Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 03 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Musik blev et terapeutisk værktøj i mit kaotiske liv
Jesper Ejrup voksede op omgivet af druk og vold. Et besøg hos skolepsykologen vækkede den højtråbende og urolige drengs interesse for musik. I dag lever han af at spille og undervise i musik. Det byggede klubpædagogerne videre på.
Af: Henrik Stanek
Han optræder med et band i eget navn og har udgivet albummet ’Love’ og singlen ’Du er dejlig’. Han har været på europaturne med sine sange om livets op- og nedture, har spillet med Wafande og driver et pladestudie og en talentskole. Og han står bag en årlig musikfestival i Nakskov med op mod 4.000 gæster.
Det lå slet ikke i kortene, at Jesper Ejrup skulle blive noget ved musikken. Eller til noget i det hele taget. Men når den 35-årige guitarist i dag har flere strenge at spille på, tilskriver han det netop musikken.
»Musik gjorde det sjovt at være tålmodig og tage hensyn til andre. Musik har fået mig til at gøre mig umage som menneske,« siger han.
Jesper Ejrup voksede op i en boligblok i Nakskov og oplevede druk og vold på både gaden og på tæt hold. Han prøvede stort set alle byens folkeskoler, men ingen magtede den højtråbende dreng.
»På et tidspunkt blev jeg placeret i en behandlingsklasse. Gæt, om vi blev mobbet af skolens andre børn.«

Mødet med musikken. Første gang Jesper Ejstrup besøgte klassens psykolog, mødte han en mand, som sad med sin akustiske guitar og spillede ’Smoke on the Water’.
Det tændte en ild i den urolige dreng, som havde fået en guitar, som han aldrig havde spillet på.
»Næste gang jeg kom hos psykologen, kunne jeg spille lige det rif, og fra da af holdt jeg mig til min guitar, når jeg blev sur og stresset,« fortæller Jesper Ejrup.
Efter et par år fortsatte han på en specialskole med otte elever og seks lærere. Han ville gerne lære at spille elektrisk guitar, og lærerne aftalte med ham og hans forældre, at de ikke skulle sige: ’Nu stopper du!’, når han var udadreagerende. I stedet skulle de sige ’guitar’.
»Hvis jeg fortsatte med at opføre mig voldsomt, måtte jeg ikke spille mere den dag. Pludselig havde det konsekvenser, men det var på en god måde, fordi jeg selv havde været med til at lave aftalen.«

Terapeutisk værktøj. Da Jesper Ejrups gik i 6. klasse, blev hans gamle børnehave, Falken, udvidet med en ungdomsklub. Lederen så en mulighed i at bruge musik til at styrke børnenes kreativitet og investerede i instrumenter, forstærkere og mikserpulte.
Det lokkede Jesper Ejrup til.
»Vi lavede teaterstykker og skrev musik, som vi optrådte med. Jeg var nødt til at møde til tiden, når vi skulle øve, og succesoplevelserne fik mig til at tro på, at jeg duede til noget.«
Teenageren havde udsving, hvor han drak og røg hash, men når han vendte tilbage til Falken, blev han ikke bebrejdet noget. I stedet forklarede lederen ham, hvad det betød for andre, når han svigtede sine aftaler, og efterhånden tog musikken over.
»I Falken blev jeg undervist af unge, som var ældre end mig, og jeg underviste selv nogle af de yngre. Jeg påtog mig et ansvar og blev mere voksen. Musik blev et terapeutisk værktøj i mit kaotiske liv. Sådan har jeg det stadig. Jeg behøver hverken at drikke eller tage stoffer, for jeg bliver høj af treklang og vellyd, når jeg sætter en plade på. Musik er min identitet, og hvis jeg mistede arme og ben, ville jeg fløjte.«
I 9. klasse tog Jesper Ejrup på efterskole. Trods arrene fra sin skoletid ville han i gymnasiet, og stik mod alle odds lykkedes det ham at blive student.
»Jeg indså, at det var nødvendigt at kunne stave, hvis jeg skulle skrive sange, og der er også en masse matematik i musik. Det fik mig til at gøre noget ud af skolearbejdet,« uddyber han.
Efter gymnasiet underviste Jesper Ejrup i musik i Falken, imens han gik på musikalsk grundkursus for at kvalificere sig til konservatoriet. Her gik det op for ham, at han hellere ville stå på en scene end at sidde i en orkestergrav.
Det store gennembrud er det dog ikke blevet til, men mindre kan gøre det.
»På den ene side ville jeg ønske, at jeg spillede for 80.000 mennesker på Wembley. På den anden side er jeg bare glad for at have folk omkring mig, som laver musik,« siger Jesper Ejrup.
Falken findes ikke længere, og Jesper Ejrup forsøger nu at finde sin egen vej til at give udsatte unge et afsæt til livet ved hjælp af musik. Han har oprettet Lolland Falster Talentskole. Her betaler børn, unge og voksne for at få undervisning, men han får også henvist belastede unge af kommunen.
»Sagsbehandlerne ved, at jeg kan give unge noget af det, jeg selv fik i Falken. Det er bare anno 2018 med bærbare computere og trådløse mikrofoner,« siger Jesper Ejrup, som underviser i guitar, bas, trommer og klaver og i at skrive sange.
Han arbejder på at få et samarbejde med jobcentret, men det holder hårdt. Det frustrerer ham, for han ved, at musik kan give unge ledige et indhold i livet, så de kan undgå at blive sofakonger.
Selv er han ikke i tvivl om, at musik blev hans egen redning. Ellers kan han blot tænke på sin bror, som døde kort før jul. Hans krop kunne ikke kapere mere alkohol.
»Uden musikken havde jeg ikke haft en skid at lave. Det var blevet til ren dovenskab, hvor jeg ville søge grænser for at få opmærksomhed. Den opmærksomhed giver musikken mig,« siger Jesper Ejrup.

Om Jesper Ejrup
35-årige Jesper Ejrup spiller guitar og skriver sange til sit band, der bærer hans navn. De danske radiostationer spillede ham en del, da han i 2012 udgav singlen ’Du er dejlig’, og som så mange andre musikere drømte han om at blive et stort navn. Det er endnu ikke lykkedes, så i stedet supplerer han sit band med pladestudiet Ejrupsound og Lolland Falster Talentskole, hvor han underviser børn, unge og voksne på forskellige instrumenter. For syv år siden tog han initiativ til Nakskov Musikfestival, der samler op mod 4.000 publikummer. Hvis du vil høre Jesper Ejrups musik, finder du flere af hans musikvideoer ved at søge på hans navn på YouTube.