Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 15 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Norge og Sverige er foran. Ikke ét ord om ældre i dansk uddannelse
Den danske pædagoguddannelse har intet fokus på ældre. I de andre skandinaviske lande er ældrepædagogik en helt naturlig del af uddannelsen.
Af: Mikkel Prytz
Danske pædagoger er kun uddannet til at arbejde med småbørn, skolebørn eller fysisk/psykisk handicappede. Det indtryk kunne man godt få af uddannelsesbekendtgørelsen for pædagoger.
Her er ældreområdet ikke nævnt med ét ord.Det ærgrer lektor Anne Birthe Due Bendixen fra VIA Pædagoguddannelsen i Aarhus, der har deltaget i en undersøgelse af pædagogers jobmuligheder i ældre- og plejesektoren. I den forbindelse har hun set nærmere på pædagoguddannelsen.
»I løbet af projektet er vi blevet bekymrede over, at ældreområdet slet ikke er nævnt i uddannelsesbekendtgørelsen eller i de enkelte studieordninger. Vi ser en hindring i, at vi for alvor kan få pædagoger ind på ældreområdet, hvis vi ikke har fokus på det i uddannelsen,« siger hun.
»Og hvis vi vil have flere praktikpladser for pædagoger på ældreområdet, er det også vigtigt, at området bliver skrevet ind i bekendtgørelsen,« tilføjer hun.

Nabolande foran. I de andre skandinaviske lande er der større tradition for at have pædagoger ansat på ældreområdet. Det smitter af på uddannelsen.
I Norge uddanner to faggrupper sig til at arbejde med socialpædagogiske opgaver: ‘børneværnspædagogerne’, som retter sig mod børn og unge med sociale problemer, og ‘vernepleierne’, der arbejder sundhedsfagligt og retter sig mod både handicap- og ældreområdet.
I Sverige varetager ‘socionomer’ det socialpædagogiske arbejde. De kan vælge en linje rettet mod mennesker med sociale problemer eller en linje, der retter sig mod omsorg for ældre og personer med funktionsnedsættelser.
Hos begge vores skandinaviske naboer er ældreområdet skrevet ind i uddannelsesformålet, og det har ifølge Anne Birthe Due Bendixen en tydelig effekt.
»Både de norske vernepleiere og de svenske socionomer er en etableret del af ældresektoren, fordi uddannelsen tydeligt retter sig mod den. Det kunne den danske pædagoguddannelse også gøre, for behovet er der.
Alt peger jo på, at vi i Danmark skal væk fra alene at have et sundhedsperspektiv på de ældre, at vi skal tættere på et trivselsperspektiv, som kommer rundt om den ældre og familien og fokuserer på, at den ældre er en del af sociale fællesskaber, føler sig værdsat og spiller en rolle i samfundet,« siger hun.

Hvor er de ældre? Når de ældre ikke er skrevet ind i pædagogers uddannelse som en specifik målgruppe, opstår der tvivl om, hvilke kompetencer i uddannelsen der ruster pædagoger til arbejdet med ældre.
Er det pædagoguddannelsens grundforløb, som kvalificerer pædagoger til at arbejde i ældre- og plejesektoren, eller er det specialiseringen ’social- og specialpædagogik’? Eller kan man argumentere for, at specialiseringen i dagtilbud giver pædagoger teorier og redskaber til også at arbejde med voksne?
Samme diskussion finder sted på UCN's pædagoguddannelse i Nordjylland.
»Spørgsmålet er, hvor voksenpædagogikken ligger. Det må pædagoguddannelsen få afklaret,« mener lektor ved UCN Elisabeth Mølholm Andersen.
»Vi møder i stigende grad pædagog­studerende, der ønsker at komme ud i ældrefeltet, og vi har igennem vores forskning synliggjort, at det kan de med deres nuværende pædagogfaglighed. Men et øget fagligt uddannelsesfokus på ældre som målgruppe samt opbakning fra kommunerne med konkrete praktikpladser vil støtte en udvikling, så vi får mulighed for at se flere uddannede pædagoger på ældreområdet fremover,« siger hun.