Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 20
Tema danskhed: På sporet af danskheden
I mere end 15 år har den nordirske professor Richard Jenkins studeret Danmark og danskere. I børnehave og på værtshus. Der er brug for en nytænkning af danskheden i det multietniske Danmark, mener han.
Af: Marie Bille
Det var et forunderligt syn, der mødte Richard Jenkins, første gang han satte sine fødder på dansk jord. I 1990 fløj den nordirske sociologiprofessor til Tirstrup Lufthavn for at deltage i en konference om antropologi på Aarhus Universitet.
Da han trådte ud i ankomsthallen, stod små grupper af mennesker og viftede med dannebrogsflag. Richard Jenkins blev dybt forundret. Han forstod ikke, hvad der foregik.
"Jamen, jeg troede, at der var et medlem af kongefamilien med på flyet, indtil jeg fik fortalt, at danskere har for vane at stå i lufthavnen og vifte med deres flag, når nogen vender hjem fra den store verden."
Den oplevelse vakte professorens nysgerrighed.
"Da opdagede jeg, at her er noget interessant. For det gør vi ikke i England og bestemt heller ikke i Nordirland. Der er flaget et symbol på krig og konflikt."
Richard Jenkins fortæller den lille historie fra en talerstol på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet (DPU) en forårsdag i maj. For den lagde kimen til et årelangt studie af Danmark og danskere, hvilket er blevet til en bog med titlen 'Being Danish: Paradoxes of Identity in Everyday Life', der udkommer til efteråret.
I over 15 år har Richard Jenkins studeret Danmark og danskere. Han har blandt andet boet 11 måneder i Skive for at udføre et feltarbejde. Ved at sammenligne sine observationer med andres forskning, tegner han et billede af danskheden - et begreb, der i øvrigt sjældendt blev brugt, dengang Richard Jenkins startede sine studier i Danmark.
Nu peger den nordirske forsker på, at der er behov for at redefinere danskheden, og hvad det vil sige at være dansk.
Børn&Unge møder Richard Jenkins på et lille kontor på DPU, som han har til låns, mens han er i Danmark. Vi vil høre om hans forskningsresultater og hvilken rolle daginstitutioner spiller for danskheden.

Børnehaven i frontlinjen. Danskheden er blandt andet en særlig omgangsform, mener Richard Jenkins. Den er kendetegnet ved et 'hverdagssocialt demokrati' og konfliktskyhed. Danskere opfører sig høfligt over for hinanden, og der udbryder sjældent store konflikter mellem dem. Opretholdelsen af den sociale ro er helt central for danskheden, mener Richard Jenkins.
Her spiller daginstitutionerne en meget vigtig rolle. I løbet af sine studier har
Richard Jenkins observeret dagligdagen i flere børnehaver, og han mener, at der hersker en særlig dansk variant af pædagogikken.
"Det sociale barn er kernen i pædagogikkens ideologi. Børnene skal opdrages, så de bliver sociale. Det har vi ikke på samme måde i England, hvor opdragelsen er meget mere individualistisk. Danske pædagoger er selvfølgelig også interesserede i det individuelle barn, men rammen er, at man skal have sociale børn. De skal være gode til samarbejde, til at samtale og til at gøre ting på en ordentlig måde. Det sociale barn skal lære at sige tak. Det skal lære at komme i kontakt med andre uden konflikt. En pædagog brugte det udtryk over for mig, at det skal læres ind i kroppen," siger Richard Jenkins.

Derfor spiller daginstituitionerne en hovedrolle, når det handler om at videreføre den danske kultur og værdier.
"Børnehaven er et vigtigt grundlag for den dagligdags danskhed, hvor børnene lærer, hvordan man skal være dansk på den rigtige måde. Børnehaven giver også et grundlag for at lære sproget. Så børnehaven befinder sig i frontlinjen, når det handler om at skabe danskhed i et menneskes liv. I et lille barns liv," siger Richard Jenkins.
Børnehaven spiller så stor en rolle, fordi næsten alle børn i Danmark går i børnehave.
"Pædagogerne er meget bevidste om, at de spiller en stor rolle for opdragelsen, men jeg tror ikke, de tænker over, hvad det har med danskhed at gøre. For det er taget for givet. Det er meget implicit," siger Richard Jenkins.
Når man som Richard Jenkins ser på danskernes vaner og levevis med den udefrakommendes øjne, er der nogle særligt danske ting, som springer i øjnene.
"Flagvanerne er meget specielle og meget danske. Der er ingen andre lande, der har sådanne flagvaner," siger han og nævner brug af flag ved fødselsdage og alle andre festligheder som noget unikt for Danmark.
Men det er danskerene ikke bevidste om. Det er en del af kulturen, som vi følger ubevidst uden at forbinde det med noget nationalt.

"Det gør vi bare, siger de, når man spørger. Når et barn har fødselsdag i børnehaven, skal der selvfølgelig et flag på bordet. Sådan er det, og det er bare normalt. På den måde er børnehaven med til at skabe en normal og ordentlig måde at være dansk på," siger han.
Men flagvanerne er ikke det eneste specielle ved danskheden. Richard Jenkins nævner flere andre elementer, som kendetegner det særligt danske.
"Kongehuset, sproget og en masse daglige vaner som for eksempel at sige tak. Danskerne siger tak for alt, fra de starter i vuggestuen, til de dør. Det står sågar på gravstenen. Tak for alt, skriver de. Det beskriver, hvordan man skal opføre sig. Den danske måde at være sammen på handler om konsensus og om samarbejde," siger Richard Jenkins.
Det går godt nok. Daginstitutionernes rolle i forbindelse med integration mellem etniske danskere og etniske minoriteter bliver ofte fremhævet af politikere i tv og aviser.

"Når vi taler om integration, taler vi normalt om indvandrere og flygtninge. Men det er egentlig ikke rigtigt," siger Richard Jenkins.
For på den måde glemmer man daginstitutionernes rolle som integrationssystem for alle, også for de etnisk danske børn, mener han.
"Hele børnepasnings- og undervisningssystemet er et stort integrationssystem for danskere. Når et barn kommer ud af sin mor, ved det ingenting. Det skal integreres i samfundet og blive et socialt barn og et socialt menneske. Det er vigtigt at huske. Ikke kun indvandrerbørn og børn med anden etnisk baggrund skal integreres. Det skal alle børn," siger Richard Jenkins.
På trods af et stort politisk fokus på området og en heftig debat om alt fra svinekød og tørklæder i daginstitutioner til vuggestuetvang og sprogstimulering, mener Richard Jenkins, at det går godt med at leve sammen på trods af forskellighederne. Godt nok. Problemet er de politikere, der bliver ved med at påpege problemer med integration.
"Ser man ind i en børnehave, er problemet slet ikke så stort. Det integrationsarbejde, pædagogerne udfører med alle børn, det kører bare" siger Richard Jenkins.

"Der er selvfølgelig nogle problemer i forhold til tosprogethed for eksempel. Men det store problem er den offentlige diskurs og nogle gange racisme. Men racisme er heller ikke det store problem i Danmark, selvom det selvfølgelig findes," siger han og påpeger, at kampe mellem etniske grupper er et stort set ikke-eksisterende fænomen i Danmark i modsætning til mange andre lande.
"Godt nok er nøgleordene. Vi skal have en god nok-integration i dagliglivet, og det er danskere gode til."
En af Richard Jenkins vigtigste pointer er, at danskheden hverken faldt ned fra himlen sammen med flaget eller er en gave fra Gud eller Grundtvig. Den bliver skabt og genskabt dagligt i hverdagen gennem en masse rutiner, som danskerne ikke tænker over, mener han.
"Danskhed er en slags etnisk identitet. Det er en blanding af mange forskellige ting, det er ikke enkelt og firkantet," siger Richard Jenkins.
Han forklarer, at det, vi kalder danskhed i dag, har sine historiske rødder i folkeoplysningsprojektet fra midten af 1800-tallet. Der blev skabt en national fortælling om, at alle danskere var ens og lige.
"Men danskere har aldrig været hverken ens eller lige med hinanden. Forskellighed og mangfoldighed er normalt i ethvert land, og sådan var det også i Danmark. Men fortællingen om Danmark og danskerne som ét folk skabte en mulighed for Danmarks modernisering uden de store konflikter," siger Richard Jenkins.

En mangfoldig danskhed
. Det selvbillede passer ikke særligt godt til virkeligheden i det moderne Danmark, mener han. Globaliseringen og indvandring har gjort Danmark til et multietnisk samfund, og historien om, at vi alle er ens, fungerer ikke rigtigt længere. Nu er det store spørgsmål, om danskheden vil overleve samfundets voksende forskelligheder.
Det vil den, mener Richard Jenkins. Danskerne bliver i hverdagslivet ved med at genskabe det, som er særligt dansk, men samtidig vil danskheden ændre sig hele tiden, ligesom det danske samfund ændrer sig.
"Danskheden skal forandre sig i dagliglivet. Pointen er, at hvis man ser på danskernes dagligliv, er det ikke, som det var. Så processen er allerede i gang," siger han.
Vi er gået over i DPU's kantine for at spise frokost. Menuen står på kylling med kokossauce og lime, grøntsagssauté med peanuts og spicy hvedekernesalat med brød.
"Se nu for eksempel maden her. Er den særligt dansk?" spørger
Richard Jenkins. Han får dermed understreget sin pointe om, at danskheden ikke er og heller ikke skal være upåvirket af globaliseringen.
"Da jeg lavede min forskning, snakkede jeg med mange skoleelever. Jeg spurgte en dreng, hvad der var dansk mad. Det var selvfølgelig svindekød - og så pizza og lasagne, "siger han.

De fire paradokser
Danskernes hverdagsliv er fyldt med paradokser, mener den nordiske forsker Richard Jenkins, der har udforsket Danmark og danskerne gennem mere end 15 år.

1. Danskere bryder sig ikke om at blive kaldt nationalister. Alligevel er det danske flag overalt - lige fra supermarkedernes tilbudsaviser og fødselsdagslagkagen til bussernes tage og i villahaver.

2. Danskere har generelt et lighedsideal og en modstand mod hierarkier. Alligevel er Danmark et monarki, og danskere elsker det royale, som er den åbenlyse modsætning til idéen om, at alle er lige.

3. Danmark er et sekulært samfund, og kirkerne står næsten tomme om søndagen. Alligevel underviser skolen i kristendom, og børnehaverne tager på tur til kirken for at se krybbespil til jul.

4. Der er en ophedet politisk debat om danskhed og indvandring på Christiansborg og i danske medier. Men hverdagslivet i Danmark forløber uden de store problemer mellem danskere og indvandrere, hvor man oplever mange positive relationer.

Fakta om Dannebrog
• Legenden om Dannebrog er så central i den danske historie, at udlændinge skal kende den for at opnå dansk indfødsret. I årets udgave af indfødsretsprøven lød et ud af 40 spørgsmål således: 'Hvornår faldt Dannebrog ifølge legenden ned fra himlen under et militært slag i Estland?'
• Historien siger, at Dannebrog faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanise i 1219. Historikere tvivler dog på, at sagnet stemmer overens med virkeligheden. Udover at det virker usandsynligt, at et flag kommer dumpende ned fra himlen, så tyder de ældste kilder nemlig på, at begivenheden fandt sted i 1208 ved et mindre vigtigt slag i Estland.
Kilde: Mytedræberværkstedet, Aarhus Universitet.
• Dannebrog er både et nationalt og et kristent symbol. Som mange andre europæiske flag indeholder det danske også korset som et
kristent symbol. Dannebrog med sit hvide kors på rød bund var et korsfarerbanner og har sin oprindelse i korstog i Østersøområdet.
Kilde: Mytedræberværkstedet, Aarhus Universitet.
• Det kan blive slut med at flage i det offentlige rum, også i daginstitutioner og skoler, efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2009 afgjorde, at Italien skal fjerne kors fra klasseværelserne i landets skoler. 37 europæiske juraprofessorer frygter, at alle religiøse symboler er truet og har protesteret over dommen.
• Den kongelige hofleverandør af Dannebrog, L&S Flag, har rykket flagproduktionen til Vietnam. Konkurrencen blev for hård, da markedet for 10 år siden blev oversvømmet af billige dannebrogsflag fra Kina. Flag til kongehuset bliver dog stadig produceret på systuen i Hjørring.