Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 04
Krop og bevægelse: Idrætsinstitutioner er i bevægelse
Idrætsinstitutionerne lærte af en undersøgelse, der viste, at deres børn ikke bevæger sig mere end i de traditionelle institutioner. Derfor er der sat fokus på den fortsatte udvikling af idrætsinstitutionerne og pædagogerne.
Af: Vibeke Bye Jensen
Børn i idrætsinstitutioner bevæger sig ikke mere end børn i traditionelle institutioner, viste en undersøgelse fra Center for Research in Childhood Health på Syddansk Universitet. Det gav stof til eftertanke i den organisation, der står bag idrætsinstitutionerne i Odense, og som har givet certifikat til 130 idrætsinstitutioner på landsplan.
Grethe Sandholm, der er kursusleder og koordinator for idrætsinstitutioner under Danmarks Idrætsforening (DIF) og VIA UC Peter Sabroe Pædagoguddannelsen, siger, at resultatet fik organisationerne til at overveje, hvordan de kan sikre, at niveaue bliver holdt.
"Vi skal hele tiden blive klogere på, hvordan vi kan sørge for, at vores tilbud bliver bedre. I forhold til dengang undersøgelsen blev lavet, synes jeg, at vi har mere fat i institutionerne nu, så vi sikrer, at der sker en udvikling," siger hun.
Det er nemt at blive begejstret for en idé og blive certificeret, men det svære er det lange, seje træk og at blive ved med at holde gejsten oppe og stadig blive dygtigere til at være idrætsinstitution, mener Grethe Sandholm.
"Vi kan jo ikke styre hverdagen, efter institutionen er blevet certificeret, men vi kan komme med tilbud, der giver pædagogerne udviklingsmuligheder. Og det gør vi blandt andet med en servicepakke, der tilbyder pædagogerne nye redskaber og ny viden," siger hun.
Grethe Sandholm mener, at en idrætsinstitution såvel som en traditionel institution aldrig er bedre end de pædagoger, der er ansat.
"Vi tror på vores koncept, fordi pædagogerne i vores institutioner har forudsætninger for at forstå, hvordan idræt, leg og bevægelse bliver en integreret del af børns hverdag. Kodeordet er bevægelsesglæde og den kropskultur, som bliver skabt i hverdagspædagogikken," siger hun.

Pædagogerne skal bruge egen krop. Vil man have certifikat som idrætsinstitution gennem DIF og Peter Sabroe Pædagoguddannelsen, skal pædagogerne deltage i en proces, der strækker sig over et år til halvandet. Institutionerne parres to og to og kan sparre med hinanden under hele forløbet, som består af fire kursusforløb. Ind imellem kurserne udvikler pædagogerne deres praksis hen mod mere leg, idræt og bevægelse.
Grethe Sandholm mener, at børnene skal kunne mærke det på deres krop, hvis de går i en idrætsinstitution.
Her har pædagogerne en bestemt tilgang til, at børn lærer med kroppen, og at børn skal udvikles alsidigt.
"Det betyder også, at man udnytter rum og rammer på bedste vis for krop og bevægelse, og at man sørger for gode udfoldelsesmuligheder på børnenes præmisser. Vi lærer pædagogerne, hvordan de formidler en sund kropskultur, og at det er vigtigt, at de selv viser bevægelsesglæde. Det er ikke, hvad man siger, der betyder noget. Der er, hvad man gør. Derfor lærer vi pædagogerne, hvordan de formidler en sund kropskultur til børnene," siger hun.

Børns fysiske aktivitet måles
I 43 børnehaver i Odense vil forskerne fra Center for Research in Childhood Health måle børnenes aktivitetsniveau ved hjælp af en aktivitetsmåler, som børnene får spændt på deres krop. Den viser, hvor meget det bevæger sig i løbet af dagen. Forskerne kortlægger desuden børnenes fin- og grovmotoriske formåen samt institutionernes areal ude og inde. Desuden svarer både pædagoger og forældre på spørgsmål om børnenes fysiske aktiviteter og deres viden om og holdning til dette. Forskerne vil også se nærmere på børnehavernes kropskultur og børnenes trivsel generelt. Og igen vil de kigge nærmere på, hvorfor der ikke er den store forskel på aktivitetsniveauet i idrætsbørnehaverne og i de traditionelle børnehaver. Undersøgelsen er blandt andre støttet af SL og BUPL's Udviklings- og Forskningsfond og ventes færdig i foråret 2012.

Indvandrerbørn er mindst aktive
I undersøgelsen med syv institutioner på Fyn, så forskerne, at der var mindst fysisk aktivitet i børnehaver med mange børn af anden etnisk baggrund end dansk. Om det er på grund af kulturbaggrund, familiebaggrund eller om det er pædagogernes indstilling, ved forskerne indtil videre ikke nok om. Det er også noget, man vil kigge nærmere på i undersøgelsen af de 43 odenseanske børnehaver.
"Måske betyder kulturbaggrunden, at kendskabet til vigtigheden af fysisk aktivitet er dårlig. Derfor er det endnu vigtigere, at pædagogerne har fokus på bevægelse i hverdagen, for ellers bliver børn med anden etnisk baggrund end dansk jo endnu dårligere end deres danske kammerater, når de bliver voksne," siger lederen af Center for Research in Childhood Health, Karsten Froberg.

Forældre ser ikke tykke børn
Hvis børn ikke bevæger sig nok, kan de blive for tykke. Nu viser ny forskning fra Anvendt Kommunalforskning (AKF), at mange forældre til tykke børn ikke kan se, at deres børn er overvægtige, og derfor kan de ikke hjælpe børnene med at ændre livsstil. Cirka 15 procent af alle danske børn mellem 4 og 18 år er overvægtige. Disse børn har øget risiko for at få sukkersyge og en række andre livsstilssygdomme. Resultaterne er nedslående i forhold til de sundhedskampagner, der skal motivere både børn og voksne til at ændre livsstil, fordi man ved, at de virker bedst på grupper, som i forvejen er bevidste om deres vægt og lever sundt. Derfor er anbefalingen fra forskerne, at man nu skal finde ud af, hvordan man målretter oplysning til dem, der er overvægtige, men som ikke selv ser, at de har et problem, eller, at deres børn har et problem.