Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 20
TEMA: VORES FREMTID. Fremtidens ledelse
Ambassadører for en god barndom
Områdeledelse kræver ledere, der kan samarbejde på tværs af niveauer og tør gøre sig til talsmænd for pædagogers opfattelse af god barndom.
Af: Trine Vinther Larsen
Kært barn har mange navne. De nye ledelsesstrukturer, som institutionsledere i disse år er udsat for, har navne som ’sammenlagt institutionsledelse’, ’netværksledelse’, ’klyngeledelse’, ’distriktsledelse’ og ’områdeledelse’.
Fælles for de nye strukturer er, at den pæda­gogfaglige ledelse splittes op i en strategisk administrativ ledelse på forvaltningsniveau og en pædagogisk nærledelse på institutionsniveau. Undersøgelser viser, at især ’område­ledelse’ vil slå igennem.
Det er et billede af fremtiden, som også erhvervspsykolog Mette Møller ser for sig.
»Områdeledelse er kommet for at blive, og institutionslederne har en vigtig opgave i at få defineret deres rolle klart over for både medarbejdere og andre ledere i den organisation, de er en del af,« siger hun.

Bliver ambassadører. Over halvdelen af kommunerne bruger i dag områdeledelse på børneområdet. Mette Møller, der har sit konsulenthus i Aarhus Kommune, som siden 2007 har praktiseret områdeledelse, mener, at områdeledelse kan være pædagogers chance for at gøre sig til ambassadører for den gode barndom.
»Den nye ledelsesform kan skabe afstand mellem dagligdagen og det strategiske niveau. Hvis man er dygtig til at udvikle rela­tionerne og samarbejdet mellem de forskellige niveauer, åbner områdeledelse op for, at pædagoger over for både topchefer og omverdenen kan trænge igennem og sætte dagsorden«, siger hun.
Mette Møller har arbejdet med ledelse og organisationsudvikling i 20 år. Igennem sine kurser i innovationsledelse og coaching af ledere har hun mødt 600-700 pædagoger. Hun råder dem til at holde fast i ’det vigtige’.
»Mens verden omkring dagtilbudslederne bliver mere og mere kompleks, bliver nogle ting ved med at være helt enkle. På mine kurser arbejder vi med at finde ind til det helt enkle, det vigtige og grundlæggende, som en daginstitutionsleder skal arbejde for og med. Det handler typisk om, hvad god barndom er. Ved at definere det og turde sige det højt i de højere ledelsesniveauer og over for forældrene og andre aktører i børnenes liv, kan pædagogerne blive den faggruppe, som sætter dagsordenen for børns liv i fremtiden. For vi har jo indrettet vores samfund sådan, at børnene tilbringer det meste af deres vågne tid i daginstitutioner. Derfor bør vi også lytte nøje til, hvad professionelle pædagoger formulerer om, hvad børn har brug for,« siger Mette Møller.

Mere langsommelighed. I regeringens 2020-plan, som skal redde den kuldsejlede danske økonomi, er der ikke udsigt til store pengestrømme til børneområdet. Samtidig spås det, at lønmodtagerne skal arbejde mere for at skabe vækst. Børn kommer ikke mindre i daginstitution, end de gør i dag.
Mette Møller er ikke i tvivl om, hvad børn i dag og endnu mere i fremtiden derfor har brug for i deres hverdag i børnehave- og vuggestuer. Hun hører det også fra pædagogerne.
»De efterlyser tid til nærvær, fordybelse og langsommelighed med børnene. For hastigheden, hvormed ting foregår og forandrer sig i dag, harmonerer dårligt med, hvad god barndom er. Børn i dag underlægges en lang række logikker, vi som samfund har skabt, og som handler om, at de hele tiden skal klar­gøres til næste niveau i et uddannelsessystem,« siger hun.
Hun fremhæver den meget snak om, at børnehaven skal være skoleforberedende og herunder udvikle børns sprog med en række særlige redskaber.
»Selvfølgelig er udvikling af børns sprog og temaerne i læreplanerne vigtige. Men pædagoger ved godt, at skal et barn lære sprog, sker det allerbedst, når en voksen gider sætte sig ned og tale med barnet om det, der fylder i barnets liv,« siger Mette Møller.
Hun mener, at fremtidens daginstitutionsledere skal turde sætte sig op imod hele præstations- og dokumentationsræset. De skal turde være lidt bagstræberiske eller ’civilt ulydige’, som hun kalder det, for barndommens skyld.
»Det skal være okay at gøre sig til talsmand for en nærværspædagogik, som handler om blot at tage sig tid til at stå og glo på en snegl, der ligger helt smattet ude på vejen, eller lade en flok drenge muntre sig med at feje blade sammen på legepladsen sammen med gårdmanden. Børn vokser, når de får lov til at være en del af det virkelige liv omkring mad­lavningen, borddækningen og støvsugningen. Det er en mere ægte, naturlig og inkluderende relation, end når børn bliver til objekter, som voksne skal afprøve alle mulige træningsredskaber på for at kunne måle og veje og evaluere børnene. Så har vi ikke forstået, hvor vigtig barndom er,« siger Mette Møller.

8 vigtige kompetencer for fremtidens leder
En solid faglig baggrund og en god lederuddannelse er nødvendig, men ikke nok for fremtidens pædagogiske leder. Der skal også dybt personligt foran­krede kompetencer til:
1. Du skal have modet til at være fortaler for de mest grundlæggende opgaver i forhold til barndom og kunne stå fast på dem i alle sammenhænge.
2. Du skal kunne invitere ind til en vision, som dine medarbejdere og forældrene er medskabende på for at gøre visionen til virkelighed gennem konkrete handlinger.
3. Jeres vision skal tage hensyn til det økonomiske grundlag, og du skal vise succeserne løbende, så folk ikke udmattes.
4. Du skal praktisere helhedstænkning for 0-18- årsperspektivet og opbygge relationer til og mellem både medarbejdere, forældre og forvaltning, men også til andre institutioner og lokalsamfund.
5. Du skal kunne følge op og skabe rum for, at ledere og medarbejdere kan få energi.
6. Du skal kunne vise tillid til nye idéer og med systematisk opfølgning lade medarbejdere eksperimentere med det nye.
7. Du skal selv passe dit indre lederregnskab og skabe energi til ledelse.
8. Du må aldrig give op.
Kilde: Erhvervspsykolog Mette Møller.

Områdeledelse vinder frem
I 2010 var områdeledelse udbredt til over halvdelen af landets 98 kommuner. I 32 procent af kommunerne var ledelsesmodellen dominerende. Kun 15 procent af kommunerne anvender udelukkende traditionel institutionsledelse.
Kilde: ’Ledelsesmodeller i dagtilbud – Status fire år efter kommunalreformen’, udgivet af Væksthus for Ledelse, 2011.

3 megatrends i ledelsesteori
1. Leadership Pipeline
Fremtidens organisationer er så store og så komplekse, at det ikke giver mening at udlede gyldne principper for god ledelse, som gælder hele organisationen. Hvert ledelsesniveau rummer særlige opgaver og udfordringer, som ikke kan løses med de samme ledelsesmæssige færdigheder. Teorien beskæftiger sig derfor med at identificere og beskrive de færdigheder, arbejdsværdier og prioriteter, der kræves for at lykkes som leder på eksempelvis topchefniveau, som leder af ledere eller som leder af medarbejdere eller i medarbejdernes proces med at skabe resultater gennem egen indsats. Teorien stammer fra USA, men i Danmark bruger cirka 20 procent af organisationerne i det offentlige Leader­ship Pipeline til at klargøre roller i ledelseskæden og til at uddanne ledertalenter på de forskellige niveauer.
Forskningsprojektet ’Den Offentlige Leadership Pipeline i den offentlige sektor’ af Kristian Dahl og Thorkil Molly-Søholm udkom i september 2012 på bogform.
2. Teori U
Verden forandrer sig med hidtil uset hastighed, og vi aner endnu intet om, hvad eksempelvis ny teknologi såvel som klimaforandringer vil byde os 20-30 år ude i fremtiden. Teori U handler om at lede virksomheder og organisationer ud fra en endnu ukendt fremtid. Tænkningen drejer sig især om, hvordan man kan slippe gamle erfaringer og vanetænkningen, finde fokus og være skabende som leder eller sammen som organisation. Børn&Unge beskrev i nummer 27/2010, hvordan også daginstitutioner arbejder med Teori U. Artiklen finder du på bupl.dk.
3. Det eksistentielle perspektiv
Det stærke fokus på individet og selvudvikling i disse år bliver ikke mindre i fremtiden. Inden for ledelse handler det eksistentielle perspektiv om, at et af dine vigtigste ledelsesredskaber er dig selv. Teorierne beskæftiger sig med temaer som: Hvordan får man modet til at gå foran og lede andre? Og det angstfulde i at tage ansvar for andre og i at træffe beslutninger og foretage valg? Og hvordan skaber man mening i arbejdet for sig selv og for sine medarbejdere? Hvordan tackler man brugernes og forældrenes krav om deltagelse og medindflydelse? Og hvordan møder man unge medarbejdere og nye kulturer, der kommer med et helt nyt værdisæt? I det lys er en vigtig ledelsesopgave at skabe mening og retning ud fra fælles værdier, og det er vigtigt at kende sine egne først. En leder vil til disse opgaver kunne hente inspiration i for eksempel hele det Søren Kierkegaardske univers. En ledelsesfilosof som Ole Fogh Kirkeby har også skrevet om eksistentiel ledelse inden for den pædagogiske verden.
Kilder: Erhvervspsykolog Mette Møller og lederweb.dk