverdagen, om børn trives eller mistrives?« siger Kathrin Houmøller.

Er trivsel ikke bare, at børnene har det godt?
»Det er interessant at undersøge, synes vi. Trivsel står ret centralt i dagtilbudsloven, men det er på en måde en lidt tom betegnelse. Hvad forstår vi egentlig ved trivsel? Vores udgangspunkt er, at det er meget forskelligt, alt efter om man er forælder, barn eller pædagog. Jeg har hurtigt fået øje på, at det er ret individuelt, hvad man lægger i ordet. Det er mere end bare det glade barn, andre dagsordner spiller også ind. Hvis man vil arbejde aktivt med børn trivsel i en pædagogisk sammen­hæng, så er det selvfølgelig vigtigt at forstå, hvad vi fylder i den kategori.«

Hvorfor er det vigtigt?
»Det handler om at få øje på, hvilke selvfølgeligheder der er på spil i vores forståelse af trivsel. Vi skal finde ud af at sætte ord på, hvad trivsel er.
Jeg talte med en pædagog om det, og han sagde, at hvis han skulle se på trivsel fra børnenes perspektiv, så er venskaber og legerelationer vigtigst. Han spurgte sig selv, om det så er det, han og de andre pædagoger sætter i forgrunden for det pædagogiske arbejde. Ikke altid, kom han frem til. Han spurgte så sig selv, hvad der egentlig ville ske, hvis de gjorde, ville de så få gladere børn? Den samtale var ret sigende i forhold til, at vi hele tiden skal forholde os undrende til, hvad der får lov til at fylde i det pædagogiske arbejde. Pædagoger arbejder med trivsel allerede, så vi skal forstå, hvordan de gør. Hvad er forhindringerne, hvad er mulighederne, og hvad virker? Hvis vi tager udgangspunkt i det, kan vi tænke i nogle andre løsningsmuligheder for at optimere det her arbejde.«

Hvordan undersøger I det?
»Vi ser på trivsel fra flere perspektiver. Hvad siger man politisk, hvad siger pædagoger, forældre og børnene selv? Det handler om at gå på tværs. Jeg har en baggrund som antropolog, så jeg tager udgangspunkt i et feltarbejde. Jeg har været i to børnehaver i Københavns Kommune over fem uger i efteråret og skal på feltarbejde igen til foråret. At være til stede giver en forståelse for hverdagen, og hvad pædagoger og børn gør. Ad den vej kan man begynde at afdække alt det, der ikke er italesat. Jeg stiller skarpt der, hvor trivselsarbejdet bliver meget eksplicit, blandt andet når pædagogerne skal udfylde trivselsskemaer, men også når de arbejder med trivsel som en selvfølgelig og ikke nødvendigvis italesat del af hverdagen. Og så skal vi tale med børnene selv for at høre, hvornår de har det godt i børnehaven.«

Om forskeren
Kathrin Houmøller er uddannet antropolog og er en ud af tre forskere, der arbejder på projektet ’Trivsel på tværs’ om pædagogers arbejde med børn trivsel i daginstitutioner. Hun udfører feltarbejde i to daginstitutioner i Københavns Kommune, der har indført obligatoriske trivselsmålinger, hvor pædagoger skal vurdere og dokumentere de enkelte børns trivsel i et trivselsskema.
Forskningsprojektet er under UCC og bliver afsluttet i 2018.