Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 39
Send flere tosprogede
Ole Lund efterlyser flere tosprogede børn til sin institution, fordi pædagogerne er gode til at tage sig af dem. Han ved, andre vil betakke sig for at få flere, men Ole Lund ser det som udviklende pædagogisk og menneskeligt
Af: Uffe Rasmussen
Leder Ole Lund sukker efter flere tosprogede børn i sin integrerede institution Paraplyen i Svendborg.
"Jeg ærgrer mig over, at vi har fået færre tosprogede børn, og jeg savner at have flere at arbejde med, fordi vi er blevet rigtigt gode til at arbejde med dem," siger Ole Lund.
Han ville glæde sig, hvis andelen steg fra de nuværende 20 procent til, at hvert tredje barn var tosproget.
"Det er vores kerneområde at kunne håndtere samarbejdet med tosprogede familier. Det tager ellers lang tid at lære," siger Ole Lund.
For to år siden var næsten hver andet barn i Paraplyen tosproget, men i dag har kun hver femte en anden etnisk baggrund end dansk. Institutionen blev næsten drænet for tosprogede børn, fordi de fleste somaliske familier flyttede til Århus. Siden har forældre valgt andre institutioner, så de tosprogede er kommet i andre institutioner, som ligger tættere på familiernes hjem.
"Vi har viden her, som andre ikke har, men vi udnytter ikke vores faglige kunnen ordentligt. Desuden kan vi lide at arbejde med tosprogede."

Fuck dig. Pædagogerne i Paraplyen har været med i et projekt under Svendborg Kommune og har fået opkvalificeret pædagogerne til at blive bedre til at arbejde med tosprogede børn. Derudover har de sparret med kommunens indvandrerpædagogiske konsulent og har ansat en tyrkisktalende medarbejder 30 timer om ugen.
I dag tager pædagogerne fast på hjemmebesøg hos de udenlandske familier og lytter til, hvem familien er, ser deres bryllupsbilleder og hører om hjemlandet. Institutionen fejrer også jul og en muslimsk helligdag, men for alle børn og forældre. Alt sammen noget, der skaber større tillid til forældrene, så de tør bruge pædagogerne, hvis der er problemer.
Det bruger pædagogerne blandt andet til lettere at skabe forståelse mellem dansk og tyrkisk, irakisk eller somalisk kultur, mener Ole Lund og giver et eksempel.
Ali på fem år hugger en tusch fra en anden dreng, som prøver at tage den tilbage. Ali siger: Fuck dig! Det bliver faren lidt stolt over at høre, fordi faren opfatter det, som om Ali manifesterer sig. Det kan tyrkiske familier godt lide, mens danskere ville skælde ud over sønnens adfærd.
"Min opgave er at sige til faren, at drengen bliver ensom, fordi hans kammerater bliver trætte af den adfærd. Det kan faren forstå, for han vil ikke have, at hans dreng bliver ensom. På den måde løser vi konflikten."
Men det kræver, at pædagogerne ved, at muslimsk børneopdragelse ofte bygger på, at man først sætter grænser for børnene, når de er oppe i teenageårene i modsætning til den danske tradition. Den viden har de fået gennem kurser og projektet under Svendborg Kommune.

Tosprogede på koloni. Ole Lund fortæller, at mange institutioner har problemer med forældre, som ikke vil komme til forældremøder eller lade deres børn tage med på koloni.
"Men det har vi aldrig haft problemer med, og forældrene møder op i stort tal til forældremøder," siger Ole Lund.
Hemmeligheden er at sætte sig ind i, hvad der er årsagen til forældrenes valg og finde ud af, om det er personen, der vælger, eller om det er den muslimske baggrund, der fører til valget. Det sker ved at tale med forældrene. Ole Lund har tit hørt, at far og mor er nervøse for, at deres datter skal sove sammen med drenge, eller at drengene skal se deres datter nøgen. Det kan afholde dem fra at sende deres datter med på koloni.
"Vi sætter os ned og finder ud af, hvad de er nervøse for. Som regel er vi i stand til at fjerne nogle af deres fordomme, og så siger de ja," fortæller Ole Lund.
Pædagogernes større viden har ændret opfattelsen af, at det tit er religion, der skaber forskellen. I dag ved pædagogerne, at det mere handler om forskelle i kultur, traditioner og personlige opfattelser.
Ole Lund tror, at mange vil betakke sig for lige frem at efterlyse flere tosprogede børn i deres institutioner, men det forstår han godt, hvis de har en andel på 70 procent. Han arbejdede selv tidligere i en børnehave i Gellerup i Århus, hvor otte ud af ti børn havde anden etnisk baggrund end dansk.
"Det er kaos og ikke godt for integrationen," mener han.
Men han mener også, at ledere afviser at udvikle sig, hvis de siger nej tak til flere tosprogede børn.
"Det er ikke nogen problemstilling at arbejde med tosprogede. Tosprogede børn er ikke særligt vanskelige. Det er en udfordring, fordi vi ikke kan gøre, som vi plejer, og det er en sund proces for os pædagoger, som udvikler os pædagogisk og menneskeligt."

Fakta:
Paraplyen har en medhjælper med tyrkisk baggrund 30 timer om ugen samt en uddannet iransk pædagog i en nyoprettet stilling, der skal hjælpe børnehavebørnene med at komme godt i gang i skolen.
I fire år udgjorde andelen af tosprogede 44 procent. For to år siden faldt den og udgør i dag 20 procent.