Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 07 Børn&Unge som e-paper
Opfinderen af positiv psykologi. Du kan blive lykkeligere end du er lige nu
Martin Seligman er kendt som ophavsmanden til den positive psykologi. Da guruen gæstede Danmark, var hans glade budskaber, at trivslen hos både børn og voksne kan måles og øges. Trivsel bør være regeringens mål for vækst, mener han.
Af: Trine Vinther Larsen
Danmark er landet, der i internationale undersøgelser om befolkningens trivsel hvert år scorer højt på lykkebarometeret, og derfor følte den amerikanske psykolog og lykkeforsker Martin Seligman sig på rette sted, da han gæsteforelæste på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.
»Det er særligt glædeligt for mig at tale i det land, som synes at have opnået størst velvære i verden,« sagde guruen.
Martin Seligman er verdenskendt for at have grundlagt den positive psykologi, som er en nyere retning inden for psykologien, der i stedet for at fokusere på studiet af menneskers psykiske lidelser fokuserer på, hvordan mennesker opnår trivsel, velvære, lykke, opblomstring og positiv udvikling i det hele taget. Som sådan har denne gren af psykologien fundet stor anvendelse inden for pædagogik og alle fag, der arbejder med at udvikle såvel individer som fællesskaber.
Den i dag 74-årige Martin Seligman har i sin karrieres tidlige år også forsket i depression, stofmisbrug, selvmord og anden elendighed, men da han i 1998 blev valgt som formand for det amerikanske psykologiske selskab, proklamerede han, at Freuds og andre dominerende psykologers fokus på det syge sind havde betydet alt for lidt opmærksomhed på det sunde menneskes udvikling, og at fokus måtte ændres.
Siden har Martin Seligman skrevet en lang række bestsellere om, hvordan børn og voksne kan udvikle sig sundt og positivt: ’Optimistic Child’, ’Character Strenghts and Virtues’ og ’Flourish’ er nogle af de populære titler.
Især i vesterlandske velfærdssamfund er den positive psykologi blevet populær – ifølge Martin Seligman selv, fordi verden her er blevet bedre.
»Ligegyldigt hvilken statistik jeg kigger på – analfabetisme, underernæring, adgang til drikkevand og uddannelse – så er der sket forbedringer. Og i opgangstider, tror jeg, at folk oftere spørger, hvad der gør livet værd at leve,« siger han.

Mere lykke. »For 30 år siden havde vi kun teorier om menneskers psykiske lidelser, ikke hvordan vi trives, men jeg vil fortælle jer i dag, at trivsel er både målbart og opbyggeligt, og at du faktisk kan blive lykkeligere, end du er lige nu,« lød Martin Seligmans glade budskaber ved forelæsningen, som Børn&Unge overværede.
Martin Seligman har i sin forskning defineret fem karakteristika for mennesker, der trives og føler sig lykkelige: De har positive emotioner, såsom glæde og højt selvværd. De er engagerede og oplever at være i flow. De har gode relationer og indgår i positive fællesskaber. De oplever mening i tilværelsen og lykkes med at nå deres mål.
Martin Seligman kalder det sin PERMA-teori efter de engelske ord for lykkeingredienserne: ’Positive emotion’, ’Engagement’, ’Positive Relationships’, ’Meaning’ og ’Accomplishment’.
For at opnå større trivsel og mere lykke må man arbejde på at øge disse karakteristika.
»Det betyder ikke, at man kan gøre surmulere til cheerleaders, men alle kan lære at leve et psykisk sundere liv og føle mere glæde,« siger han.
Eksempelvis viser hans forskning, at hvis man hver dag skriver tre positive ting ned, som er gået godt eller har gjort en glad, så vil man seks måneder efter opleve en større livsglæde.
I bogen ’Authentic Happiness’ præsenteres øvelsen også som godnatritual for børn, hvor børn hver aften taler med forældrene om dagens gode oplevelser og derved kan opnå både færre mareridt og større tilfredshed med livet. Overført til en daginstitution kan man forestille sig de opløftende effekter af at tale om børnenes gode oplevelser ved samling.
»Selv skriver jeg ikke længere tingene ned, men helt automatisk tænker jeg nu på de gode ting før de dårlige,« siger Martin Seligman.
Følelsen af engagement kan ifølge psykologen trænes ved at bruge sine stærkeste såkaldte ’karakterstyrker’. Han har defineret i alt 24 karakterstyrker, som alle mennesker besidder i mere eller mindre grad. Ved at fokusere på det, man er god til, fremfor det man ikke er så stærk i, vil man automatisk få mere energi til at klare det svære. Martin Seligmans eksempel er en tjener, der ikke brød sig om at bære tunge tallerkener eller blive set ned på af kunderne. Men ved at fokusere på sin særligt veludviklede karakterstyrke, som for hende var ’social intelligens’, kunne hun engagere sig positivt i sit arbejde og tænke mere på at møde kunderne med et smil end på de tunge tallerkener. Seks måneder senere var hendes depressive følelser mindre, og arbejdsglæden større.
På samme måde gælder det i udviklingen af ens relationer privat såvel som på arbejdspladsen, at man skal fokusere på positive ting og det, man gør godt sammen.
»Vi bruger så meget energi på at genfortælle alt det dårlige, men det er mere konstruktivt at forsøge at genopleve de gode oplevelser sammen,« siger Martin Seligman.
Er det mere mening i tilværelsen, man søger, er det bedste, som man ifølge den positive psykologi kan gøre, at finde nogen at hjælpe, uden at man selv vil opnå noget med det.
»At gøre noget altruistisk for andre er den mest simple antidepressive øvelse, jeg kender,« siger Martin Seligman, der baserer mange af sine resultater på test fra web­portalen ’Authentichappiness.org’, hvor han blandt andet indsamler data om folks selvrapporterede oplevelse af lykke før og efter interventioner og målt over tid.

Trivsel øger læring. Martin Seligman har ikke alene undersøgt individers trivsel, men også arbejdet med at øge trivslen i store organisationer, eksempelvis skoler, og hans forskning har flere gange påvist, at børn, der trives, lærer bedst.
Et nyere studie foregik i Bhutan, hvor Martin Seligman medvirkede til kollegaen Alejandro Adlers undersøgelse af trivsel og læring blandt 7.000 skolebørn på 18 skoler, hvoraf 7 var kontrolskoler.
Bhutan blev valgt, fordi landet har ­erstattet bruttonationalproduktet med et såkaldt bruttolykkeindeks og nu måler vækst ud fra stigning i befolkningens trivsel frem for økonomisk fremgang.
Martin Seligman og hans folk udviklede et trivselspensum til forsøgsskolerne og uddannede lærerne i, hvordan de kunne arbejde med deres egen trivsel, før de gav øvelserne videre til børnene.
»Når vi går til uddannelsesministerier og skoleledere og siger, at vi vil lære børnene at blive gladere og trives, svarer de ofte, at skolens mål ikke er glade børn. Det er derimod læsning, regning og videnskab. Men resultatet fra Bhutan var, at børnene fra skolerne med et trivselspensum akademisk var et halvt år foran eleverne fra kontrolskolerne både 15 måneder og over to år efter forsøget. Nu har Bhutan spredt forsøget til alle landets skoler,« fortæller Martin Seligman, der opfordrer verdens regeringer til at sætte trivsel højt på skoleskemaerne.
»Hvis jeg var uddannelses- eller sundhedsminister, ville jeg lære alle pædagoger og lærere teknikkerne fra den positive psykologi,« siger han.
Han mener, at andre regeringer bør følge Bhutans eksempel og satse på trivsel.
»Det er en fejl at være så besat af stigning i bruttonationalproduktet. I velfærdssamfund som de skandinaviske lande og USA vil en stigning i bruttonationalproduktet ikke øge trivslen så meget som, hvis mennesker oplever at forbedre deres relationer, oplever mere mening med tilværelsen og lignende. I fattige lande skal man stadig fokusere på sociale foranstaltninger og at øge velfærden, men Danmark har allerede et godt sikkerhedsnet, og derfor må trivsel blive målet for vækst,« siger Martin Seligman.

Positiv psykologi er det videnskabelige studie af, hvad der gør individer og fællesskaber i stand til at trives. Trivsel betyder her, at man har det godt og fungerer godt, og den positive psykologi kan således bruges til at fremme optimal trivsel, livskvalitet og præstationer for såvel enkeltindivider som fællesskaber og hele samfund. Den basale idé er simpel – nemlig at man ved at tilstræbe det, som giver trivsel, kan forebygge depression og lidelse og bedre kan håndtere svære livssituationer.


Her spreder vi glæde
I Blommehaven bruger pædagogerne positiv psykologi til at styrke børnene og gå glade på arbejde.
Positiv psykologi er udbredt i danske dagtilbud og på skoler, og i den integrerede institutionen Blommehaven i Allerød har positiv psykologi især påvirket arbejdet med inklusion og styrkebaseret pædagogik, fortæller daglig leder Anne Floor.
»Inden for den positive psykologi er der 24 universelle styrker, som alle mennesker besidder i mere eller mindre grad. Og i stedet for at fokusere på de steder, hvor børnene er i minus, så kigger vi efter de steder, hvor børnene er i plus, og styrker dem, så de bedre kan indgå i fællesskabet,« siger hun.
Meget pædagogik handler ellers om at udvikle det, som barnet ikke er så god til, men i Blommehaven får de mere ud af at understøtte de ressourcer, børnene selv har.
»Ved at anerkende det, som barnet er stærk i, fyldes barnet med glæde og energi. Det giver også overskud til at arbejde med noget af det, der er svært,« siger Anne Floor.
Ingen ’surstrålere’. Den positive psykologi præger også måden, institutionen arbejder med at skabe positive læringsmiljøer for børnene og et godt kollegialt samarbejde blandt de voksne.
»For at skabe glæde og trivsel hos børnene skal pædagogen selv komme med glæde og vise engagement. Så når vi går på arbejde, prøver vi at bruge vores egne styrker og være den bedste udgave af os selv. Man kan faktisk ikke tillade sig at være en skidt udgave af sig selv, fordi man skal bruge sig selv som redskab i relationen til barnet,« siger Anne Floor.
Det gælder også i kollegasamarbejdet.
»Hvis man er en ’surstråler’, som en medarbejder sagde, skaber det dårlig stemning og meget lidt rum for udvikling. Men selvfølgelig kan alle have en dårlig dag,« siger Anne Floor.