Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 15
Ungeliv. Dårlig barndom fører til selvskade
En belastet opvækst giver seks gange større sandsynlighed for, at man som voksen udviser selvskadende adfærd.
Af: Steffen Hagemann
En belastende opvækst med fysisk mishandling, psykisk mishandling eller seksuelle overgreb giver en markant større sandsynlighed for, at barnet senere i livet vil udvise selvskadende adfærd. Unge, der har levet med en udsat opvækst, har seks gange større sandsynlighed for at ty til cutting og anden selvskadende adfærd, end unge, der ikke har været udsat for de belastninger.
Det viser rapporten ’Unges selvskade og spiseforstyrrelser – kan social støtte gøre en forskel?’ fra SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd.
I alt vil omkring 2,7 procent af en årgang 25-årige udvise selvskadende adfærd, viser rapporten.
Undersøgelsen bekræfter, at unge cuttere bruger smerten som en coping-mekanisme:
’Personer med selvskadende adfærd bærer ofte på en lang række ukontrollerbare følelser, som kan være resultat af traumatiske oplevelser i barndommen. Det at skade sig selv er umiddelbart den eneste måde, hvorpå vedkommende kan håndtere disse følelser,’ fremgår det af rapporten.
Undersøgelsen viser også, at omkring otte procent af en årgang har udviklet spise­forstyrrelser. Men det er en anden gruppe unge, der lider af spiseforstyrrelser. Kun omkring 7 procent af de unge, der har en spiseforstyrrelse, har også skadet sig selv.

Lavt selvværd. Fælles for cuttere og unge med spiseforstyrrelser er, at begge grupper har et meget lavt selvværd sammenlignet med deres jævnaldrende. De savner også venner, har ingen at betro sig til og har en følelse af tomhed. Selvmordsovervejelser og selvmordsforsøg ses også hyppigere hos unge, der skærer i sig selv eller har spiseforstyr­relser, end hos unge uden disse lidelser.
De unge, der har haft en belastet opvækst og er endt med selvskadende adfærd, har også sjældent fået social støtte. Til gengæld har flere af de unge, der har fået social støtte gennem en belastende opvækst, klaret sig fri af både selvskade og spiseforstyrrelser. Endda flere end man skulle have forventet, konkluderer rapporten.
Undersøgelsen bekræfter også de langvarige ødelæggende virkninger af børnemishandling. Derfor er det vigtigt, at børnemishandling identificeres tidligt og følges op af en effektiv indsats, fastslår rapporten.
Undersøgelsen baserer sig på interviews med 2.980 unge, alle født i 1984 og omkring 25 år, da de blev interviewet.

Rapportens væsentligste resultater
• Der er en markant sammenhæng mellem en belastende opvækst og senere selvskade, dvs. adfærd, hvor den unge bevidst fx skærer, slår eller brænder sig selv.
• Der er en mindre markant sammenhæng mellem en belastende opvækst og senere spiseforstyrrelser, fx anoreksi, bulimi eller tvangsoverspisning.
• Social støtte gør en forskel for, om man klarer sig fri af selvskade og spiseforstyrrelser, selvom man har haft en belastende opvækst.
• Unge med selvskade har gennemgående flere psykosociale belastninger, og de er dårligere stillet følelsesmæssigt og socialt end de unge, der kæmper med spiseforstyrrelser.
• Begge grupper har et meget lavt selvværd sammenlignet med deres jævnaldrende.

Kilde: ’Unges selvskade og spiseforstyrrelser – kan social støtte gøre en forskel?’ fra SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd.