Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 10
TEMA: PARLAMENTSVALG: Hvad mener topkandidaterne?
Otte partier og bevægelser stiller op til Europa­Parlamentetsvalget. Vi har stillet topkandidaterne to spørgsmål, der er særligt relevante for pædagoger.
Af: Tanja Lærke Larsen
1. Skal EU have indflydelse på medlemslandenes, herunder Danmarks, dagtilbudspolitik og pædagogikken i dagtilbuddene?

2. Skal EU arbejde for mere ligeløn mellem grupper af offentligt ansatte kvinder og ansatte med tilsvarende uddannelser på det private arbejdsmarked?


Jeppe Kofod, Socialdemokraterne
1 »Nej, jeg synes ikke, at EU skal have indflydelse på medlemslandenes dagtilbudspolitik og pædagogikken i dagtilbuddene. Når der er tale om kernevelfærd som dagtilbud og pædagogik, er det landene selv, der skal bestemme. EU skal kun bruges, når det giver mening, at man samarbejder på tværs af grænser.«
2 »Ja, det synes jeg, EU skal arbejde for. ’Lige løn for lige arbejde’ er en af de grundlæggende værdier, der er indskrevet i EU’s traktat, og det skal medlemslandene bestræbe sig på at gøre til virkelighed. Desværre er vi ikke i mål endnu, og derfor skal vi fortsætte med at sætte fokus på dette område.«

Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre
1 »Nej, jeg ser ingen grund til, at vi på europæisk niveau skulle lovgive om daginstitutioner. Det hører til på nationalt niveau eller, endnu bedre, på kommunalt niveau. Nærhedsprincippet er helt centralt i EU-samarbejdet, og det står mit parti vagt om.«
2 »Naturligvis skal mænd og kvinder have samme løn, hvis de har de samme kompetencer og udfører det samme arbejde i samme virksomhed. Men jeg vil ikke fra politisk hold gøre mig til dommer over, hvorvidt en gruppe ansatte i en sektor skal have højere eller lavere løn end en gruppe ansatte i en helt anden sektor. Aftaler om løn- og arbejdsvilkår overlader jeg trygt til det danske arbejdsmarkeds parter.«

Bendt Bendtsen, Det Konservative Folkeparti
1 »Nej, der skal naturligvis være fokus på at sørge for, at alle lande tager sig af deres borgere på en anstændig måde, der beskytter de rettigheder, man har som menneske og europæer. Men at forsøge at lovgive omkring dagtilbud og pædagogik ligger klart uden for de konservatives mål i Europa-Parlamentet.«
2 »EU skal ikke blande sig i lønforhold. Uanset hvor velment det er, så er det dømt til at fejle. I Danmark har vi den danske model, og den bliver påvirket, hver gang man regulerer arbejdsmarkedet. De konservative er stolte af, hvor langt Danmark er kommet med ligestillingen på arbejdsmarkedet, og jeg vil fortsætte med at passe på den danske arbejdsmarkedsmodel i EU.«

Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti
1 »Nej, EU skal ikke have indflydelse på dagtilbudspolitikken og pædagogikken i institutionerne. Dagtilbudspolitikken skal bestemmes ude i kommunerne. EU har ikke kompetence på dette område og skal heller ikke have det.«
2 »Nej, det er ikke en opgave for EU at arbejde for mere ligeløn mellem grupper af offentligt ansatte kvinder og ansatte på det private arbejdsmarked, som har tilsvarende uddannelser. I Danmark skal løn fastsættes af arbejdsmarkedets parter.«

Christina Egelund, Liberal Alliance
1 »Nej, EU består af 28 forskellige lande med hver deres traditioner, familiestrukturer og syn på børnepasning. Derfor er det vigtigt at beslutninger vedrørende dagtilbudspolitik og pædagogik tages så tæt på borgerne som muligt. Det giver mulighed for, at pædagogers faglighed respekteres på en måde, som det ikke vil være muligt med strenge, centraliserede krav.«
2 »Nej, EU skal ikke blande sig i arbejdsmarkedspolitik og i øvrigt er lønaftaler noget, der efter den danske model aftales mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Der kan være gode grunde til, at lønnen for to forskellige job, hvor der er forskellige forventninger til arbejdstid, faglighed, kompetencer og effektivitet, afspejler den forskellighed.«

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti
1 »Det er min absolutte overbevisning, at EU ikke skal blande sig i vores pædagoguddannelse, dagtilbud eller noget andet, der har med det at gøre. Det er fint, hvis man kan udveksle erfaringer på tværs af grænserne. Men netop disse politiske områder skal være så tæt på borgerne som muligt, og det er altså enten i kommunerne eller Folketinget.«
2 »EU skal ikke blande sig i vores lønforhold. Faktisk mener jeg, at det i videst muligt omfang skal forhandles på plads af arbejdsmarkedets parter.«

Ulla Tørnæs, Venstre
1 »Nej, der er utvivlsomt forskel på, hvilke behov der er for dagtilbud i Danmark og i for eksempel Estland, og derfor skal de pædagogiske rammer for dagtilbud i Danmark fastsættes nationalt. I EU-politikken er det afgørende, at vi altid sikrer, at beslutningerne bliver taget så tæt på den enkelte borger som muligt. EU’s helt store styrke er EU’s mangfoldighed, og den skal vi værne om.«
2 »Nej, det er en kamp, der foregår mellem arbejdsmarkedets parter, altså fagforeningerne og arbejdsgiverne i Danmark. Det er ikke en kamp, EU skal blande sig i. For Venstre er det afgørende, at vi fastholder den fleksibilitet, det giver, når arbejdsmarkedets parter har til opgave at aftale løn- og arbejdsforhold.«

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU
1 »Nej, jeg ser bestemt ingen grund til, at EU skulle forsøge at gennemtvinge mere ensretning. Tanken om at overlade mere til EU er i mine øjne at tillade endnu mere kontrol og detailstyring, og det tror jeg ikke, at vores børn eller samfund vinder på.«
2 »Det er fint, hvis EU vil understøtte initiativer til at skabe mere ligeløn, men jeg tror helt ærligt, at effekten vil være begrænset. De seneste par år har EU indført en række traktater, hvor man har indskrevet, at medlemslandene skal sikre, at offentligt ansatte arbejder mere pr. lønkrone. Man ser det simpelthen som et mål at presse lønnen på arbejdsmarkedet, og det sker ved at man starter med de offentligt ansattes lønninger. Det er ikke vejen til ligeløn.«