Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 11 Børn&Unge i pdf-version
De hjælper med det praktiske
Pædagoger i Maribo hjælper ressourcesvage familier med at kæmme børnene for lus og søge om friplads. Men fattig­domsaspektet er røget ud af institutionerne, advarer ekspert.
Af: Gitte Rebsdorf
Børnehusene i Maribo ligger midt imellem et parcelhuskvarter og et boligkompleks med mange socialt belastede familier. De tre børnehaver og vuggestuer, som tilsammen udgør Børnehusene, har plads til 120 børn i alderen nul-fem år, og børnene kommer med vidt forskellige baggrunde, oplyser stedets leder igennem mere end 20 år, Carsten Christiansen.
"Vi har børn fra velfungerende familier, men vi har også børn, hvor vi kan se, at der ikke er så mange ressourcer. Det kan vise sig ved, at de ikke har tilstrækkeligt skiftetøj med eller ved, at nogle forældre ikke får behandlet barnet for lus. Det har vi haft eksempler på, og så træder vi til og hjælper med at kæmme og behandle for lus," fortæller den mangeårige leder.

Dårlig hygiejne. Lektor på Aalborg Universitet Morten Ejrnæs mener, at der generelt er behov for mere fokus på fattigdom.
"Det er en lille gruppe i vores samfund, som er fattige. Det berører kun de færreste af os direkte, og derfor er de gledet ud af vores bevidsthed," siger han.
Han peger videre på, at individualiseringen i samfundet betyder, at der er meget fokus på den enkeltes problemer frem for på det samfundsmæssige.
Og det viser sig også i institutionerne.
"Pædagogerne er meget opmærksomme på social arv og på, hvordan forældrene nu er, og om de for eksempel har et alkoholproblem. Når der er problemer med børnene, er der en tendens til, at man bruger forældrenes problemer som universalforklaring. Men hvis børnene lugter eller har dårlig hygiejne og bliver mobbet, kunne det også hænge sammen med, at familien ikke har råd til at få vaskemaskinen repareret," siger han.
I Maribo er børnene i gang med at spise suppe udenfor på legepladsen. Foråret har fået nogle af dem til at smide huen og lade flyverdragten stå åben. Suppen er fyldt med gode grøntsager og bliver spist ved træborde rundt omkring.
Børnene får flere små måltider i løbet af ­dagen. Det sker netop for at tilgodese, at ­nogle børn ikke får tilstrækkelig med sund mad hjemme­fra.
Pædagog Lotte Lund har arbejdet på Børnehusene i cirka 25 år, og hun spotter med det samme, hvilke børn der kommer fra ressource­svage hjem.
"Det kan vise sig ved, at håret ikke er redt, når de kommer om morgenen. Eller ved at de er nussede i tøjet og har sorte negle. Det er ikke alle forældre, som sørger for dette. Vi forsøger at hjælpe og inddrage disse børn, så de ikke bliver ekskluderet af gruppen," siger hun.
Pædagoger og ledere i Børnehusene har bevidst forholdt sig til, at nogle børn kommer fra hjem med begrænsede ressourcer. Det forsøger institutionen at tage højde for ved at hjælpe familierne.
"Vi har en bevidst politik om, at det ikke må koste noget at deltage i de arrangementer, vi afholder. Så fastelavn, sommerfest og julefest er gratis. Det gør vi bevidst for at undgå, at nogle ikke kan deltage, fordi de ikke har råd. Vi tilbyder også forældrene råd og vejledning for eksempel i forhold til at søge fripladser. Det er ikke alle forældre, der magter det," fastslår Carsten Christiansen.

en ekstra indsats. Disse tiltag kræver en ekstra indsats fra personalets side, og hvis der er børn, som har brug for ekstra hjælp, kan det ikke udelukkes, at det kommer til at tage ressourcer fra andre grupper. For børnehaven får ikke flere ressourcer, selv om der er mange børn med brug for ekstra hjælp.
"Vi kan søge om at få en støttepædagog, men ellers får vi ingen form for kompensation. Ressourcesvage børn får mere opmærksomhed, og derfor får alle børn ikke lige meget voksen­kontakt," siger Carsten Christiansen.
Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet peger i den sammenhæng på, at det er forholdsvis få børn, som er fattige, og derfor skal institutioner i belastede områder have flere penge og mere støtte.
"Vi ved, at disse børn befinder sig i særlige kvarterer, og derfor burde institutioner i disse områder også få en særlig hjælp, så de er rustet til at hjælpe børn fra fattige familier. Ved at hjælpen bliver givet til institutionerne, undgår man også at stigmatisere børnene," siger han.

Hvor bor de fattige?
Fattigdommen fordeler sig skævt i Danmark. De fattige bor især i yderkantsområderne og de større byer. I 2006 var der i Københavns Kommune 60 indbyggere ud af 1000 som levede i fattigdom. Yderkantskommuner som Langeland, Tønder og Lolland har også forholdsvis mange fattige indbyggere. På Langeland lever cirka 50 ud af 1000 indbyggere i fattigdom, mens cirka 45 ud af 1000 indbyggere lever i fattigdom i Tønder og på Lolland.
I den anden ende af skalaen ligger en del sjællandske kommuner med Egedal kommune i spidsen, hvor kun cirka 12 ud af 1000 indbyggere er ramt af fattigdom.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Hvad er fattigdom?
Danmark har i modsætning til lande som Norge, Sverige og Storbritannien ikke nogen officiel fattigdomsgrænse. Der er uenighed om, hvor mange fattige børn der er i Danmark, og om der overhovedet er fattige børn. Fra politisk hold har tidligere indenrigs- og socialminister Karen
Ellemann (V) afvist, at der skulle være fattige børn i Danmark. Hos organisationen Red Barnet har man beregnet, at cirka 200.000 børn i løbet af 2001 var berørt af fattigdom. Fattigdommen viser sig ved, at børnene ikke har råd til at deltage i det sociale liv på lige fod med andre børn og ved, at der ikke er råd til oplevelser uden for boligblokken.
Kilde: Red Barnet, Socialforskningsinstituttet.