Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 02 Børn&Unge som e-paper
Pædagog ansat som inklusionsvejleder. Jeg styrker fællesskabet i institutioner
Pædagog Anne Søgaard var selv med til at præge sin stilling som inklusionsvejleder i Dragør Kommune. I dag hjælper hun institutioner og lokalsamfundet med at skabe inkluderende fællesskaber.
Af: Maja Hansen
Pædagog Anne Søgaard har for nylig fået job som inklusionsvejleder. Det er en stilling, som hun selv er med til at præge og videreudvikle, og som er blevet oprettet i Dragør Kommune, hvor hun tidligere arbejdede som støttepædagog. Målet med stillingen er at skabe inkluderende kulturer og sammenhængskraft i lokalsamfundet.
»Hvis vi vil skabe inkluderende kulturer, er vi nødt til at have alle i lokalsamfundet med. Derfor kommer jeg både i de lokale børnehaver, forældrebestyrelser, foreningslivets bestyrelser og blandt frivillige i idrætsklubben. Selv den lokale slagter kan være med til at skabe sammenhængskraft,« siger Anne Søgaard.
Anne Søgaard vejleder pædagoger i, hvordan de inkluderer alle børn, blandt andet ved at have fokus på den måde pædagogerne taler og tænker på om børnene og forældrene. Derudover holder hun oplæg om inklusion i mødregrupper og for sundhedsplejersker.
»Min stilling blev oprettet, fordi vi kunne se, at eksklusionen begynder, når børnene er helt små, og forældrenes normer og værdier er afgørende for, hvem der bliver lukket ind i fællesskabet og hvem, der ikke gør. Allerede i mødregruppen kan der opstå en ekskluderende kultur. Den eksklusion følger barnet op i vuggestue og skole og videre i deres liv,« siger Anne Søgaard.

Fokus på fællesskabet. Anne Søgaard har arbejdet som inklusionsvejleder de seneste syv måneder. Hun havde stor opbakning fra ledelsen fra start.
»Jeg var støttepædagog for børn med særlige behov, hvor jeg kunne se, at vi har en tendens til at forsøge at ændre på individet i stedet for også at ændre på fællesskabet. Det ville vi forsøge at lave om på. Min stilling er skrevet ind i Dragør Kommunes inklusionsstrategi,« siger hun.
Da Anne Søgaard begyndte i jobbet som ­inklusionsvejleder, måtte hun selv tage rundt og opsøge de steder, som hun mente kunne have gavn af mere viden om inklusion.
»Jeg har selv banet vejen for, at de lokale kan bruge mig på mange forskellige måder,« siger hun.

En god ven. Når Anne Søgaard kommer ud i børnehaverne, er det blandt andet hendes opgave at skabe inkluderende kulturer blandt børnene. Så sidder de i en lille rundkreds på gulvet og diskuterer emner som, hvordan man er en god ven, eller hvad man skal gøre, hvis et af de andre børn slår.
»Vi snakker om, hvordan børnene kan hjælpe hinanden, hvis nogle af dem har det svært. Hvis nogle børn ikke kommer så godt ud af det sammen, taler vi om, at alle børn kan have det svært nogle gange, og hvordan de andre børn kan hjælpe. Så aftaler vi, at man kan give et tegn til sin ven, og så kommer vennen over og sidder ved siden af én. En inkluderende tilgang begynder allerede når børnene er helt små,« siger hun.
Meget af Anne Søgaards tid går også med at give pædagoger og forældre redskaber til at styrke fællesskabsfølelsen og udfordre normalitetsbegrebet.
»Folk reagerer positivt på mit budskab, men bliver også overraskede. Jeg får dem til at tænke over, hvordan de ubevidst kommer til at ekskludere folk. Vores samfund har en diskurs om, at barnet skal passe ind i samfundets kasse. Men den måde vi tænker om, italesætter og møder hinanden på har lige så stor betydning,« siger hun og tilføjer:
»Indtil videre har alle taget mit budskab til sig. Det kan være en god idé at få en lignende stilling i andre kommuner, så der er mulighed for at fokusere på fælleskabet og se på vores kultur og værdier. Alle børn gør det bedste, de kan, og så må vi hjælpe dem med det, der kommer i vejen.«