Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 04 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Indonesiske Vera giver op. Ingen vil ansætte mig
Vera Delina er pædagog og har forgæves søgt job i tre år. Hun mener, at tørklædet og indvandrerbaggrunden forhindrer hende i at få arbejde. Derfor lægger hun pædagogfaget på hylden og uddanner sig til social- og sundhedshjælper.
Af: Signe Skelbæk
Vera Delina blev færdig som ­pædagog for mere end tre år siden. Men livet som uddannet har langtfra været en dans på roser. Vera Delina, der er indvandrer fra Indonesien, har med undtagelse af et par vikariater været arbejdsløs, siden hun i 2013 dimitterede fra pædagogseminaret i Aarhus.
Hun har sendt flere end 300 ansøgninger, men ikke en eneste af dem har ledt hende til en fastansættelse. Selv er hun helt overbevist om, at det skyldes hendes udenlandske baggrund. »Faktum er, at jeg går med tørklæde. Jeg tror, at lederne fravælger mig, fordi jeg er muslim, har accent, går med tørklæde og ikke er fra Danmark,« siger hun.
I BUPL Århus genkender de problematikken. Fagforeningen ser en tendens til, at jobsøgende pædagoger med anden etnisk baggrund har udfordringer med at få job.
»Det er desværre en historie, vi har hørt før. Det er svært at komme ind i varmen på arbejdsmarkedet,« siger Carin Weibull, næstformand, BUPL Århus.
Trods de mange ansøgninger har Vera Delina kun haft held til at skaffe tidsbegrænsede vikariater. Selv da en af de institutioner, hun var tilkaldevikar i, slog en stilling op, kom hun ikke betragtning.
»Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle søge jobbet, fordi de syntes, mit sprog ikke var godt nok, men de ville gerne beholde mig som vikar. Det gjorde mig rigtig ked af det,« siger Vera Delina, der har bestået ’dansk prøve 3’, som svarer til et højere niveau end 9. klasses eksamen. Hun oplevede ikke selv at have problemer med at blive forstået af børn, personale eller forældre.
Vera Delinas formodning om, at arbejdsgiverne vælger hende fra på grund af hendes muslimske baggrund fik hende til at udføre et eksperiment. Hun sendte omkring fem ansøgninger om ugen, men valgte på et tidspunkt at fjerne sit billede fra ansøgningerne: »Mit navn er så tilpas dansk, at man ikke ud fra det kan se, at jeg har udenlandsk baggrund,« siger Vera Delina.

Kom til samtale. I stedet sendte hun blot sit CV og en motiveret ansøgning.
»Så skete der noget. Jeg var til 8-10 samtaler, efter at jeg startede forsøget med at fjerne mit billede. Indtil jeg prøvede det, blev jeg aldrig kaldt til samtale,« siger hun og uddyber, at selvom hun nu blev kaldt til samtaler, oplevede hun desværre stadig, at en anden fik jobbet. Hun fik sjældent en forklaring på, hvorfor de ikke valgte hende. Hun mener selv, at forklaringen er, at de ved samtalen så, at hun ikke er dansk, men muslim og går med et tørklæde, der dækker hendes hår.
Under sit praktikforløb fik Vera Delina gode udtalelser, og derfor undrer det hende, at det har været umuligt at finde et job. Hun har brugt sin tid som arbejdsløs på at tage kurser og deltage i kompetencestyrkende foredrag i et forsøg på at højne sine chancer på arbejdsmarkedet.
»Det er ærgerligt, at jeg føler mig dømt på min baggrund og mit muslimske udseende, for der er ikke noget, jeg ikke vil deltage i eller gøre, bare fordi jeg er muslim. Jeg kommer jo gerne til julefrokosten eller sommerfesten, selvom jeg ikke spiser svinekød,« siger hun.

Afviser anklagen. Ifølge lederen i af de institutioner, som i 2016 havde Vera Delina til jobsamtale, har religion, kultur eller påklædning aldrig betydning for ansættelsen.
»Jeg husker ikke den specifikke sag, men jeg har aldrig nogensinde hørt om, at ansøgere fravælges på baggrund af, at de er muslimer eller bærer tørklæde,« siger lederen, som ønsker at være anonym, da han ikke husker Vera Delinas ansættelsessamtale.
»Jeg ville aldrig selv tænke, at det var problematisk at ansætte personale med indvandrerbaggrund. De må også gerne gå med almindeligt tørklæde, men hvis de bar burka, ville vi nok lige tænke over det,« siger han.

Videreuddanner sig. For Vera Delina er kampen for at få job som pædagog ved at være slut. Efter tre års forsøg på at komme ind på arbejdsmarkedet, søger hun nye græsgange. 16. januar startede hun på uddannelsen til social- og sundhedshjælper.
Men det ærgrer hende stadig, at det blev nødvendigt at skifte kurs.
»Jeg har altid villet være pædagog, fordi jeg kan lide at arbejde med mennesker, og fordi jeg har en uddannelse som skolelærer fra Indonesien. Min interesse ligger primært i arbejdet med de mindre børn,« siger hun og tilføjer, at hun håber, at hun kan få gavn af sine pædagogkompetencer, når hun er færdig som social- og sundhedshjælper.
Vera Delina ser fortrøstningsfuldt på fremtiden og tror ikke, at hun vil opleve de samme jobudfordringer som social- og sundhedshjælper.
»Jeg kan se, at der er mange inden for SOSU-faget med en ikke-vestlig baggrund, og jeg har også en del veninder, der har taget SOSU-uddannelsen, og alle er i job nu. Den største motivation for mig er, at jeg med SOSU-uddannelsen hurtigt kan komme i praktik og ud at arbejde igen,« siger Vera Delina.