Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 03
Hæs er usexet. Stemmeskader skal tages seriøst
Der er ikke noget komisk over en ødelagt stemme. Den skal tages lige så alvorligt som alle andre arbejdsskader, mener faglig sekretær i BUPL Mette Aagaard Larsen.
Af: Miriam Lykke Schultz
De fleste grinte og syntes, at Line Larsens stemme lød sjov, når den knækkede over eller helt forsvandt. Nogle mente ligefrem, at hendes hæse stemme lød sexet. Men for Line Larsen, der er pædagog i Aalborg, var det irriterende.
»Jeg følte mig lidt, som jeg lød – træt og uoplagt. Jeg følte mig forhindret i at gøre de ting med børnene, som jeg gerne ville, som for eksempel at synge eller læse højt,« siger pædagog Line Larsen.
Opfattelsen af stemmeproblemer som noget morsomt er en generel misforståelse, der bør ændres, mener faglig sekretær i BUPL Mette Aagaard Larsen.
»Vi skal væk fra, at hæshed bliver omtalt som sexet værtshusstemme. For den enkelte pædagog er konsekvenserne fatale. Stemmen er et vigtigt redskab i det pædagogiske arbejde,« siger hun.
Mette Aagaard Larsen var i maj sidste år på en nordisk konference i arbejdsmiljø, hvor stemmeskader stod højt på dagsordenen.
»I andre dele af Norden er der stort fokus på stemmeskader. Herhjemme bliver det stadig sat i baggrunden og set som en del af pædagogjobbet. Den opfattelse skal vi have ændret, for stemmeskader er et problem på lige fod med tinnitus eller rygskader,« siger hun.
Mette Aagaard Larsen opfordrer derfor pædagoger, som har mistanke om, at deres stemmeskade er opstået i forbindelse med arbejdet, til at få anmeldt den som en arbejdsskade.

Anmeldes ikke. Generelt er pædagoger blevet bedre til at anmelde arbejdsskader, men ikke når det kommer til skader på stemmen. Arbejds­skadestyrelsens har ikke registreret én eneste pædagog med stemmesvigt siden 1996. Chefkonsulent i Arbejdsskadestyrelsen Merete Roos kan heller ikke erindre, at stemmeproblemer har været en sag for Erhvervssygdomsudvalget.
»Noget tyder på, at de her sager slet ikke bliver anmeldt. Lægerne har ellers pligt til at anmelde det, hvis de mistænker, at en sygdom har sammenhæng med arbejdet. Man kan også selv anmelde en mulig arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen,« siger Merete Roos.
Først da Line Larsens stemme efter en uges ferie stadig ikke var kommet tilbage, slog hun alarm. Hos lægen var diagnosen klar. Hun havde overanstrengt sin stemme på arbejdet. Line Larsen spurgte derfor sin tillidsrepræsentant, om det ikke skulle nævnes som en arbejdsskade.
»Jeg fik at vide, at der ikke var noget at gøre. Det undrer mig, at det ikke bliver taget mere alvorligt. Hvis min stemme er helt væk om 10 år, er det meget rart at kunne bevise, hvad der skete dengang, og at der er en sammenhæng. Stemmen er jo mit største arbejdsredskab, så i yderste konsekvens vil jeg ikke kunne være pædagog.«
På BUPL’s Facebook-gruppe kommenterer flere pædagoger, at de også har problemer med stemmen. De er derfor glade for, at der nu er kommet fokus på problemet. En af dem er Anne-Louise Jespersen, som er pædagog i en institution på Østsjælland. Efter 30 år er hendes stemme blevet så hærget, at hun stort set ikke kan bruge den. Det hæmmer hende både fagligt og socialt.
»Jeg har altid holdt meget af at synge, og jeg prøver stadig, så godt jeg kan. Men kønt lyder det ikke. Nogle gange sidder jeg bare og mimer, for at det for børnene skal se ud, som om jeg synger med,« siger Anne-Louise Jespersen.
Stemmeproblemerne har gjort, at Anne-Louise Jespersen er blevet mere stille og tilbageholdende, og det går ud over hendes sociale liv med kollegerne.
»Det er meget anstrengende for mig at tale, så når det er værst, lader jeg bare helt være. Det betyder også, at der er nogle samtaler i personale­gruppen, jeg ikke deltager i, fordi jeg på forhånd ved, at det kommer til at gøre for ondt. Jeg er ked af, at det skal være sådan, for jeg synes selv, at jeg har mange gode pointer at byde ind med fagligt. Og når jeg ikke kan deltage i samtalerne, føler jeg mig også udelukket socialt.«