Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 04
TEMA. SORGBEARBEJDNING: Kom i gang med en sorgplan
I Danmark er der cirka 5.000 daginstitutioner. 15 procent, svarende til cirka 700, har ikke en sorgplan, der kan rumme alle former for sorg. Her kan du se Kræftens Bekæmpelses forslag til, hvordan I udarbejder jeres egen sorgplan.
Af: Lone Bøye Thuesen
Arrangér en pædagogisk dag
Arrangér en pædagogisk dag, hvor handleplanen er det eneste punkt på dagsordenen. Det er vigtigt, at hele medarbejdergruppen – og gerne forældrene fra bestyrelsen – deltager. Det betyder, at der opstår et fælles sprog og en viden, som giver alle et medansvar for planen. I kan ikke kopiere en anden institutions plan. Forholdet til tab og sorg er individuelt, så handleplanen skal blive til i en proces i jeres personalegruppe.

Find en ekstern mødeleder
Invitér en mødeleder udefra til dagen. Det kan være en pædagogisk konsulent, en psykolog fra PPR, den lokale præst eller en anden ressourceperson. For en intern mødeleder kan det være svært at finde balancen mellem egne og kollegers oplevelser med tab og samtidig lede den konkrete opgave med at lave en plan for institutionen.

Brug neutrale cases
I processen med at lave handleplanen frarådes det at bruge konkrete oplevelser af tab og sorg fra institutionen. Man kan i stedet bruge cases fra Kræftens Bekæmpelses materiale (findes på hjemmesiden). Så er alle på neutral grund, men enhver kan stadig bruge sine personlige erfaringer.

Dan en ressourcegruppe
Den pædagogiske dag bør slutte med at danne en ressourcegruppe, som er ansvarlig for, at erkendelser og beslutninger fra dagen bliver skrevet ned, ført ud i livet og holdt ved lige. Gruppen står også for at vedligeholde og justere planen, og den kan sørge for, at nye kolleger kender til planen. Den vigtigste opgave for ressource­gruppen er at rådgive kolleger omkring sorg i institutionen.

Det kan en plan indeholde

Hvad gør vi, hvis vi oplever dødsfald?
Det vil være forskelligt, hvordan I som institution vil handle, alt efter om der er tale om:
• Dødsfald blandt et barns nære pårørende
• Dødsfald blandt børnene
• Dødsfald blandt personalet.

Derfor er det en god idé at behandle alle tre tilfælde selvstændigt
• Hvad gør vi helt konkret lige efter dødsfaldet, og hvem er ansvarlig for, at det bliver gjort?
• Hvordan markerer vi det i institutionen og i personalegruppen?
• Hvad gør vi i forbindelse med begravelsen?
• Hvordan følger vi op i tiden efter?
• Hvad gør vi, hvis dødsfaldet sker i ferien?

Hvad gør vi, hvis der sker en alvorlig ulykke i institutionen?
• Hvilke forholdsregler skal vi tage på ulykkesstedet?
• Hvem skal vi underrette?
• Hvordan skal vi markere det i institutionen og i gruppen?
• Hvordan følger vi op i tiden efter?

Hvad gør vi ved alvorlig sygdom?
• Hos et barn
• Hos et barns forældre eller søskende
• Hos en fra personalet.

Telefonnumre
Skriv alle de numre ned, I kan tænkes at få brug for.
Det kan være:
• Institutionens leder
• Lægevagten
• Skadestuen
• Alarmcentralen
• Giftlinjen
• Præsten
• Socialforvaltningen.

Lav udkast til breve til forældrene
I formulerer jer bedre, når I ikke er i følelsesmæssigt oprør.

Lav en samling af artikler
Når I falder over artikler, som relaterer til emnet, er det en god idé at gemme dem i mappen med handleplanen. Der kan være god hjælp at hente, hvis institutionen bliver ramt af dødsfald.
Kilde: ’OmSorg handleplan 0-6 år, Et idékatalog fra Kræftens Bekæmpelse’.

Læs mere
Har jeres institution ikke en sorghandleplan, kan I få inspiration og læse mere om, hvad den kan indeholde hos Kræftens Bekæmpelse. Foreningens sorgplaner hedder ’OmSorg handleplaner’, men I kan naturligvis give jeres sorgplan et andet navn, hvis det passer bedre til jer.
Læs mere på cancer.dk/omsorg