Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 33
Klima børnelitteratur: Co2 kvoter, korte bade og lange cykelture
Nye børne- og ungdomsbøger om forbrug, klima og miljø, som sætter det højaktuelle emne på dagsordenen uden løftede pegefingre.
Af: Anne Petersen
Den politiske børne- og ungdomsbog er kommet tilbage. Der findes både fiktion og faktion om klima og miljø, og som går ind i den ikke altid helt taknemmelige opgave at tage fat i et hjørne af den globale opvarmning i en konkret hverdagssammenhæng. Og der findes ungdomslitteratur som chicklit, der fornyer den politiske fiktion og diskuterer forbrug, miljø og klima. Og det sker næsten uden løftede pegefingre over for elektronikvante børn.
At forholde sig til global opvarmning kan give lidt dommedagsstemning, men dommedagsfortællingen er ikke en ny fortælling. Vi kender myter om oversvømmelser, dommedag og ragnarok fra forskellige religiøse og mytiske fortællinger. Det gælder Biblens historier om syndfloden og Noahs ark, og det gælder den nordiske mytologis fimbulvinter, der indvarsler ragnarok. Dommedagsmyter er én del af fortællegodset, fakta om klima og miljø en anden.

FED politisk chicklit
Saci Lloyds debutroman handler om mange af de ting, som en ungdomsroman skal handle om. Det er humoristisk, politisk science fiction om at spille i et band, der skriger, vrænger og brækker sig over det etablerede samfund og spiller new punk, og om at forelske sig i den forkerte, om at ens familie består af tåber, om at skolefagene ikke rigtig kan bruges til noget. Især faget 'kritisk tænkning' handler om, at man skal tænke på samme måde som læreren om venskab, konflikter og intriger. Og ikke mindst om, at det hele nok skal gå alt sammen. Set med Laura Browns øjne er det ikke usædvanligt, at klimaet forandrer sig, for samfundet har jo været urimeligt overforbrugende. Themsen flyder over sine bredder på grund af global opvarmning, og det er bare irriterende, at det kan være vanskeligt at overholde sin CO2-kvote. Det kan også være ret irriterende, at andre bare overforbruger og laver sortbørshandel. Romanen skildrer et London, som er blevet ramt af miljøkatastrofer. Svaret er CO2-kvoter, og straffen for ikke at overholde sin kvote er tvungne kurser i CO2-rehabilitering. En sci-fi om en tid, hvor vi skal fange rotter i gaderne.
Bogen indeholder et realistisk portræt af Laura og hendes familie med storesøster Kim, der nødig vil undvære sine weekendture til Ibiza, og en mor, som er uhyrligt glad for sin nye bil, samt en far, der ser ud til at vænne sig hurtigt til forandringen og dropper sit job som underviser i turisme for at dyrke sin have. Dens budskab er, at fælles kræfter giver forvandling, uden at det går over moralsk gevind.
Det er en bog, som opleves, skildres og samples fra den 16-årige Lauras synsvinkel. Teksten indeholder samplede avisudklip fra en fremtidsavisverden, reklamer, Lauras e-mails, skoleopgaver og de collager, hun laver med sine venner.

Hvorfor lyset ikke må brænde
'Lille kloge bi zoomer ind' er en serie faglitteratur for børnehavebørn. Fortalt i børnehøjde og med fokus på en fortælleramme, der kan fungere i sig selv, og som samtidig ikke spænder ben for oplysningsprojektet om at spare på energien. 'Sluk så, Max' tager fat i global opvarmning ud fra drengen Max' lege. Max foretrækker lege, som er ret energikrævende, og han bruger løs af vand og varme. Han fatter ikke, hvad hans forældre dog hidser sig sådan op over. Hvorfor kan han ikke bare lege vandfald i badeværelset og lege de varme lande med alt lyset tændt? Mor og far glemte vist lige at fortælle Max, hvorfor man skal slukke lyset efter sig. Så far får lov til at fortælle om energi, vindenergi og global opvarmning med brug af atlas, pingviner og vindmøller i luften.
Vi lever ikke i et mangelsamfund. For moderne børn er det nemmere at forstå, hvorfor man skal spare, når man får en forklaring. Denne bog er et godt bud for børnehavealderen. Fortællerammen fungerer godt i den aldersgruppe, fordi den skaber nærhed, hvor der er brug for nærhed, og distance, hvor der kan være brug for det. Det er jo ikke sikkert, man selv laver den slags dumheder, som Max gør.

'Sluk så, Max! af Gry Kappel Jensen, illustreret af Lotte Nybo. Forlaget Turbine, 36 sider, vejl. pris 279 kroner.
Aldersgruppe: børnehavebørn.

Billedbog om naturens vrede
'For længe siden rejste jeg til Grønland for at se på isbjørne, hvaler og nordlys.' Sådan begynder denne poetisk-mytiske billedfortælling. Kvinden i fortællingen har mest lyst til at tage hjem igen, nu hvor naturen viser sig fra sin fjendtlige side, og Grønland tilsyneladende 'ikke ville tage imod gæster'. Ikke engang en rødhåret dame med højhælede, røde sko. Denne dame benævner og tæmmer den mægtige og vrede vind fra indlandsisens smeltende vidder. På Grønland er isbjergene smeltet, hvalerne på vej mod Caribien, og nordlyset gemmer sig bag tætte skyer. Damen vil hjem. Men en vind kradser på hotellets rude, og det lyder som en vred isbjørn. Og hun lærer at tale med vinden, som hun kalder isbjørn. Bjørnen/vinden fortæller, at den havde gemt sig i en hule for at føde sine to unger, 'men da de var store nok til, at hun kunne gå ud for at skaffe dem mad, havde frosten lukket jorden til med tyk is', de sultede ihjel og hendes kraft og vrede blev til en vind, der hærgede området.
Mytens spørgsmål og svar er anderledes end de reelle udfordringer og forandringer, der sker for tiden. Men bogen skildrer forstyrrelser og uro i klimabilledet på en mytisk måde.
Et af de sidste opslag viser isbjørnene ved en kyst som næsten menneskelignende konturer: 'Ingen har kaldt mig ved navn før, nu kan vi sove'. Fred være med det, for det er en god forløsende afrunding. Knud Oddes billeder er en oplevelse i sig selv, de er dramatiske og smukke, og farverne på en gang dæmpede og voldsomme. De sidste sider er helt fredfyldte, mættede isblå. Denne bog tilbyder en mytisk og kunstnerisk forklaring på klima- og miljøproblemer. Når vi kan benævne og måske tæmme naturens kræfter, kan vi også vide, hvad der er at gøre. Når vi kan erkende problemerne, kan vi vide, hvilke løsninger der skal til. Som kvinden og vinden, hun kaldte isbjørn.

'Vinden jeg kaldte isbjørn' af Lone Munksgaard
Nielsen, illustreret af Knud Odde. Forlaget Gyldendal, vejl. pris 300 kroner.
Aldersgruppe: fra 5 år og opefter.

Vaner, holdninger og indlæring
'Sådan passer jeg på jorden' er en bog om en række store spørgsmål om jordens overlevelse, om forbrug, vaner og transport. Vi får forklaret, hvilke vaner vi kan ændre. Miljøkrav bliver illustreret på makroplan og oversat til hverdagens gøremål og valgmuligheder. For at skære holdningsbearbejdelsen ud i økologisk genbrugspap indeholder bogen et miljøspil, hvor pointerne om at genbruge, slukke for tv, plante et træ og lave kompostbunker giver pote. Som oplysningsprojekt er der tale om en bog med gode intentioner, om hvordan man sammen med børn kan få mange drøftelser. Men den tilsyneladende enkle form snyder lidt. Det er ikke helt så enkelt, fordi det kommer til at handle om alt på én gang. Der er mange handlingsanvisninger i forbindelse med global opvarmning. Sammen med bogen er et spil, et brætspil, som kan fungere som en repetition af det stof, bogen indlærer. Børn, som kan lide brætspil, kan også lide dette spil, der er lige så sjovt som ludo. Men relationen mellem de holdninger, bogen gerne vil indlære, og spillets moment af træning er tvivlsom.

'Sådan passer jeg på jorden', en løfte-lågebog af Emma Brownjohn, oversat af Nana Grew. Forlaget Globe, 12 sider, vejl. pris 129 kroner.
Aldersgruppe: bogen fra 5 år, spillet fra 4 år.

Miljølære for begyndere
Hvad er det, der sker med vores jord? Kan man forklare det for børn? Denne bog kan! På mange positive måder ligner den en børnebog fra halvfjerdserne med den tidstypiske forklarende billedbogs spøgefulde tegneserieæstetik. En stil, som stiller spørgsmål og dermed peger på fiskedød og ændrede temperaturer: Kunne du plukke svampe juleaften? Væltede dine yndlingstræer i efterårsstormen?
Temaer som forbrug, affaldssortering og varmeforbrug bliver sat ind i en sammenhæng, som kan gøre det muligt at forstå, samtale og forklare. Hvert tema indledes med spørgsmålet om, hvad der sker med vores jord. For eksempel: Hvad nu, hvis vi køber farver og modellervoks uden først at undersøge, hvad der i dem? Efter et par siders oplysning afrundes med et handlende børneperspektiv. Her er et bud: 'Spørg, hvad der er i det, du køber. Hvordan skal du ellers få far til at besøge tre legetøjsforretninger på én dag?' Sådan er bogen smækfyldt med klimanødvendige påbud uden at overdrive med moraliseren. Derfor er der gode chancer for at det virker!

'Hvad sker der med vores jord' af Grethe Rottböll, illustreret af Sarah Sheppard, oversat af Kirsten Nauja Andersen. Forlaget Carlsen, vejl. pris 230 kroner. Aldersgruppe: fra 4 år

Ni noveller om tingenes tilstand
'Men nu gik det hverken værre eller bedre, end at tingene begyndte at udvikle sig i en uheldig retning'. Sådan går det i Line Knutzons novelle om 'Viggos problemer med problemerne'. Her hober clockradioer og nytteløse ting fra Tigerbutikken sig op bag lukkede døre, hvorfra de bagtaler Viggo. Tingene udvikler sig ikke kun i en uheldig retning, de tager overhånd.
Forbrug og overforbrug tematiseres på forskellig vis i denne novellesamling for større børn og unge. Når man bliver optaget af en sag, kan man blive optændt af den retfærdige harme og ikke sky nogen midler i sin politiske kamp. Sådan et par selvretfærdige krigere bliver spiddet i Jesper Wung-Sungs 'Blære Christoffers dødsdømte champione-racercykel'. 'Miljøsvin' og 'Økofreaks' er to andre fede noveller, der overlader dilemmaer og konklusioner til læserne og lytterne uden at være uklare i mælet. Samlet set taler novellerne nuanceret for den gode sag og åbner for debat, fordi de først og fremmest fungerer som fiktion.

'Fimbulsommer'. Noveller om klima, miljø og forbrug, red. Nanna ­Gyldenkærne. Forlaget Tøkk, 158 sider, vejl. pris 169 kroner.
Novellerne er udgivet i forbindelse med en udstilling på Frilands­museet.
Aldersgruppe: læses højt for børn fra 9 år.