Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 33
Fra fingermaling til tavlekridt
Ny meritlæreruddannelse appellerer til pædagogerne. 248 af dem er gået i gang med et forløb, som på halv tid skal gøre dem egnede til at stå bag katederet
Af: Ivan Enoksen
Kirsten Balle, videre- og efteruddannelsesleder på Jelling Seminarium, har travlt i sommervarmen. Ikke bare skal hun hjælpe det første kuld studerende på den ny meritlæreruddannelse til rette, der skal også besvares henvendelser fra folk, som enten hungrer efter oplysninger eller simpelthen vil på venteliste til næste hold.
»16 ud af 92 optagne har pædagoguddannelsen som baggrund, og jeg vil anslå, at halvdelen af disse har arbejdet inden for skolestartsområdet. De har vel ræsonneret som så: Hvis vi i stigende grad alligevel skal deltage i undervisningen, så vil vi også have løn og andre vilkår som lærere,« siger Kirsten Balle.
At hun har mere sved på panden end normalt ved starten af et studieår, hænger sammen med meritlæreruddannelsens individuelle karakter.
»Hver enkelt studerende skal have sin egen uddannelsesplan, fordi det ekstra, de skal have fyldt på det, de kan i forvejen, selvfølgelig afhænger af, om de er akademikere, pædagoger eller er kvalificeret på anden måde. Holddannelse i traditionel forstand lader sig altså ikke praktisere, og det komplicerer jo sagerne noget.«
På landsplan har i alt 1249 personer søgt optagelse på den ny hurtig-lærer-uddannelse. 248 er blevet optaget på baggrund af en pædagoguddannelse, mens adgangsbilletten for 348 har været en universitetsgrad. Hvor mange af de 653 anderledes kvalificerede, der er sluppet igennem på dispensation, vides ikke, men det er så mange, at alle landets lærerseminarier har kunnet etablere meritlæreruddannelsen.

Stor søgning. Formanden for Rektorforsamlingen ved lærerseminarierne, Nils-Georg Lundberg fra Hjørring, siger, at søgningen overgår alles forventninger.
»Ansøgernes bevæggrunde er selvfølgelig forskellige. For mange af pædagogerne gælder nok, at de altid har vidst, at de ville arbejde med børn, men først undervejs har fundet ud af, at de godt kunne tænke sig at undervise dem. Dertil kommer, at der er mangel på lærere, og de gode jobudsigter har givetvis fået folk fra fag med høj arbejdsløshed - akademikere først og fremmest - til at tage springet.
En rolle har det ifølge Nils-Georg Lundberg også spillet, at uddannelsen er relativt kortvarig.
»En person med akademisk baggrund kan stå med sit eksamensbevis efter blot et års studium. Pædagogerne skal typisk bruge to år, men en ordinær læreruddannelse tager trods alt den dobbelte tid,« noterer rektorforsamlingens formand.
Den ny meritlæreruddannelse adskiller sig fra den tilsvarende og væsentligt ældre meritpædagoguddannelse ved, at den ikke er kalkeret af efter den ordinære uddannelse. Mens kravet på meritlæreruddannelsen er to linjefag, er det på den ordinære fire linjefag samt et speciale på bachelor-niveau. På pædagog-meritten er der derimod fuldt pensum. Den tidsmæssige besparelse ligger i, at de studerende, som alle har erfaringer fra arbejdsområdet, kan springe praktikken over.