Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 19 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Sådan bliver flere mænd vilde med pædagogik. Skal mærke faget på deres krop
Kampagner rykker ikke meget ved den massive overvægt af kvindelige pædagoger i institutioner. Nøglen til at få flere mandlige pædagoger er mænds konkrete oplevelser med pædagogik.
Af: Marie Bille
Pædagoger og andre deler ivrigt en film på Facebook, hvor pædagoger overraskes af (de nu voksne) børn, som de har arbejdet med. Filmen er en del af en kampagne fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der ligesom skiftende ministerier de senere år igen sætter fokus på at få flere mandlige pædagoger i daginstitutionerne.
Tidligere indsatser lader ikke til at have haft den store effekt. Antallet af mandlige pædagoger i daginstitutionerne har rykket sig bare et halvt procentpoint fra 2012 til 2016:
I 2012 var der 6,1 procent mandlige pædagoger i daginstitutionerne. I 2016 er det tal steget til 6,6 procent. Det viser nye tal fra BUPL.
Det er derfor også tvivlsomt, om den seneste kampagne fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil ændre nævneværdigt på personalets kønssammensætning i daginstitutionerne. Det mener flere eksperter, som Børn&Unge har talt med.
»En kampagne hist og her og andre enkeltstående tiltag er ikke alene det, der flytter noget. Det gør systematiserede tiltag, som bliver ved med at virke over længere tid,« siger Cecilie Nørgaard, uddannelses- og kønssociolog.
Hun står bag en rapport om udviklingen i ligestilling på daginstitutions- og skoleområdet i de nordiske lande. Her er Danmark bagud, fortæller hun og fremhæver Norge, som har en målsætning om, at 20 procent af personalet i daginstitutionerne skal være mænd.
»At sætte mål kan i sig selv skabe bedre resultater,« siger Cecilie Nørgaard, der gerne så en mere målorienteret tilgang i Danmark.
»Kvotering og særbehandling er fyord i Danmark, men det er der gode erfaringer med i nogle af de andre nordiske lande,« siger hun.
Et eksempel er et tiltag fra Norge, hvor skoledrenge systematisk bliver opfordret til at søge fritidsjob i daginstitutioner og der får oplevelser og erfaringer med at arbejde i en institution.
»Det er noget med at få sat en udvikling i gang og legitimere, at pædagogik er et fagområde, som alle kan tage del i,« siger Cecilie Nørgaard.

Prøv det. Netop konkrete oplevelser med det pædagogiske arbejde i vuggestuer og børnehaver kan være nøglen til at få flere mænd ind på de kvindedominerede institutioner.
Det er nemlig sådan, mange af de mænd, der i dag arbejder som pædagoger, har fundet vej til faget, fortæller sociolog på Institut for Menneskerettigheder Kenn Warming. Han har forsket i mænd i omsorgsfag, herunder pædagoger. Det er ofte personlige erfaringer, der har fået mændene på sporet af et arbejdsliv som pædagog, fortæller han.
»Erfaringerne kan de have fået, hvis de har arbejdet som medhjælper. De har måske haft et vikariat, eller de har haft et familiemedlem, som har arbejdet i dagtilbud og har sagt:
’Prøv at høre, hvad vi laver, jeg kan godt se dig i det her fag’,« siger Kenn Warming.
Hvis man ikke selv bevidst søger eller tænker, at man vil være pædagog, kommer det ikke automatisk, hvis man er dreng eller mand, mener Kenn Warming
»Det er ikke lige det, man bliver præsenteret for i første omgang, når man kontakter en UU-vejleder,« siger han.

Ingen snuptagsløsning. Kenn Warming har ingen hurtige løsninger på, hvordan der kommer en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i daginstitutionerne.
»Jeg har ikke en snuptagsløsning, desværre. Det er det lange seje træk, vi skal i gang med,« siger han.
Selvom en kampagne ikke nødvendigvis har effekt her og nu, så hilser begge eksperter initiativet velkommen.
»Synliggørelsen, som kampagnen er med til, har betydning for de mænd, som ønsker at arbejde med mennesker. Det er med til at vise, at her kan de rent faktisk gøre en forskel,« siger Kenn Warming.
Cecilie Nørgaard mener også, at kampagnen kan være med til til at rykke ved forestillingerne om, hvem der kan blive pædagog:
»Den bidrager til en fornemmelse af, at pædagogik ikke er et kvindefag, som jo er den grundlæggende barriere, man skal over.«

Uddannelsernes ansvar. Uddannelsesstederne har et stort ansvar for at kommunikere bredere og målrette deres rekruttering mod flere mænd. Det mener Ulla Gerner Wohlgemuth, chefkonsulent, lektor og ph.d., fra UC Syd, og som har forsket i, hvad der får mænd til at vælge pædagogfaget. Hendes undersøgelse dokumenterer også, at mænd ofte mere vælger pædagogfaget på baggrund af personlige erfaringer end ud fra en fastlagt karriereplan. Hun mener ikke, at uddannelserne har været gode nok til at tiltrække mandlige studerende.
»Jeg arbejder jo selv på en professions­højskole, og jeg har ofte tænkt, at pædagoguddannelsen ikke er den, som bliver foldet allermest ud. Måske har det noget at gøre med, at man tænker, det ikke er nødvendigt, for vi har jo ansøgere nok,« siger Ulla Gerner Wohlgemuth.
Hun mener, at kampagner som den nuværende har effekt. Hun peger på, at antallet af mandlige ansøgere til uddannelserne er steget, og at det sagtens kan være en konsekvens af de senere års fokus på at tiltrække flere mænd til faget.
Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College, synes, det er ’utroligt sympatisk og velmenende og godt’, at man har initiativer, som skal tiltrække flere mandlige pædagoger til et område, hvor der er flest kvinder. Men han er ikke sikker på, at kampagnerne virker.
»Jeg er tvivlende overfor, hvor stor en effekt en kampagne har,« siger han.

Pædagogikkens betydning. Andreas Rasch-Christensen mener, at der skal fokus på fagligheden og pædagogikkens betydning, hvis faget skal tiltrække flere mænd. For de vil gerne gøre en forskel for børnene.
»Det, der har betydning, er det grundlæggende billede af, at dagtilbud af høj kvalitet har en enormt stor betydning – større betydning end skoleområdet,« fastslår han.

Flere mænd – derfor!

Kampagnen for flere mænd i dag­tilbud blev skudt i gang 30. oktober og er ­netop slut. Her kan du læse, hvorfor ministeriet ønsker flere mænd i dagtilbud:
For arbejdspladsens skyld
Mangfoldighed bidrager til et godt arbejdsmiljø, dynamik og udvikling.
For børnenes skyld
Børnene får en bredere palet af voksne, udfoldelsesmuligheder og identifikationsmuligheder.
For mændenes egen skyld
Det vil udvide paletten af job­muligheder.
For samfundets skyld
Et kønsopdelt arbejdsmarked er et ufleksibelt arbejdsmarked.

Kilde: ’Mangfoldighed og mænd - Inspiration til arbejdet med mangfoldighed og ligestilling i dagtilbud’, ­Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.