Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 10
Indretning - Violens forvandling
For nogle få måneder siden var indretningen på stuen Violen i Vuggestuen Valmuen i København ikke noget særligt. Nu har to arkitektuddannede forældre omdannet rummet til en hyggelig oase for både børnene og deres pædagoger
Af: Anni Lyngskær
En gruppe børn står ved den sorte tavle og tegner store cirkler med kridt. Der er en livlig pludren af børnestemmer overalt i rummet. Nogle tuller forsigtigt rundt på egen hånd, mens andre søger tryghed hos en voksen.
Børneinstitutionen Valmuen på Østerbro i København lægger gulv til de legende børn, og selvom stuen Violen ikke er større end cirka 35 kvadratmeter, er der masser af forskellige legemuligheder. Rummet er delt op i legehjørner, så der er plads til at udfolde sig kreativt, lege "far, mor og børn" og høre historie på en gang, og det uden at forstyrre hinanden. Men sådan har det ikke altid været.
Da Henriette Willerups søn, Sofus begyndte på stuen Violen i august 2005, kunne hun slet ikke forstå, hvordan en vuggestue anno 2005 kunne se så lidt indbydende ud.
"Der var ingen indretning, kun hvide vægge. Jeg var overrasket over, hvor lidt stemning der var," siger hun.

Pædagogernes ønsker. Med en baggrund som arkitekt kunne Henriette Willerup straks se mulighederne i den trætte stue.
Hendes veninde og kollega Rikke Øberg har en søn på samme stue i vuggestuen. Sammen gik de to forældre i gang med projektet "Violens Forskønnelse". Fra begyndelsen mødte de stor velvilje fra pædagogerne, der længe havde ønsket at gøre noget ved de hvide vægge og den kedelige institutionsbelysning. Men Pædagog Grethe Feirup kan ikke se, hvordan de selv skulle have fundet tid til at male en væg eller sætte en hyggelig lampe op i en travl hverdag med 11 børn og tre voksne.
Med udgangspunkt i pædagogernes ønsker, som blandt andet talte en sofa og et ordentligt system til billederne af børnene, gik Rikke Øberg og Henriette Willerup i gang med at genindrette stuen på tegnebrættet. Siden blev tegningerne til virkelighed med de andre forældres hjælp.
"Det gjaldt egentlig bare om at dele lokalet ind i nogle områder, så de fik forskellige funktioner," fortæller Rikke Øberg.
Rikke Øberg og Henriette Willerup ville især gerne gøre noget ved de hvide vægge. Derfor tænkte de fra starten over, hvilke farver de ville bruge.
"Når man indretter til børn, behøver det ikke være med lego-farverne, rød, gul, grøn og blå på en gang. Det gælder om at skabe nogle rolige rammer," fortæller Rikke Øberg.
På Violen blev det dæmpede pastelfarver primært i grøn, men med lilla og blå nuancer.
Resultatet er ikke til at tage fejl af. Pædagog Grethe Feirup er fuldt tilfreds med den nye indretning, der betyder, at hverdagen glider lidt nemmere.
"Det er blevet mere rart at komme på arbejde. De fysiske rammer er hyggeligere, og det betyder rigtig meget. Det er mindre stressende," siger hun.
Når børnene leger sammen, kan de nu bedre lege i små grupper med de kammerater, de har lyst til, og med hvad de har lyst til. Det, at børnene selv vælger, er med til at bevare den gode stemning på stuen.
"Der er færre konflikter mellem børnene, de har bedre mulighed for at dele sig op i mindre grupper" siger pædagog Grethe Feirup, der mener, at legen før var mere voksenstyret.
"Før delte vi børnene op, nu gør de det af sig selv. Det har givet mere ro for både børn og voksne," forklarer hun.


Fortællehjørnet
Den store madras var der også før, men den var beklædt med plastik. Nu har den fået stofbetræk, og en bunke af store, bløde puder ligger ovenpå - lige til at putte med. Jungletapetet i baggrunden rammer højtlæsningskrogen ind. Overfor står den splinternye røde sofa som især pædagogerne ønskede sig, for at de kan sidde bedre, når de læser højt. Ovenover blev der sat en hylde op, hvor bøgerne kan stå. Rislampen er sat op for at gøre det hyggeligt og hjemligt, og det virker fortæller pædagog Grethe Feriup.
"Puderne, de nye farver og lampen har gjort det mindre institutionspræget. Der var en kold plastikmadras, nu har den fået stofbetræk, og de er vilde med at opholde sig på madrassen nu," siger hun.


Familiebilleder
Før var billederne bare klasket op på væggen med klisterbånd, men under moderniseringen malede forældrene et grønt hus på væggene, satte trælister og akrylpladder op, sådan at billederne af børnene fik en mere fremtrædende plads bag den gennemsigtige plastik.
"Det er en succes. Nu går børnene hen og taler med hinanden og med os om deres familier. Mor og far bliver på den måde en del af hverdagen. Institution og hjem kommer til at hænge mere sammen," forklarer pædagog Grethe Feirup


Dukkekrogen
Før stod der en dukkeseng og nogle alt for små kurve, hvor dukketøjet lå lidt hulter til bulter - og nogle gange på gulvet. Væggene var hvide, og der var ingen hylder. Der manglede i høj grad struktur og sammenhæng.
Nu er der sat tapet op, der indrammer krogen. Det anderledes lys fra lamperne adskiller krogen fra resten af stuen. Der er sat en hylde op i børnenes højde og en lidt højere oppe, hvor der kan hænge klædeudtøj. Desuden blev der købt kurve i grøn og pink til dukketøj med videre. Så kan børnene selv holde styr på legetøjet og skelne mellem, hvad der hører til køkkenet eller til dukkerne. Legetøjet er blevet sat i system, og dukkekrogen er nu et meget populært sted at lege.
"Før havde vi bare en kasse med køkkenting, som de tog frem, og det blev spredt ud på gulvet. Nu er det tydeligt, at der er en ide med børnenes leg," siger Grethe Feirup og fortæller, hvordan børnene går hen til komfuret og kokkererer med køkkentingene, som de har set forældrene gøre det.


Tegnetavle
Før tavlen kom til, var væggen hvid. Lidt tilfældigt mellem hinanden hang børnenes tegninger sat op med klisterbånd. Nu fylder den to en halv meter lange tavle det meste af væggen. Den er lavet af en fem millimeter MDF plade og malet med sort tavlelak to gange. Tegningerne er sat i orden i rammer, og løbende bliver de skiftet ud med nye børnekunstværker.
"Det er alle tiders. De er så glade for at stå og tegne, de får lang tid til at gå med det og fordyber sig i det, tit står der otte-ti børn sammen og tegner. Før var det voksenstyret. "Nu skal vi tegne", sagde vi og tog tegnepapir og farver ned. Nu er det børnene selv, der giver udtryk for, at de vil tegne," siger pædagog Grethe Feirup.



Maling pepper op
Hvide vægge er kedelige i længden. Derfor malede forældrene et lyseblåt felt over den røde sofa, det rammer Pippi Langstrømpeplakaten ind.
Det grønne hus med billederne af børnene er også malet direkte på væggen.
En gammeldags træreol blev malet hvid. Børnenes små træstole var klatmalet i alle regnbuens farver.
De blev malet lyseblå, for at give et ensartet udtryk. Derudover blev alle hylderne malet hvide.


Før du selv går i gang:
•Det er nødvendigt med et stort overblik og evnen til at se, hvilket potentiale rummet har, og hvad det, som er der i forvejen, kan bruges til. Desuden skal man kunne sætte farver sammen og tænke kreativt, når der skal findes gode, billige ting at supplere med.
•Vær opmærksom på, at institutionen kan have regler for, hvad der må laves om på. I Violens tilfælde måtte dørene for eksempel ikke males.
•Alt stof til puder og sofa er syet, så det kan tages af og blive vasket.
•Ledelse, pædagoger og forældre skal alle være med på ideen, før det fælles projekt kan lykkes.
•Det er smart at have en liste, hvor hjælperne krydser af, hvad de hver især tager sig af. Når ideerne er på plads, og forarbejdet er gjort, kan selve indretningen blive ordnet på en aften, hvis man er fælles om det.

Hvis man ikke lige har adgang til et par arkitektforældre, vil arkitekterne Henriette Willerup og Rikke Øberg, der stod for Violens forskønnelse, gerne udføre det indledende stykke arbejde med at finde ideer, materialer osv. De kan kontaktes på telefon 2293 0743.


Det har det kostet

Entréen 200
(opslagstavle af pyntet stof og lampe)
Huse på væggene 700
Hyggekrog 3225
(madras, puder, tapet med dyr, sofa, hylde mm.)
Tavlevæg 430
(MDF plade, maling og rammer)
Dukkekrog 1310
(tæppe, hylde, spande til klædeudtøj, spejle mm.)
Telefonhjørne 150
(skuffehylde, opslagstavle med stof)
Malerarbejde 900
(på stole, reoler, vægfelter mv.)
Elledning: 200
I alt: kr. 7115

Kilde:
Budget for: Projekt "Violens forskønnelse" november 2005