Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 07 Børn&Unge som e-paper
TEMA. 100 ting, vi ikke har tid til længere
Hvor blev det dog af?
Af: Trine Vinther Larsen Mikkel Prytz Steffen Hagemann Cæcilie Kallehave Jensen Mikkel Kamp Marie Bille Anne Anthon Andersen Henrik Stanek Malene Mølgaard og Kurt Balle Jensen
Dyrene, skovturen, fisketuren, spontaniteten og en hel masse nærvær. Det er blevet en mangelvare i takt med, at dagtilbud og fritidsinstitutionerne er blevet ramt af besparelser de seneste 10 år. Overskuddet er forsvundet, fedtet er skåret væk – nogle steder er der kun et skrabet ben tilbage.
På Børn&Unge har vi sat os for at dokumentere, hvordan virkeligheden har forandret sig de seneste 10 år. Vi har spurgt pædagoger landet rundt, hvad de kunne for 5-10 år siden, som de ikke har tid og overskud til i dag.
Og det er væltet ind med svar, som vi har samlet i 100 små historier, der viser, hvordan hverdagen er blevet meget mere presset og mindre sjov, end den var for bare 10 år siden: ’Vi spillede teater for børnene – og hold da op, hvor vi grinede.
Vi havde skildpadder og vandrende pinde. Vi trøstede børnene, når de var i sorg.’
Sådan lyder tre af historierne, som man kan gå på opdagelse i på den næste 12 sider. Det er en både trist og opmuntrende vandring: Trist, fordi det er sket, og fordi det rammer børn og unge. Opmuntrende, fordi det viser, hvor meget man kan, hvis man har ressourcerne til det.

1. »For 10 år siden tog vi nogle gange en større tur ud af huset med børnene. For eksempel til Nordsøen Oceanarium eller Fun-Park i Hirtshals. Men i dag har vi ikke råd til hverken entré eller busbilletter.

Rikke Kyed Folsted, Børnehuset ved Bjergene,
Hjørring Kommune

2. »Hver måned tog vi i Zoo med hele børnegruppen. Vi var nok voksne, og børnegruppen var mindre end i dag. Børnene glædede sig altid til at se dyrene, og vi pædagoger kunne få en masse pædagogisk ind, fx bruge busturen til at arbejde med, hvordan man agerer i det offentlige rum.«

Majken Hall Høst, børnehave, Københavns Kommune

3. »Vi var ofte på engen ved Vesterhavet og havde en skurvogn stående der fast, så vi havde et tilholdssted. Vi havde madpakker og redningsveste med, og engen var et ekstra uderum for børnene. I dag har vi ikke personale nok til turene, og skolen har fået vores skurvogn.«

Karen Røn Kallesøe, leder, Thyborøn Børnecenter, Lemvig Kommune

4. »Vi tog rundt til legepladser i byen, ned på havnen eller i skoven, men nu kommer vi kun på biblioteket og til gymnastik på en skole tæt på, for to mand kan ikke tage på tur med 24 børn på tre-fire år.«

Jette Rydahl, børnehave, Norddjurs Kommune

5. »Tidligere var der en tradition med en årlig sommerudflugt til Fanø med klapvogne. Det var en rigtig sommeroplevelse for alle. Det var ned til færgen og så afsted, og det var virkelig noget, alle børn og voksne nød. De ture tager vi ikke mere og har ikke gjort det de seneste år.«

Fie Møller, integreret institution, Esbjerg Kommune

6. »Tidligere tog vi på lange dagsture, hvor vi forlod børnehaven ved ni-tiden og tog toget eller bussen for at komme tilbage ved to-tiden, men det tilhører nu historien. Én gang indenfor de seneste år har vi været afsted med bus til Djursland, men det skyldtes i høj grad en gave fra Nordea-fonden.«

Claus Tolstrup og Ida Dam, børnehave, Viborg Kommune

7.»På grund af den meget beskedne tid, hvor børnene er i SFO’en, er der visse ting, som man ikke kan længere, fx noget så simpelt som at tage i svømmehallen. Det kræver, at vi skal gå ud over vores åbningstid. Børnene vil så gerne, men det kan vi altså ikke. Det går mig meget på.«

Jan Hacke Halvorsen, Hvalsø Skole og SFO, Lejre Kommune

8. »Vi plejede at tage på koloni med de 6-9 årige, men det kan vi ikke mere. Nu er det kun de større børn, som kommer på koloni.«

Jens Emanuelsen, leder, Ballerup Fritidsordning Nordlys, Ballerup Kommune

9. »For omkring 10 år siden plejede vi at tage børnene med på koloni på Møn. Nu har vi kun en overnatning her i institution med vores skolegruppe, så de prøver at sove uden mor og far.«

Vivi Riis, leder, Stege Børnehus, Vordingborg Kommune

10. »For 10 år siden havde vi mulighed for at tage på koloni i fem dage. Det er sparet væk nu.«

Charlotte Basiliadis og kolleger, idræts-børnehave, Københavns Kommune

11. »Vi plejede at have tid og ressourcer til at tage hjem til børnene, når de havde fødselsdag. Nu foregår det kun i institutionen.«

Pædagog, integreret institution, Aalborg Kommune

12. »Vi har valgt hjemmebesøg i forbindelse med fødselsdage fra, for det kan være svært at nå tilbage inden middag, hvor det personale, der er mødt tidligt ind, går hjem.«

Claus Tolstrup og Ida Dam, børnehave, Viborg Kommune

13. »Vi har altid prioriteret at kunne tage hjem til de børn, der inviterede til fødselsdag i hjemmet. Men de sidste par år har vi måttet spørge forældrene, om de havde mulighed for at komme og hente os og gå med retur til børnehuset. Vi er for få voksne til at kunne gå med.«

Pernille Nielsen, integreret institution 0-6 år, Ballerup Kommune

14. »Det har i årevis været en god tradition at gå hjem til børn, der har fødselsdag. Vi har ikke opgivet det helt, men det er nok på vej ud. Det er vi kede af, for det har stor værdi, og alle har været glade for det.«

Tine Rasmussen, børnehave, Svendborg Kommune

15. »For otte år siden havde vi både skildpadder, vandrende pinde og undulater. Vi passede dem ved, at én voksen tog et par børn med ind og gjorde rent, fodrede osv. På den måde fik børnene styrket en masse kompetencer, og de fik en masse voksennærvær. I løbet af årene røg dyrene væk et efter et, fordi vi ikke havde tid til at passe dem. Efter seks år havde vi ikke flere dyr overhovedet.«

Malene Seest Holmqvist, børnehave, Københavns Kommune

16. »Tidligere var der tid og ro til at lave større forløb med børnene i skovgruppen. Det kunne være om vandløb eller dyr i søen. I dag er gruppen vokset fra 12 til 14 børn, og vi er to pædagoger afsted. Den forringede normering gør en kæmpe forskel for, hvad vi kan med børnene i skoven.«

Lis Poulsen (nu efterlønner), Børnehuset Valhalla i Skoven, Ballerup Kommune

17. »For at bevare vores Grønne Flag har vi planlagt et emne om fugle. Børnene skulle have været med til at save redekasser ud og hamre søm i, men det kan vi ikke nå på grund af kurser og sygemeldinger. Derfor køber vi færdige fuglekasser, selv om børnene går glip af en sansemæssig oplevelse.«

Marian Gamsgaard, børnehave, Syddjurs Kommune

18. »Vi har på vænget måttet lukke et meget søgt og velfungerende dyrehold, da vi ikke havde hænder nok.«

Ditte Rosenkrands og kolleger, klubber, Lyngby-Taarbæk Kommune

19. »Vi sender ikke længere små videoklip med hjem fra barnets hverdag i børnehaven. De kunne vise, hvordan barnet trænede/legede i børnehaven. Eller måske bare første gang barnet selv spiste, tog sine første skridt eller havde tabt sin første rokketand.«

Karen Marie Bligaard, specialbørnehave, Skive Kommune

20. »Forældrene blev ofte hængende under morgenmåltidet, som stod fremme i institutionen i et par timer, og der var kaffe på kanden og franskbrød med marmelade. I dag er der havregryn til børnene i en halv time. Hvis vi har en alvorligere snak med forældrene, foregår den nu i vores åbningstid – gerne midt på dagen.«

Anne Marie Rasmussen (Rie), Vandtårnet Børnehus, Odense Kommune

21. »I gamle dage varede vores forældresamtaler 45 minutter. Nu er de nede på
20 minutter, for så kan vi måske nå alle på to aftener. I dag har forældre ellers brug for så meget vejledning, at jeg mere er familievejleder end pædagog.«

Susanne Kjeldsen, børnehave, Syddjurs Kommune

22. »Forældrekaffe var en tilbagevendende tradition for år tilbage. Det eksisterer ikke længere hos os.«

Bianca Stern, integreret institution, Rødovre Kommune

23. »De små samtaler med forældrene, når børnene kommer og skal hjem. Den nære kontakt, som er så vigtig, kan vi sjældent finde tid til mere.«

Jette Juul, børnehave, Assens Kommune

24. »Vi tager ikke længere på hjemmebesøg hos børnene. Det gav noget helt særligt at besøge familiens eget hjem. Vi tog også med familien til lægekontrol på børneafdelingen, fordi vi kunne være med til at give et nuanceret billede af barnet og dets hverdag. Det gør vi ikke længere.«

Karen Marie Bligaard, specialbørnehave, Skive kommune

25.»Vi har desværre ikke den tid til at tale med forældrene om, hvordan hverdagen er gået for deres barn, som vi havde en gang.«

Margit Petersen, børnehave, Vejen Kommune

26. »Forældrene vil gerne, at vi er med til legepladsdag, men det kan vi ikke. Vi er nødt til at prioritere kerneydelserne og at bruge pædagogtimerne på dem.«

Karin Thorup, børnehave, Kolding Kommune

27. »Før havde vi et par timer fx en fredag efter arbejdstid, hvor forældre kom og arbejdede. Det kunne være noget, der skulle males, ryddes op eller andre praktiske opgaver. Bagefter var der fælles spisning.«

Solrun Martinussen, integreret institution, Kerteminde Kommune

28.»Når kutterne i marts eller april kom i land i Thyborøn, kom børnenes fædre forbi med en kasse fladfisk, og rygtet spredte sig blandt børnene som en trommesolo: ’Skal vi lave tørfisk?’. Børnene var med til at skære hovedet af fiskene, lægge dem i saltlage og hænge dem til tørre. Efter fem dage i en god vestenvind var der tørfisk. I dag må vi nøjes med at spise lidt medbragt tørfisk.«

Karen Røn Kallesøe, leder, Thyborøn Børnecenter, Lemvig Kommune

29. »Vi havde en årlig kulturfestival, hvor alle kommunens fritidsinstitutioner mødtes til blandt andet teater, musik og et sæbekasseløb mod hinanden, men i dag er festivalen afskaffet.«

Helle Borch, leder, Store Magleby Skoles SFO, Dragør Kommune

30. »For ti år siden lavede vi teater for børnene (ja, for børnene, ikke med børnene) cirka hver 14. dag. Vi grinede, og børnene morede sig. For ti år siden grinede vi hver dag. I dag griner jeg sjældent.«

Janne Vestergaard, daginstitution, Horsens Kommune

31. »Nu holder vi bedsteforældredag og børne­havens fødselsdag samme dag. Til jul er luciaoptog, fællesspisning og bestyrelsesvalg slået sammen. Derudover har vi sommerfest, men vi har slet ikke de fester, vi havde engang.«

Karin Thorup, børnehave, Kolding Kommune

32. »Vi havde mange flere fællesarrangementer med børnene. Vi havde en årlig tur ud af huset med SFO'en, og vi havde aftenarrangementer med disko og hygge. Nu skal alle vores opgaver ligge i åbningstiden.«

Marianne Bjerring Hansen, Englystskolen, Vejle Kommune

33. »Før lavede vi ofte bålmad – bagte snobrød eller poppede popcorn. I dag sker det kun til Sankthans. Den tradition vil vi have tid til. Resten af året har
vi simpelthen ikke ressourcerne.«

Tina Bergenholz Thuesen, integreret institution, Slagelse Kommune

34. »For 10 år siden startede vi SFO-mesterskaberne i elastikkrig. Vi syntes selv, vi havde lavet et fedt koncept i Geografisk Have i Kolding. Vi inviterede alle byens SFO’er. Den tradition er røget.«

Jakob Fallesen, pædagog med ledelsesfunktioner, Aalykkeskolens SFO,
Kolding Kommune

35. »Før var det en tradition, at de kommende skolebørn holdt en afslutningsfest med overnatning i børnehaven. I dag holder vi i stedet en fest fra 17.30-19.00.«

Bianca Stern, integreret institution, Rødovre Kommune

36. »Tidligere tiders ture ud af huset med overnatning blev afløst af overnatning i institutionen, og det var forældrene, der arrangerede det. Men nu er det også droppet.«

Solrun Martinussen, integreret institution, Kerteminde Kommune

37. »Vi klipper, spiller og arrangerer ikke lege i samme omfang som tidligere, for hvis én skal gå fra med en gruppe børn, er der kun én til at hjælpe alle de andre med toiletbesøg og til at trøste, når et barn savner mor og far. Derfor hjælper vi børnene med at lege med hinanden.«

Jens Svenningsen, børnehave, Odder Kommune

38. »Før kunne man lave et malerværksted, hvor man som voksen sad og malede sammen med børnene, snakkede om farver, motiver mm. I dag er man degraderet til maling- og penseludleverer.«

Malene Seest Holmqvist, børnehave, Københavns Kommune

39. »Vi har været nødt til at skrue kraftigt ned på kreative aktiviteter. Når man af og til er alene med op til 18 børn, er det ikke muligt at have akrylmaling, pensler, sakse og limpistoler fremme.«

Pernille Dam Marcussen, børnehave, Viborg Kommune

40. »Før havde vi tid til at skabe et kreativt læringsmiljø, som inspirerede børnene til at lære gennem leg. Fx at bygge et stakit og så spirer i mælkekartoner, når vi arbejder med temaet forår og have. Det har vi meget svært ved at nå i dag. Det er frustrerende, når vi ved, hvor meget børn lærer gennem leg.

Louise, vuggestue, Gladsaxe Kommune

41. »Vores træværksted er lukket, og vi har dage hvor dele af huset ikke kan åbnes pga. manglende hænder.«

Ditte Rosenkrands og kolleger, klubpædagoger, Lyngby-Taarbæk Kommune

42. »Vi har karton, farveblyanter og perler, men vi tænker nøje over, hvad vi ellers skal købe, og vi er ikke så kreative, som vi har været.«

Susanne Hansen, børnehave, Skanderborg Kommune

43. »Kreativ dokumentation, som børnene selv kan fordybe sig i, sker også meget mindre nu end for 5-10 år siden.«

Kirsten Jensen, børnehus, Lyngby-Taarbæk Kommune

44. »Før behøvede vi ikke pauser, fordi vi havde tid til en kop kaffe i køkkenet. I dag har vi brug for små pusterum, men det er vi ikke nok ansatte til. Så vi bliver udkørte, stressede og pressede, og vores lunte over for børnene bliver kortere i løbet af dagen.«

Nina Guldbrandt, børnehave,Norddjurs Kommune

45. »For ti år siden snakkede vi meget mere med hinanden. Det gjorde, at vi også kendte hinanden bedre og havde muligheden for at styrke vores samarbejde. Vi sparrede meget mere med hinanden, og det løftede vores faglighed.«

Janne Vestergaard, daginstitution, Horsens Kommune

46. »Vi havde pædagogdage, hvor vi tog ud og øvede os i at være i verden (skov og by). Vi fik opdateret viden, refleksion og praksis. Der var tid til at tale sammen og læse bøger og i det hele taget søge ny viden. Vi var bedre forberedte og havde ikke fornemmelsen af at løbe sidelæns ind til et vigtigt møde.«

Pia Hass, skole, Nordfyens Kommune

47.»Før mødte vi altid ind og så hinanden i øjnene en halv time, før børnene kom. Vi kaldte det et ’bønnemøde’, hvor vi planlagde dagen. Nu kommer vi lige fra skole eller møde og skal bare i gang.«

Katia Reinø, Syvstjerneklubben, Værløse Kommune

48. »Når man åbner om morgenen, har man typisk fri igen ved middagstid. Vi har tidligere lige taget en kort pause midt på formiddagen, men den er droppet.«

Pædagog, børnehave, Holstebro Kommune

49. »Før havde vi bedre tid til at planlægge og evaluere en aktivitet på et møde. Det har vi ikke tid til længere. Hvis vi skal evaluere, er vi nødt til at gøre det henover hovedet på børnene. Det gør, at der er ting, vi ikke kan sige, og at vi ikke kan gøre det ordentligt.«

René Kristensen, integreret institution, Ballerup Kommune

50. »Tidligere havde vi tid til at deltage i børnenes leg på legepladsen fx at gynge og lave sandkager. Det er svært i dag.« 

Elisabeth Jørgensen, integreret institution, Egedal Kommune

51. »Før prioriterede jeg som leder, at alle fra en stue havde fælles forberedelse. Det droppede jeg for 1,5 år siden, da jeg pga. økonomi skulle skære i personaletimer. Så nu har kun pædagogerne tid til forberedelse, og de må så finde tid til at overlevere det, de har besluttet, til medhjælperne på stuen.«

Louise Lund Rasmussen, leder, Børnehuset Ole Rømer, Aarhus Kommune

52. »Mad. Det er det første, der falder mig ind. Skolereformen gør, at børnene først kommer halv tre til fire, så jeg kan ikke lave aktiviteter med spisning.«

Caspar Stengade, teamkoordinator, Fritidscenter Vanløse afdeling VBUC, Københavns Kommune

53. »Før var der råd til vikardækning i køkkenet. Det er der ikke råd til længere. I dag er en af os pædagoger nødt til at gå i køkkenet og lave mad til børnene, hvis vores køkkendame er syg. Tiden går jo fra børnene.«

Louise, vuggestue, Gladsaxe Kommune

54. »Før havde vi et kvarter hver morgen, inden børn og forældre kom ind ad døren, så vi var klar til at tage imod dem. Nu tager vi stole ned, samtidig med at vi modtager børnene og sætter havregryn klar. Havregrøden er blevet til havregryn, for vi har ikke tid til mere.«

Helle Lund-Pedersen, leder Dagtilbuddet Skovby-Stjær, Skanderborg Kommune

55. »Før kunne vi handle ind og lave mad med børnene. Det er der hverken økonomi eller personale til i dag. Vi dækkede også bord sammen med børnene. Det styrkede fællesskabet. Det har vi ikke tid til længere. Nu har alle drikkedunke med, og vi er gået væk fra at bruge tallerkener.«

Tina Bergenholz Thuesen, integreret institution, Slagelse Kommune

56. »I SFO-regi kan vi ikke de ting, der tager længere tid. Det at skulle tænde et bål, forberede mad, nå at spise det og nå at slukke bålet, inden man skal hjem – det kan vi ikke længere. Det kunne vi, da vi fik børnene klokken halv et.«

Lars Redder Jacobsen, leder, SFO Spiren, Alkjærskolen, Ringkøbing-Skjern Kommune

57. »Før kunne man som lukker tage et par børn med i køkkenet og lave en koldhævet dej til overraskelsesboller til næste dag. Det kan vi ikke mere.«

Hanne Kühn, leder af den private børnehave Valby LilleFri, Københavns Kommune

58. »At bruge en halv time på at skære frugt ud - det havde vi ikke tid til. Desuden skulle vi spare. Først blev det til, at frugten ikke blev skåret, men bare lagt i skåle. Til sidst droppede vi frugten helt.«

Aino Justesen, skole, Frederiksberg Kommune

59. »For 10 år siden holdt vi fælles bagedage og maddage, som gav en masse læring i forhold til at tælle, måle, smage og afprøve nyt. Vi købte ind sammen med børnene og talte om traditioner, årstidens frugt og grønt og meget mere. Det er vi ikke voksne nok til at gøre længere.«

Pædagog, børnehave, Norddjurs Kommune

60. »Før kunne vi lave mad sammen med børnene. Nu laver vi mad til børnene i stedet.«

Jørgen Larsen, Hedegårds­klubben/Mødestedet, Ballerup Kommune

61. »Før var vi tre voksne om efter­middagen til 13 børn. I dag er vi kun to. Før kunne vi sidde ved to borde, når vi spiste eftermiddagsmad og havde større mulighed for at føre en dialog med børnene, vi havde bedre tid til at støtte op om dem, når de øvede sig på at smøre brødet selv.«

Anette S. Hansen, vuggestue, Skanderborg Kommune

62. »For 5-8 år siden havde vi tid til at fordybe os i mindre grupper både formiddag og eftermiddag, så alle børn blev tilgodeset med kærlighed, kys, kram og ikke mindst et pædagogisk arbejde, der blev fulgt til dørs.« 

Charlotte Basiliadis og hendes kolleger, idrætsbørnehave, Københavns Kommune

63. »De øjeblikke, hvor barn og voksen har en ægte kontakt med hinanden, drukner nu i praktiske gøremål.«

Helle Fuglsang Hansen, Integreret institution 0-6 år, Aarhus kommune

64. »Der er kommet så mange krav om blandt andet sprogvurderinger, handleplaner og evalueringer, at vi tit må gå fra børnene. Med flere hænder kunne vi være mere nærværende og skabe fordybelse i aktiviteterne, fremfor at en medhjælper skal være alene på stuen, når vi sidder bag computeren.«

Susanne Bachmann, børnehave, Randers Kommune

65. »Vi skaber stort set aldrig nærvær om et spil, for vi bliver altid afbrudt af børn i konflikt, eller som skal have hjælp på toilettet. Nogle børn finder ud af, at de kan få opmærksomhed, hvis de græder, for så bliver de trøstet.«

Karina Guldbrandt, børnehave, Hedensted Kommune

66. »For 10 år siden havde vi i nogle institutioner skærmende enheder til børn med særlige behov og/eller diagnoser. Det betød, at børnene kunne være med i de større fællesskaber, når de kunne rumme det, og kunne trække sig tilbage i egne trygge rammer, når der var behov for det. I dag er de integreret i almindelige børnefællesskaber, ofte på bekostning af deres og hele børnegruppens trivsel.«

Kitty Kristensen, daginstitution, Horsens Kommune

67. »Kortvarige relationelle indsatser for børn, som led under forældrenes skilsmisse eller oplevede dødsfald i familien. Altså børn, som i en periode havde brug for ekstra tæt voksenomsorg i små grupper.«

Kirsten Jensen, børnehus, Lyngby-Taarbæk Kommune

68. »Vi har ikke længere tid til den vigtige 1:1-kontakt med børnene, hvor der er mulighed for dybere samtaler og nærvær fra en voksen. Ofte bliver vi afbrudt, fordi der også er så mange andre ting, som vi skal nå.«

Pædagog, børnehave, Aalborg Kommune

69. »I takt med at der er kommet mere dokumentation og den slags, er der blevet mindre tid til nærvær.«

Kari Lykke, børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune

70. »Der er så mange børn pr. voksen, at vi ikke kan skabe små børnefællesskaber i det omfang, alle børn har brug for. Det sætter begrænsninger for nærvær og omsorg, hvilket er det aller-, allervigtigste for alle børn.«

Pernille Dam Marcussen, børnehave, Viborg Kommune

71. »Jeg har været uddannet pædagog i 19 år, så jeg kan huske dengang, hvor der var tid til noget så simpelt som rent faktisk at nå rundt til alle børnene på stuen.«

Sys Tøttrup, Børnehaven Birkely, Skive Kommune

72. »Det er blevet svært at fordybe sig i leg med børn på legepladsen over middag. Der er for få voksne, fordi tiden også bruges til forberedelse af samtaler, sprogvurderinger, udtalelser osv.«

Pædagog, børnehave, Skive Kommune

73. »Jeg har været 30 år på min arbejdsplads. Da jeg startede herude, var der en normering på 1 voksen til 11,1 børn. Der havde vi børnene hver dag fra 0.-3. klasse. De kom 11.40. Vi havde tid til nærvær, og man kom rundt til børnene hver eneste dag. Vi kunne tage ture ud af huset, i skøjtehallen, svømmehallen, og man kunne deltage i fodboldturneringer med andre fritidsordninger. Jeg savner nærværet. Det er der bare ikke mere.«

Torben Thygesen, Agedrup Skoles SFO, Odense Kommune

74. »For 10 år siden havde vi en ekstra voksen på hver stue om eftermiddagen. Det har vi ikke i dag, så vi kan ikke altid komme på legepladsen, putte børn, der skal sove to gange, hyggesnakke over madpakken, bygge togbane – være nærværende i meningsfuld og udviklende kontakt med vuggestuebørnene.«

Louise Lund Rasmussen, leder, Børnehuset Ole Rømer, Aarhus Kommune

75. »Arbejde med sprog i små grupper sker alt for lidt. Sprog er i det hele taget mest ramt.«

Kirsten Jensen, dagtilbud, Lyngby-Taarbæk Kommune

76. »Vi læser næsten aldrig med en lille gruppe, for med kun to voksne på stuen bliver vi hele tiden afbrudt af børn, som skal skiftes eller puttes.«

Jette Rydahl, børnehave, Norddjurs Kommune

77. »Når Peter har brug for at træne s-lyde, anbefaler tale-hørelæreren, at jeg øver med ham alene eller i en lille sproggruppe. Men jeg kan ikke gå fra, når jeg er alene med 15 børn. Derfor øver jeg s-lyde med alle børn, og så kommer Peter kun til at sige s-lyde to gange, hvor han har brug for 25.«

Sanni Vestergaard, børnehave, Favrskov Kommune

78. »Tidligere havde vi bedre tid til, at en pædagog gik fra stuen for at sprogteste børnene. I dag er er vi ofte nødt til at skubbe sprogtest foran os, selvom det er en kerneopgave, som vi skal løse.«

Jannie Nordgreen, integreret institution, Ballerup Kommune

79. »Før kunne vi sætte tid af til ekstra målrettet sprogarbejde for en børnegruppe med særlige behov. Det er svært i dag, fordi vi har meget lidt tid til at planlægge og fx lave sprogposer med bondegårdsdyr eller andre ord, vi træner.«

Louise, vuggestue, Gladsaxe Kommune

80. »Vi har mindre tid til at få printet billeder af de ting, der sker i løbet af en dag. Måltidet, turene ud af huset mm. Vi bruger selvfølgelig iPads til dokumentation, men børnene har ikke længere mulighed for at kigge på billeder med vennerne. Derved går der noget sproglig tabt, når de ikke kan samtale om dagens oplevelser.«

Hanne Nielsen, integreret institution, Københavns Kommune

81. »Dialogisk læsning er nærmere blevet til højtlæsning. Der er ikke hænder nok til at lave små børnegrupper og derved skabe rammerne for den tætte dialog.«

Pernille Dam Marcussen, børnehave, Viborg Kommune

82. »Vi havde for cirka 5 år tilbage stor glæde af at lave barnets mappe. Et tilbageblik på hele barnets tid i børnehuset med billeder, tegninger, små historier, beskrivelse af barnets personlighed, venskaber og interesser. Det er nu blevet reduceret til et diplom, hvor der på bagsiden er en personlig hilsen fra de nære voksne.«

Pernille Nielsen, integreret institution 0-6 år, Ballerup Kommune

83. »Den voksne overtager det, børn selv kan og skal, fordi det går hurtigere. Fx selvom børn skal lære selv at tage tøj på, giver de voksne dem det på, fordi de ikke har tid at vente.«

Helle Fuglsang Hansen, Integreret institution 0-6 år, Aarhus Kommune

84. »Før var det at lære selv at tage tøj på en pædagogisk aktivitet. Nu er det mere en nødvendighed.«

Tina Bergenholz Thuesen, ­integreret institution, Slagelse Kommune

85. »Vi vil helst hjælpe børnene til at løse konflikter ved at beskrive og sætte ord på konflikten sammen med dem. Det kræver, at man er tæt på børnene og ser, hvad der sker. Det havde vi bedre mulighed for før i tiden.«

René Kristensen, integreret institution, Ballerup Kommune

86.»Før løste vi mange praktiske opgaver sammen med børnene. Det var en god pædagogisk aktivitet at vaske op eller gøre lidt rent sammen med en lille gruppe børn. Det gør vi stort set ikke mere.«

Kari Lykke, børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune

87. »Før havde vi tid til at hjælpe børn med at smide bleen. I dag kan vi blive nødt til at give ble på i de timer, hvor vi er allermest pressede. Det er et eksempel på, at der i dag ikke er tid til de mest basale tiltag, der understøtter et barns trivsel og udvikling.« 

Julie Jensen, integreret institution, Egedal Kommune

88. »Tidligere havde vi tid til at gribe børnenes ideer og interesser og være kreative med deres samlekort eller lave papirflyvere. Nu er det svært at give dem medbestemmelse. Jo flere børn i gruppen, desto mere må vi tage styringen og skære dem over en kam.«

Dorthe Klitbjerg-Nielsen, børnehave, Aarhus Kommune

89. »Børnene må i langt højere grad tilpasse sig de voksnes tempo, fordi der ikke længere er mulighed for, at vi kan tilpasse hverdagen efter børnenes behov. Der er langt mindre øjenkontakt og færre nærværende voksne. Og meget mere ’du må vente på din tur’ og ’sid stille’.«

Zelal Izlem Aydin, vuggestue, Københavns Kommune

90. »For 10 år siden havde jeg tid til de såkaldt dygtige, ikkeudfordrede børn. I dag bliver de ’overladt’ til egen leg eller bliver en slags statister i aktiviteten, som er tilrettelagt på det udfordrede barns niveau.«

Connie Ahm, børnehave, Horsens Kommune

91. »Stort set hver dag sad jeg med to til tre børn, enten med en kreativ aktivitet jeg satte i gang, eller som deltager i en leg børnene selv havde skabt. At kunne møde børnene i deres nysgerrighed er en af de vigtigste pædagogiske opgaver – og det er noget, jeg stort set aldrig har tid til i dag.«

Majken Hall Høst, børnehave, Københavns Kommune

92. »Vi havde en startgruppe, hvor børnene var i mindst tre måneder, når de begyndte. Her var fokus på at lære børnehaven og den daglige struktur at kende i en tryg ramme med få børn og en primær voksen, der kunne følge børnene. Den gruppe har vi været nødt til at lukke.«

Pernille Dam Marcussen, børnehave, Viborg Kommune

93. »Engang var normeringerne, så vi kunne tage vuggestue­børn med i svømmehallen. Så var vi to voksne til tre børn. Og ikke mindst for de børn, der havde lidt motoriske udfordringer, var det rigtig godt. Men det
er ikke muligt længere«.

Anette Schønemann Harling, Integreret institution, Odense Kommune

94.»Hvor vi tidligere ofte havde mulighed for at fordele børnene ude eller inde, som de havde lyst, er det nu enten eller. Alle ude på legepladsen eller alle inde på stuen.«

Tina Bergenholz Thuesen, integreret institution, Slagelse Kommune

95. »Før var der tid til at hjælpe børn på toilettet. Det er svært i ydertimerne, hvor man ofte er alene med mange børn. I dag kan det ske, at vi glemmer børn, der sidder på toilettet, fordi andre børn har brug for hjælp.«

Rene Kristensen, integreret institution, Ballerup Kommune

96. »Spontaniteten er forsvundet. Alt skal planlægges ned til mindste detalje, men ofte bliver det alligevel ikke til noget. Der er ikke pædagoger nok til at løse opgaven ’hjemme’, hvis nogen tager ud af huset.«

Niels-Peter Henriksen, børnehave, Århus Kommune

97. »En gang havde vi spontanitet i vores børnehave: ’Skal vi ikke lige gå ned til søen og se, om der er haletudser?’ Det er væk, for dagene er alt for strukturerede og planlagte. Og det savner vi.«

Margit Petersen, børnehave, Vejen Kommune

98. »Jeg savner tid til at følge børnene og deres indfald, ligesom vi kunne før.«

Vicky Mørck, børnehave, Lejre Kommune

99. »Aktivitetsniveauet er faldet, især for alle de spontane aktiviteter, hvor du kan fange øjeblikket. Hvor mine pædagoger før kunne møde ind og planlægge selv, sidder jeg i dag og planlægger: ’Fra 14-17 er du i cafeen, fra 17-19 laver du mad’, så jeg er sikker på, at der er folk på de rigtige steder.«

Kis Busk Madsen, leder, Lemvig Ungdomsgård, Lemvig Kommune

100. »Vi kan ikke sætte os og læse en bog spontant med en lille gruppe børn, hvis der er en medarbejder væk, pga. det høje antal af børn.«

Tanja Petersen, leder, Østermarie Børnehus Mariehønen, Bornholms Kommune