Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 01 Børn&Unge i pdf-version
Ny forskning: Pædagoger er statister i børns trivsel
Pædagogerne står ikke på listen over det, der gør børn glade. Børns trivsel påvirkes mere af hemmelige steder, lyset i træets blade og legevennerne. I hvert fald når de selv skal sige det. Og hvad kan pædagogerne så lære af det? En ny ph.d.-afhandling kommer med bud.
Af: Vibeke Bye Jensen
Hov, hvor er pædagogerne?
Sådan tænkte Anette Boye Koch, lektor ved VIA University College, pædagoguddannelsen Jydsk, da hun gennemgik de fotos, børn havde taget af det, der gør dem glade.
I forbindelse med ph.d.-afhandlingen ’Når børn trives i børnehaven’ brugte hun billederne til at snakke med børnene om deres trivsel. Pludselig gik det op for hende, at pædagogerne glimrede ved deres fravær. Det var helt andre ting, børnene havde taget billeder af.
De tog billeder af deres legesteder eller ’hemmelige steder’ og endda ’farlige steder’, altså de steder, hvor de selv leger med ven­nerne. Ofte var det steder, som pædagogerne ikke havde tænkt på som gode legesteder. Det var for eksempel en træstub, hvor børnene sagde, at de lavede mad, eller skovtursbordene, hvor en pige kunne lide at lege dyrehospital.
»Børn udpeger steder, hvor de har leget en god leg sammen med vennerne. Når jeg spurgte børnene, havde pædagogerne ikke betydning for aktive, positive glædes­oplevelser i hverdagen,« forklarer hun.
Anette Boye Koch mener, at pædagogernes fravær i børns egne billeder på trivsel kan betyde mange forskellige ting. Måske skal de koncentrere sig om pædagogiske aktiviteter, der tilfredsstiller andre behov, og om de børn, der mistrives.
»Pædagogerne skal måske også være mere bevidste om, at der foregår noget andet neden­under og ved siden af det, de tilbyder børnene. Der er så meget fokus på pædagogens rolle og mindre fokus på børnerelationerne. Pæda­gogerne kunne have mere fokus på børns indbyrdes relationer for at finde ud af, hvad der gør, at børn trives,« siger hun.

Stof til eftertanke. Anette Boye Koch er ikke meget for at være for bombastisk med sine forskningsresultater. Hun vil gerne have, at de opfattes som stof til eftertanke.
»Jeg hævder ikke, at det er sådan, som jeg har set det, i alle daginstitutioner i hele Danmark. Men de beskrivelser, jeg har, kan måske få pædagogerne til at reflektere over deres egen rolle i børns trivsel,« siger hun.
Anette Boye Koch foreslår blandt andet, at pædagogerne tænker over, hvilke værdier de har, og om de passer med den omsiggribende læringsdiskurs.
»Pædagoger har værdier om glade, trygge børn, der er i trivsel. Så det er måske med de værdier, de skal være synlige. De kan fortælle om, hvad børn lærer i børnefællesskaber og i den leg, de har på deres ’hemmelige’ eller fortrukne steder,« siger hun.

Livet i undergrunden. Anette Boye Koch tolker børnenes billeder som, at de trives i det, hun kalder ’undergrundslivet’.
Det er der, hvor de bliver glade af at ’balancere på kanten’. For ved siden af de mange aktiviteter, som pædagogerne sætter i gang, udfordrer børnene sig selv og hinanden med, hvad de må og ikke må, hvad de kan og ikke kan. De prøver sig selv af i forhold til forventninger og krav, og de gør det sammen med de andre børn.
»Det er en efterspurgt kompetence blandt børnene at kunne balancere på den kant, hvor man både gør, som man skal, men også udfordrer krav og forventninger. Derfor skal pædagogerne måske i højere grad give børn rum til at være lidt frække, for det er med til at give point i børnefællesskabet og etablere en social identitet,« siger hun.
I undergrundslivet prøver børn at opnå kontrol i forhold til de voksne. Det kan være, at de sætter sig op mod de voksne ved at kravle op på rutsjebanen, selvom den er spærret af med røde bånd, fordi den skal repareres.
»Børnene sagde til mig, at de bliver glade, hvis de gør noget, som de ved, de ikke må, og så tør gøre alligevel. De afprøver hele tiden, hvor de kan have sig selv, og er meget kreative i forsøget på at have kontrol. Vil de ikke være med til noget, finder de en måde at undgå det på. Lykkes det, får de en oplevelse af, at de har styr på det. Og det trives de med,« siger hun.
Trivsel er således meget mere kompleks for børnene end for pædagogerne, mener Anette Boye Koch. For de skal både forholde sig til pædagogernes ideal om det afstemte, glade barn og sørge for ikke at blive ekskluderet af det fællesskab, som de voksne råder over. Samtidig skal børnene være aktive i det under­grundsliv, hvor andre ting giver status og er vigtige.

Tag billederne. Anette Boye Koch mener, at vil pædagoger vide mere om børns trivsel, kan de ligesom hende bede børnene tage fotos af det, der gør dem glade, og snakke med dem om billederne.
Ud over fraværet af pædagoger var det slående, at de voksne, som blev fotograferet af børnene, var en mandlig pædagogmed­hjælper, som legede og fjollede på børne­præmisser, og en musikpædagog, som kun kom en time hver 14. dag.
»Hvis pædagogerne kigger på, hvad de pædagogmedhjælpere kan, og som gør børnene glade, vil de blive klogere på deres egen betydning for trivsel. Det vil jeg meget gerne forske videre i,« siger hun.
Til Anette Boye Kochs store overraskelse tog børnene også billeder af hverdagsæstetik: Fodspor, der var stampet i sandet på en bestemt måde, eller lyset, som stod ind mellem bladene på et træ. Naturen er meget synlig på billederne.
»Som voksen genkendte jeg ikke motiverne som æstetiske i første omgang. Men da børnene for eksempel sagde om et helt almindeligt bord: ’Åh, det er et guldcafébord’, og det gør mig glad’, forstod jeg det bedre,« siger hun.

Glade børn trives. Ifølge dagtilbuds­loven har pædagoger ansvaret for børns trivsel. Og pædagogerne lægger selv stor vægt på trivsel, ligesom samfundet som sådan også gør. Ofte er trivsel dog et appendiks til andre ting – læring og trivsel, sundhed og trivsel – og ingen har givet bud på, hvordan man bidrager til helt almindelige børns trivsel, vurderer Anette Boye Koch.
»Pædagoger ved meget om mistrivsel, og der ender talen, når den handler om trivselsbegrebet. Jeg valgte at kigge på normale, sunde børns i trivsel i helt almindelige daginstitutioner. For har vi en beskrivelse af, hvad trivsel er i en daginstitution, så ved vi, hvad vi skal stræbe efter, også for de børn, som ikke trives,« siger hun.
Trivsel er et hverdagsbegreb for pædagogerne og en del af deres ’tavse viden’, mener Anette Boye Koch. Derfor har hun også spurgt pædagogerne om, hvad et barn, der trives, er for dem, og hvordan de arbejder med trivsel.
Pædagogerne peger først og fremmest på børns glæde som udtryk for trivsel.
»Det glade barn står med flammeskrift i alle interviewene. Det går pædagogerne virkelig op i. Jeg tror, det er et særkende for Danmark, at vi mener, at børn trives, hvis de er glade,« siger hun.

Pædagoger ser trivsel. Det gik igen i pædagogernes svar, at de ’ser’ trivsel. Alle pædagogerne sagde til Anette Boye Koch, at de aflæser børns kropslige signaler – når de kommer glade om morgenen, når de hopper eller hujer, eller når de tonser derudad.
»Pædagoger ’ser’ børns trivsel med ’det kropslige øje’. De fornemmer og bruger deres erfaring. Derfor bliver det ikke en kognitiv handling at arbejde med børns trivsel, men en kropslig kompetence at vide, om børn trives eller ej. Det er også grunden til, at pæda­goger har svært ved at sætte ord på, hvordan de handler i forhold til børns trivsel,« siger hun.
Debatten lige nu handler om ’being’ eller ’becomming’, og her dukker spørgsmålet om trivsel op. Trivsel er i høj grad ’being’ – at have gode oplevelser i nuet, vækst og udvikling, mener Anette Boye Koch.
»Pædagogers force er at arbejde kropsligt, påvirke habitus og udvikle social kapital. Derfor skal de måske koncentrere sig om at bidrage til, at børn bliver til ’nogen’ i stedet for at blive til ’noget’,« siger hun.

Når børn trives i børnehaven
Anette Boye Koch har i forbindelse med ph.d.-afhandlingen ’Når børn trives i børnehaven’, som hun i december 2012 har forsvaret med succes, foretaget etnografiske observationer gennem to måneder i en børnehave i en større dansk provinsby. Studiet kombinerer derudover interview med pædagoger og interview med børn med af afsæt i fotografier, børnene selv har taget. Der er også gennemført en spørgeskemaundersøgelse af de 5-årige børns trivsel i 43 børnehaver. Projektet er støttet af BUPL.

Undersøgelsen om børns trivsel
Pædagoger anvender primært deres ’kropslige øje’ til at indfange tegn på glæde og trivsel.
Ved at bruge særlige ’se-teknikker’ ved pædagoger, at børn er i trivsel.
• Det ideelle barn i trivsel er ’det glade, afstemte barn’.
• Børn er glade i børnehaven, når de er sammen med deres venner, leger, etablerer identitet og har æstetiske oplevelser.
• De voksne er statister i børnenes eget positive trivselsprojekt. Når børn tager billeder af det, som gør dem glade, tager de kun få billeder af de voksne i børnehaven. Glæde er primært børnenes eget projekt.
• Børn kan lide at eksperimentere og være i opposition til de voksne.
• Børn skaber deres eget ’undergrundsliv’ under de voksenstyrede aktiviteter.
• Børns trivsel skabes blandt børn som deltagere i egne aktiviteter under aktiviteten.
• De børn, der trives, er dem, der kan balancere mellem de voksnes forventninger og børnefællesskabet.
• Voksne er ikke uvigtige. Børns trivsel er tæt forbundet med det fællesskab, som de voksne sætter rammerne for.
• De voksne kan trøste, løse konflikter og hjælpe de børn, som ikke kan selv.
• De voksne er en mulighedsbetingelse for trivsel.

Læs mere om forskningen på bupl.dk/forskning