Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 08 Børn&Unge som e-paper
TEMA: FROKOSTORDNINGER. Opskriften på det gode måltid
Hvordan får børn og voksne i daginstitutioner mest muligt ud af frokostmåltidet? Her giver Mette Vang Mikkelsen og Stine Rosenlund Hansen, begge ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, 5 gode råd på baggrund af deres forskning.
Af: Mikkel Prytz
Kræsenpinde kræver tålmodighed
Husk, at det kan være grænseoverskridende at blive presset til at spise noget, man ikke har lyst til. Det gælder derfor om at have tålmodighed og vise respekt over for et kræsent barn. Bliv ved med at servere maden gentagne gange og opfordr barnet til at smage, men uden tvang.
Hvis man gerne vil introducere en ny madvare for børnene, er det vigtigt at servere den sammen med en kendt ret. En farlig grøntsag glider nemmere ned sammen med den velkendte lasagne.
Spot de altædende blandt børnene, og dyrk dem som rollemodeller. Server de nye smagsoplevelser for dem først og så senere for kræsenpindene, som siger 'adr!' og sætter en dårlig reaktion i gang rundt om bordet.
Det kan også være en god idé at sætte fadene tæt på rollemodellerne. Hvis de bliver ved med at tage af maden, kan de andre børn se, at man ikke bliver syg af at spise kålrabi.
Som pædagog er du også en vigtig rollemodel for børnene. Hvis du ikke kan lide fisk, er du nødt til at bide det i dig. Børnene lærer meget om måltidet, ud fra hvordan du taler om det.

Medansvar for maden
Børn får meget ud af at deltage i madlavningen – og allermest, hvis de får konkret medbestemmelse. Altså, hvis de også er med til at beslutte menuen og ikke bare bliver sat til at skrælle kartofler.
Selv hvis børnene ikke deltager i madlavningen, kan man godt inddrage dem i madplanen. I kan fx beslutte, at stuerne en gang om ugen på skift vælger frokostmenuen. Børnene kan vælge ud fra billeder, hvis det er svært at finde på noget fra bunden.
Der må også gerne være valgmuligheder for børnene, mens maden bliver tilberedt. Det kunne være forskellige former for drys på brødet, krydderier til at smage maden til med eller forskellige måder at anrette maden på.
Små retter som tunmousse eller frugtsalat er ikke ernæringsmæssige guldkorn, men kan være gode retter at supplere frokosten med. De indeholder mange varierede, små opgaver for børnene, og da de hverken indeholder råt kød eller æg, kan de små kokke smage undervejs.

Pippi Langstrømpe eller Emma Gad?
Hvem vil I helst have med ved frokostbordet, Emma Gad eller Pippi Langstrømpe? Med andre ord, hvor høj grad af regulering ønsker I af børnenes måltid?
Det kan være en god idé at tage den diskussion i medarbejdergruppen, lyder opfordringen fra ph.d.-studerende Stine Rosenlund Hansen.
»Bordskikken kan komme til at fylde meget og tage meget plads ved ­måltidet. Og det er et område, der for børnene rummer mange konflikter og nederlag, som måske ikke er nødvendige,« vurderer hun.
Der er både fordele og ulemper ved en Emma Gad-tilgang. Mange børn har det godt med en høj grad af regulering, men andre lider under det og vil have gavn af Pippi-perspektivet.
»Det kan give en mere nysgerrig tilgang til maden, hvis der er plads til spontanitet og leg ved bordet. Og det kan i sidste ende give børnene en større lyst til at spise maden,« siger Stine Rosenlund Hansen og fortæller om en daginstitution, der indimellem leger restaurant og serverer saftevand for børnene med viskestykke over armen.
»Hvis man gerne vil have børn til at smage forskellige ting, og at de får en god oplevelse med maden, kan det være nødvendigt at åbne lidt for Pippi-tilgangen,« mener hun.

Gør måltidet spiseligt
Et overskueligt bord med en enkel oppyntning giver en anderledes ro end et rodet madkassemåltid. Så tænk over, hvordan spiserummet indrettes, og hvordan I dækker bordet.
Lad gerne børnene være med til at dække bordet, og giv dem lov til selv at bestemme. De skal have nogle overskuelige valgmuligheder, eksempelvis en dug og nogle farvede servietter.
En rar atmosfære er afgørende for, at børn har lyst til at spise. Giv plads til børnenes nysgerrighed og grin, så måltidet bliver afslappet og hyggeligt at deltage i.
Det er en god idé at holde forældrene orienteret om, hvad der er på menuen. I en spørgeskemaundersøgelse var de adspurgte forældre meget tilfredse med børnenes frokostordning, men manglede information fra institutionen. Hvis man hænger et menuskilt op, undgår man, at forældrene serverer samme ret til aftensmad.

Et spørgsmål om grøntsags-’liking’

Mit barn kan ikke lide grøntsager. Eller kan det?
I en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i daginstitutioner med frokostordning fandt ph.d.-studerende Mette Vang Mikkelsen ud af, at der er forskel på, hvad forældre tror, deres børn kan lide af frugt og grønt, og hvad børnene rent faktisk ’liker’. »Forældrene kunne svare, at deres børn ikke kan lide tomater. Men når jeg spurgte børnene, kunne de rent faktisk godt lide dem. Og det kan jo betyde, at forældrene ikke serverer visse typer grøntsager for deres børn, da de vurderer, at de ikke kan lide dem,« siger Mette Vang Mikkelsen.