Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 10
Her spiller musikken hovedrollen
Der manglede musik i daginstitutionerne, mente en lektor på Pædagogseminariet i Odense. Hun startede sin egen musikbørnehave, hvor musikken nu er en så naturlig del af hverdagen, at børnene ikke bliver imponerede over, at en pædagog giver den på guitar, mundharmonika eller saxofon.
Af: Anders C. Østerby
Velkommen til jer alle sammen. Velkommen til vores sang. For at komme godt i gang klapper vi til vores sang.
16 børn i alderen to til fem år, to musikpædagoger og en pædagogmedhjælper er i gang med sanglege i Musik- og Naturbørnehuset Kilden i Tommerup på Fyn. For at komme godt i gang blinker, tramper og hopper de.
Pædagog Lars Dalgaard ligger ned, samtidig med at han spiller på guitar og cykler med benene, og hans makker Troels Fredberg overdriver fagterne.
Børnene er begejstrede, de hopper, griner og hviner af fryd. Snart er de fulde af krudt og energi. Snart lister de omkring, hvisker eller sidder stille og lytter.
Vekslen mellem spænding og afspænding er vigtig for at fastholde børnenes koncentration og for at give dem en fornemmelse af forskellen mellem hvile og aktivitet og mellem at være udadvendt og indadvendt.
»Har du set min nye kikkert, prøv og kig. Hvad kan du få øje på?«
Troels Fredberg synger for og viser billeder af dyr, som børnene skal få øje på gennem deres papkikkert. De større børn finder hurtigt navnene på dyrene og efterligner deres lyde. De mindste har ikke overskud til at lytte, sanse og synge samtidig. Men indtrykkene lagrer sig, og måske synger de, når de er kommet hjem til forældrene.

Musikalsk mindreværd. Sådan går der hurtigt en time med besøg af strudsen Fidus, regnvejrssangen og andre sanglege, som pædagogerne enten selv har fundet på eller har lånt af Poul Kjøller, Lotte Kærså og andre børnesangskoryfæer fra den tid, hvor musikken var en mere naturlig del af børnenes hverdag i institutionerne.
»Før var det en selvfølge, at man sang og spillede dagligt i børnehaven. I dag har mange pædagoger dårlig samvittighed, fordi de ved, hvor vigtigt det er for børnene, men de har en musikalsk mindreværdsfølelse. De er i tvivl om, hvorvidt de er gode nok. Få pædagoger har musikpædagogisk selvtillid og stolthed,« siger leder og stifter af Kilden Birte Lautrop.
Hun mener, at mange børn går i børnehave, uden at musikken spiller en rolle. Måske er den eneste pædagog, der kan spille, på barsel eller har fået andet arbejde, og så hænger guitaren bare på væggen.
»Alle ærgrer sig over det. Så kan man købe sig til det, men det er ikke det samme,« siger Birte Lautrop og henviser til, at børnehaver en gang imellem får besøg af en musikpædagog, som så tager sit instrument og sin musik­ekspertise med sig igen, når han eller hun går.

Musik giver fællesskab. Kilden har tre fastansatte musikpædagoger og en pædagogmedhjælper, som er uddannet fløjtenist. Derudover er der nogle stykker af de ansatte, som spiller til husbehov, men alle voksne i huset er optaget af, at musikken skal spille en rolle i børnenes liv. Det giver fleksibilitet, fortæller musikpædagog Lars Dalgaard.
»Vi kan vælge nogle få børn ud og gennemføre et lille musikforløb med dem, hvis vi ser, at det kan støtte eller udfordre dem i en konkret situation. Hvis de for eksempel ikke er kommet i gang med en leg, kan vi synge med dem, og det giver dem fællesskab,« siger han, og Birte Lautrop supplerer:
»Når man synger sammen, er man pr. definition med i fællesskabet. Sangen og den musikalske leg er et indlysende redskab i arbejdet med inklusion. Vi har mulighed for at skabe en grundstemning, som børnene kan tage afsæt i, når de leger på legepladsen bagefter. De får noget at bygge videre på.«
Og de får det i både store og små doser og i forskellig indpakning, lige fra nogle få poe­tiske fællessange, når der er samling, over guitarspil ved lejrbålet til en halv times daglig klassisk musik, hvor alle institutionens 44 børnehavebørn ligger ned og lytter til store værker. De lytter også til jazz og får indi­mellem besøg af professionelle musikere, som giver koncerter.
»Klassisk musik er vigtig på grund af den dybde og de musikalske nuancer, der kan berige børnene, hvis de er i stand til at åbne sig for det. Og det kan de, hvis vi hjælper dem. Børn siger jo ikke ’det er ikke noget for os’. De har ingen faste forestillinger om musik, men undrer sig og er nysgerrige,« siger Birte Lautrop.

Mere teori. Birte Lautrop er cand.mag. i musik og har i mange år været lektor på Socialpædagogisk Seminarium i Odense. Hun oplevede, at der skete en akademisering af uddannelserne, og at det at forholde sig teoretisk til pædagogikken begyndte at fylde mere.
Samtidig så hun som praktikvejleder, hvordan musikken gled mere og mere ud af børnenes hverdag i institutionerne. Det fik hende til at søge om at oprette en særlig musikpædagogisk linje, hvor alle forløb skulle knytte an til musik. Uddannelsen blev en realitet, og der blev uddannet 15 musikpædagoger i januar 2007.
Men ’verden ændrede sig’, som Birte Lautrop siger, og de femten musikuddannede pædagoger endte med at blive de eneste, for uddannelsen fik ikke lov til at fortsætte. Så sprang Birte Lautrop i stedet ud som ’iværksætter’ og startede sin egen musikbørnehave i sin hjemby Tommerup. En lokal murermester købte et stykke grund i udkanten af en skov og byggede en helt ny institution, som kunne åbne 1. maj 2010.
Lars Dalgaard er en af de musikpædagoger, der blev uddannet på det ene hold, og han har som sin kollega Troels Fredberg og Sarah
Meleady fra samme hold været med fra starten. Han oplever, at netop det at være flere om musikkompetencerne er vigtigt. Han fik i sin tid sit første medhjælperjob i en børnehave, fordi han kunne spille på guitar. Guitaren var dengang et trumfkort, som nu er blevet en integreret del af hans faglighed.
»Det er første gang, det ikke kun er mig, der kan noget med musik. Jeg har hele tiden nogen at sparre med og udvikle idéer sammen med. Når en af os får en god idé, prøver vi den af. Det lykkes ikke altid, men vi udvikler legene på den måde.«
Lars Dalgaard fortæller, at alle de voksne er fælles om at skabe et hus, hvor musikken er en naturlig del af hverdagen. Og det er den. Der er spontan og tilrettelagt musik både ude og inde, og ingen af børnene gør store øjne, hvis Lars eller Troels giver et nummer på en mundharmonika eller en saxofon.
»De tænker bare, at det er sådan noget, de voksne gør. Andre steder bliver de meget benovede,« siger han.

Skyder med trommer. Ifølge Lars Dalgaard er der også mere overskud til børnene, når man er to om sanglegene. Så kan man bedre få øje på, om et barn har behov for ekstra opmærksomhed. Birte Lautrop forklarer:
»Det kan være et barn, der denne dag har særligt brug for en succesoplevelse. Så kan vi bruge musikken til at få det barn på banen, sådan at barnet bliver set.«
Birte Lautrop mener, at den musikalske leg er et godt redskab til at udvikle børnenes selvtillid og selvværd. Den kan kan øge den sproglige forståelse og styrke motorikken, når børnene skal hoppe, kravle, danse og cykle. Endelig giver det børnene en særlig mulighed for at komme i kontakt med deres følelser.
»Der er måske nogen, der i overført forstand ikke skyder så meget med kanoner, men når de skal skyde en bjørn med deres tromme, får de lov til at afprøve og mærke den side af sig selv. De prøver hele spektret og finder ud af, at der er mange måder at føle og udtrykke sig på.«
I det hele taget mener Birte Lautrop, at musikken er ’et ufatteligt godt redskab’ i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Frem for alt er det helt grundlæggende, at musik skaber glæde, fællesskab, latter og velvære, mener hun.
»Jeg vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at få musikken til at fylde. Jeg håber, at det kan inspirere andre til at gøre det samme.«

Musik og natur sammen
Kilden i Tommerup er også naturbørnehus. Med en skov i baghaven er det oplagt at bruge naturen i børnenes hverdag. Birte Lautrop, som selv bor et stenkast fra børnehaven i udkanten af skoven, bankede på døren hos ejeren af skoven og spurgte, om hun måtte låne et stykke skov i fem-ti år.
»Det måtte jeg godt. Vi fandt noget hegn, en af forældrene havde en traktor, og pludselig havde vi et stort stykke skov,« fortæller Birte Lautrop.
Hver dag forsvinder 17 børn ind i skoven.
»Før gik vi ture i skoven, men det giver noget andet, når man kan lege det samme sted og blive bekendt med sit stykke skov. Det er ikke sådan, at de står og vinker over til de andre, selvom de kun er få meter væk. De er i en anden verden, når de kommer derover. Det er med til at give et ustresset børnemiljø.«
To af pædagogerne i Kilden har speciale i udeliv.

Sådan får du mere musik i hverdagen
• Tænk på, at I også selv var børn engang – før I mente, at I ikke havde en tone i livet – og spring så ud i det.
• Find kolleger at gå sammen med omkring en musikindsats, og sæt fælles målsætninger. Det er for svært alene, man risikerer at køre træt.
• Lad jer inspirere af børnene, og tag afsæt i deres optagethed af musikken. Det handler ikke om at skulle præstere.
• Hvis I har mulighed for at købe eksterne konsulenter, så brug dem til at blive inspireret. Samarbejd med dem, sådan at I selv skal prøve det af, som de viser jer.
• Gem jer ikke kun bag et instrument (hvis I kan et!). Lad stemmen stå alene en gang imellem. Det åbner op for en sårbarhed, som kan være positiv.