Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 19 Børn&Unge som e-paper
TEMA: PSYKISKE ARBEJDSSKADER. Ikke så elementært.
Psykiske arbejdsskader kan ikke bevises
Der findes ingen videnskabelig dokumentation for en sikker sammenhæng mellem arbejdsmiljø og udviklingen af psykiske lidelser. Der er lang vej til beviset, mener forsker.
Af: Marie Bille
På det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker Ida ­Elisabeth Madsen i sammenhængen mellem arbejdsmiljø og depression. Hun håber, at forskningen vil finde håndfast dokumentation for, om der er en sammenhæng mellem arbejdet og udviklingen af psykiske lidelser. Men det bliver ikke foreløbig.
»Det kommer til at tage lang tid,« fastslår Ida Elisabeth Madsen.

Spørger folk selv. Det er nemlig ikke så ligetil at bevise rent videnskabeligt, at det faktisk er arbejdet, der gør mennesker syge, når det handler om psykiske sygdomme som for eksempel depression.
»Meget tyder på, at det hele samvirker. Hvis ikke de havde haft et dårligt arbejdsmiljø, var de måske ikke blevet syge. Men hvis ikke de havde haft den skilsmisse, var de måske heller ikke blevet syge, selvom de havde et dårligt arbejdsmiljø. Det hele spiller sammen.«
Forskernes helt grundlæggende problem er, at langt de fleste undersøgelser baserer sig på data, hvor folk selv har svaret på spørgsmål om deres arbejdsmiljø.
»Så sammenligner vi dem, der rapporterer et belastet arbejdsmiljø, med dem, der ikke rapporterer et belastet arbejdsmiljø, og ser, hvordan deres helbred udvikler sig.
Problemet er, at de grupper måske ikke er 100 procent sammenlignelige. Der kan være andre grunde til, at de, som bliver syge, rapporterer et belastet arbejdsmiljø,« siger Ida Elisabeth Madsen.
Svarene kan være påvirket af, hvordan man trives, og hvordan man har det i det hele taget. Men også af personlighedstræk, og om man er mere eller mindre sensitiv. Derfor kan den slags undersøgelse ikke stå alene for at bevise videnskabeligt, at et belastet arbejdsmiljø kan føre til psykisk sygdom.

Ikke tid nok. Hvordan ser det så ud med pædagogernes arbejdsmiljø, når de selv skal sige det? Er der alligevel noget, der kan forklare, hvorfor så mange anmelder psykiske erhvervssygdomme?
»Det kan vi lige kigge på,« siger Ida Elisabeth Madsen og går hen til skrivebordet.
Hæve-sænke-bordet kører op, og hun klikker sig ind i datamaterialet på com­puteren, og viser en grafisk oversigt over den seneste undersøgelse fra NFA. En lille rød streg indikerer pædagogernes placering på forskellige parametre i forhold til gennemsnittet.
Er der noget, hvor pædagogerne virkeligt slår ud?
»Vold, trusler og konflikter. Det forventer vi også, for i de typer af fag er man mere udsat,« siger Ida Elisabeth Madsen og scroller videre ned over resultaterne.
»De føler i hvert fald ikke, at de har tid til at udføre deres arbejdsopgaver,« siger hun.
»Følelsesmæssige krav i arbejdet ligger også ret højt. Det er også, som vi forventer. Depression - også lidt over gennemsnittet,« tilføjer hun.
Forklarer de tal så, hvorfor så mange pædagoger går ned med stress?
»Oplevelsen af høje følelsesmæssige krav i arbejdet hænger sammen med rigtigt mange dårligdomme. Det er lige fra antidepressiv behandling til sygefravær. Men den måde, vi spørger på, er meget sårbar over for, om det egentlig er, fordi de har det lidt skidt, at de rapporterer det her,« siger Ida Elisabeth Madsen.
Hvad skal der så til for at dokumentere en sammenhæng mellem arbejdet og udviklingen af en psykisk sygdom?
»Man kan bruge data, som ikke er selv­rapporterede. Jeg har et eksempel her,« siger Ida Elisabeth Madsen og finder en graf frem i papirerne på bordet, der er fra et finsk studie, hvor man har kigget på overbelægning på hospitalsafdelinger.
»Der kan man jo klart se, at jo højere overbelægning der er på afdelingerne, jo højere er risikoen for, at de ansatte kommer i antidepressiv behandling. Det er jo et klart argument for, at der er noget omkring kravene i arbejdet, som påvirker deres psykiske helbred.«
På samme måde, ville man for eksempel kunne undersøge, om normeringen i daginstitutionerne kunne have en sammenhæng med depression blandt de ansatte, men der et der endnu ikke nogen, der har gjort.
»Der skal rigtigt mange deltagere til, og skal man kigge specifikt på pædagoger, er jeg ikke sikker på, at man kan lave så stort et studie kun af pædagoger,« siger Ida Elisabeth Madsen.