Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 15 Børn&Unge som e-paper
Inspiration. I skal tale meget mere om skilsmissen
Mange pædagoger vil gerne tale om sårbare emner med børnene, men de ved ofte ikke, hvordan de skal håndtere det. Spørg, og hold øje med barnet, lyder det fra bogaktuelle Anja Marschall.
Af: Mathilde Margrethe Graulund
Jeg tænker altid på, at jeg glæder mig til at komme hjem til far, men jeg kommer også til at savne mor’.
Sådan lød det fra et af de børn, som Anja Marschall har talt med og brugt i bogen ’Børn og skilsmisse’. Det er en sætning, som flere pædagoger hører fra delebørn, men ikke altid får fulgt op på. Det fortæller cand.pæd. og adjunkt på Campus Carlsberg Anja Marschall, der har besøgt flere institutioner i forbindelse med bogen og sin ph.d. om delebørn og børns hverdagsliv.
»Mange pædagoger vil gerne tale med børnene om skilsmisser og hjælpe, men de ved ikke, hvordan de skal gøre det. De skal bruge deres faglighed og blive klædt på til at håndtere skilsmisserne. De skal gøre det til en del af det, de gør i forvejen. De skal gøre, hvad de er gode til: at kende børnene rigtig godt, holde øje med dem og handle, hvis noget er galt,« siger hun.

Dobbeltliv. Anja Marschall har forsket i delebørn siden 2011 og har skrevet bogen ’Børn og skilsmisse’ for at formidle viden om, hvordan det er at leve et dobbeltliv som barn, hvor mor og far ikke længere er sammen.
»Der findes ikke et beredskab i forhold til skilsmissebørn i institutioner og skoler, så min viden skal kunne pege ud i praksis. Bogen er en god baggrundsviden for pædagoger til at forstå, hvordan de kan hjælpe barnet, men også, hvordan barnet har behov for deres støtte i hverdagen,« siger hun.
17.222 ægtepar blev skilt alene i 2016. Det betyder, at mange børn i dag lever et dobbeltliv, hvor de pendler mellem mor og far. For Anja Marschall er der flere ting, som pædagoger kan gøre for at hjælpe.
»En helt lavpraktisk ting er at gøre sig selv tilgængelig og synlig, fordi børnene ikke får øje på deres pædagoger som personer, de kan bruge i den her sammenhæng. Pædagogerne skal melde sig på banen, og det behøver ikke at være med traumesnakke. De skal bare sige: Jeg ved godt, hvad der sker i dit liv lige nu, jeg holder øje med dig og følger med i, hvordan du har det,« lyder det fra Anja Marschall.
Anja Marschall har talt med delebørn mellem 8 og 12 år. De danner rammen for både hendes ph.d.-afhandling ’Kan børn deles’ og bogen ’Børn og skilsmisse’, der blev udgivet i december 2016. Ved at bruge kort, hvor børnene fik lov til at tegne livet hos mor og livet hos far, fik hun børnene til at tale om det dobbeltliv, de lever. Hun hørte især børnene fortælle, hvor forskelligt der rent faktisk er hos mor og far.
»Hver uge er der et skift for barnet. Nogle tænker, at det jo bare er som at gå hjem fra skole, men nej, det er det ikke. Hver eneste uge sker et skift i hverdagslivet, som ­virkelig kræver noget af barnet. Tider og regler er forskellige i hjemmene. Man skal derfor som pædagog give ekstra opmærksomhed på skiftedagene. Og der mener jeg ikke, man skal sige: ’Nårh, hvor er det synd for dig’. Man skal hellere sige: ’Jeg godt ved, hvilken dag det er i dag. Jeg er her for dig’.«

At turde spørge. For Anja Marschall er det vigtigt, at pædagoger tager skilsmissen alvorligt og tør tage kontakt til barnet og tale om skilsmissen. Pædagogerne har kompetencerne og viljen, men de kan have svært ved at gøre det, lyder det fra Anja Marschall. Derfor kommer hun med følgende råd til pædagogerne:
»Gør det til en del af hverdagssamtalerne med børnene at spørge ind til deres liv på tværs. Ligesom man kan snakke med børn om alle mulige andre ting, så kan man også spørge ind til skilsmisser. Børn bliver ikke mere kede af det, fordi de bliver spurgt. De synes faktisk, det er rigtig dejligt, at nogen tør. Hvis ikke de har noget på hjerte, så siger de det bare. Og hvis de har noget på hjerte, så ved de, at de har nogen at komme til,« siger hun.

Samarbejdet. Når skilsmissen rammer, handler det for pædagogerne i høj grad om at tage hånd om børnene og hjælpe dem igennem det. Men der er flere lag i håndteringen af skilsmissen. Meget handler om samarbejdet med forældrene, og det kan institutionerne afhjælpe med en skilsmisseplan, lyder opfordringen fra Anja Marschall.
»En skilsmisseplan har flere lag. Det handler om at have en politik på institutionen, hvor man tager skilsmisser alvorligt. Dernæst handler det om at få et samarbejde med forældrene, inden skilsmissen kan ramme, og hvor man aftaler, at de skal fortælle, hvad der sker derhjemme. På den måde kan pædagogerne tage sig af børnene og følge deres udvikling,« siger hun.
Samarbejdet kan lyde banalt, men for flere pædagoger bliver de overraskede over, hvordan forældrene reagerer i en skilsmissesituation.
»Nogle pædagoger synes at have et godt samarbejde med forældrene, men de får ikke besked om en aktuel skilsmisse, og når de så endelig får besked, så er det tilfældigt og sent i processen. Hvis de havde konfereret om det tidligere, kunne pædagogerne bedre have fulgt barnet og forstå, hvorfor der var følelsesmæssige udsving. Derfor er det vigtigt med en skilsmisseplan, så man har talt med forældrene, inden krisen rammer,« siger Anja Marschall.

Aldrig alene. Anja Marschall efterlyser større pædagogisk opmærksomhed på skilsmisser. En opmærksomhed, der er mere systematisk og mindre tilfældig end den, hun er stødt på i sin forskning. Skilsmissegrupper på institutioner og skoler er ikke nok.
»Der er mere opmærksomhed på skilsmisser, men det ender tit med skilsmissegrupper i institutionerne. Jeg mangler det pædagogiske blik i hverdagen til at håndtere det. Alle børnene skal vide, at der er en voksen i deres liv, som de kan komme til, hvis der er noget,« siger hun.
Det er normalt at savne, og det er okay at have det svært med skilsmissen, men børn må aldrig føle sig alene, lyder det fra Anja Marschall.
»De føler sig helt alene de her børn, de forventer ikke noget fra de voksne, men det synes jeg godt, de kan. De har så mange professionelle voksne omkring sig hver dag, og derfor må de aldrig føle sig alene,« siger hun .

En plan har 3 faser

Anja Marschall, cand.pæd., ph.d. og adjunkt på Campus Carlsberg, fortæller, hvordan en potentiel skilsmisseplan kan afhjælpe de tre faser, der typisk er omkring en skilsmisse.

Før skilsmissen: En overordnet politik
Tag skilsmisserne seriøst. Hav en overordnet politik om skilsmisser på institutionen/skolen. Aftal, hvordan I håndterer det, og hvordan I skal tale med barnet og forældrene om skilsmissen. Sørg for, at jeres fælles politik bliver overholdt og fortalt til alle medarbejdere, så I arbejder ens og fælles i håndteringen af skilsmisser. Introducér jeres politik for nye forældre, så de ved, at I tager skilsmisser seriøst.

Når skilsmissen rammer: Håndteringen
Bliv enige om en systematik vedrørende håndteringen af skilsmissen, når den rammer. Bliv enige om, hvilke trin der er i håndteringen. Hvor tit vil I tale med barnet og forældrene, og vil I lave skilsmissegrupper for børnene? Hvem tager ansvar for processen? Det skal ske systematisk, så det ikke bliver tilfældigt, hvordan hver enkelt pædagog håndterer skilsmissen.

Efter skilsmissen: Barnets trivsel
Mange begår den fejl at tro, at barnet har det fint igen i tiden efter skilsmissen. Men sådan er det ikke. Der er en fase efter skilsmissen, hvor man som pædagog skal holde særligt øje med barnets trivsel. Hold øje med, om barnet opfører sig anderledes, hvordan det har det med skiftedagene, hvordan det går med håndteringen af nye søskende og papforældre osv. Det er en vigtig fase at tage hånd om.