Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 02 Børn&Unge som e-paper
Pædagogledere ryger ud af folkeskolen
Antallet af pædagogfaglige ledere er reduceret med 42 procent på ni år. På Limfjordsskolens SFO mistede de SFO-lederen. Men efter et år uden leder har de fået en ny – og er glade igen.
Af: Steffen Hagemann
Antallet af pædagogfaglige ledere i skolen er næsten halveret på bare ni år. Målt i fuldtidsstillinger er antallet af pædagogisk uddannede ledere i skole/SFO, fritidshjem og klub faldet med 42 procent siden 2009, svarende til 883 fuldtidsstillinger, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Antallet af andre ledere i skolen er faldet med 19 procent i samme tidsrum.
At antallet af ledere daler, er i sig selv ikke overraskende, set i lyset
af at folkeskolen har et vigende elevtal, og at mange kommuner har lagt skoler sammen. Og faktisk udviklede antallet af SFO-ledere sig parallelt med de øvrige ledere i skolen, lige indtil folkeskolereformen trådte i kraft. Fra august 2013 til august 2018 er antallet af andre ledere i skolen faldet med 5,8 procent, mens antallet af pædagogfaglige ledere er faldet med 34,6 procent.
I BUPL’s Lederforening er formand Eva Munck Immertreu voldsomt bekymret over udviklingen.

»Fortsætter det, går der ikke langt tid, før vi kun har få SFO-ledere. Det er et stort tab for børnene og familierne, hvis vi presser de pædagogfaglige ledere ud. De er jo med til at sikre, at vi ser på hele barnet og ikke kun på, om de bliver bedre til at læse og regne.«

Vi mangler en leder

At en SFO-leder kan være en god ting, ved de på Limfjordsskolen i Struer. Her ville kommunalpolitikerne tilbage i 2016 spare 3,4 millioner kroner ved at skære ned på antallet af SFO-ledere som led i kommunens spareplan.
På Limfjordsskolen tog skoleleder Claus Rokkjær selv opgaven som SFO-leder.
»Men det er klart, at på en stor skole som vores med 631 elever, specialtilbud og modtagelsesklasser er der ikke meget overskud til også at være leder af en SFO. Så selvfølgelig var det ikke særligt hensigtsmæssigt,« siger han.
Uden en SFO-leder blev ansvaret for de nogle af de opgaver, som ellers var lederens bord, fordelt mellem skolelederen og det pædagogiske personale. Det var ikke uproblematisk, fortæller pædagog Betina Lyhne, tillidsrepræsentant på Limfjordsskolens SFO.

»Man kommer selv til at skulle tage en masse beslutninger, som man ikke helt ved, om man kan tage. Der bliver også fnidder i personalegruppen, når man er kolleger og ikke rigtigt har bestemmerrollen, men får den alligevel,« siger hun og nævner som eksempel, når en kollega skal lave vagtplaner og ferieplaner for andre kollegaer.
Samtidig skabte situationen usikkerhed hos de ansatte.
»Hvem har ansvaret for det hele? Hvem har overblikket? Det har ingen, når det bliver delt ud på mange forskellige. Det er det dilemma, man står i, og det har været det hårdeste,« siger Betina Lyhne.

Brev til ledelsen

På et tidspunkt blev frustrationen så stor, at SFO-medarbejderne sammen skrev et brev med 13 punkter, der viste, hvor man manglede ledelse i det daglige. Ud over usikkerhed over, hvem der havde overblikket, var der også usikkerhed om den pædagogiske retning for SFO’en, fremgår det af brevet.
Ligeledes var der bekymring over, hvem der havde ansvaret for personalets trivsel og kunne tilbyde supervision. Også praktiske ting som vikardækning og manglende information om, hvornår der starter nye børn, sejlede.
Det var en hård tid for Betina Lyhne.

»Man går hjem om aftenen og tænker: Hvem har styr på det? Jeg kan ikke lægge det fra mig. Det sker, når man er mange, der bestemmer og alligevel ikke bestemmer.«

Glade nu

For et år siden blev det muligt for Limfjordsskolen at få en SFO-leder igen. Det gjorde alting meget bedre, fortæller Betina Lyhne.
»Nu har vi heldigvis fået en leder igen, og det er vi glade for. Alle falder til ro, og vi er nogle, der kan sove om natten igen, uden at skulle tænke på om vi har styr på det. Nu er der en, der har ansvaret for det. Jeg har i hvert fald ikke,« fastslår Betina Lyhne.
Skoleleder Claus Rokkjær er også glad for at have fået en SFO-leder igen.
Var du overrasket over, at du savnede pædagogfaglig ledelse så meget?
»Nej, det var jeg ikke overrasket over. Overhovedet ikke,« siger han og understreger, at hvis det står til ham, vil skolen også fremover have en SFO-leder.

Taberen

Eva Munck Immertreu håber, at andre skoler også vil kunne se nytteværdien i at have en pædagogfaglig leder. Der er nemlig brug for både lærer- og pædagogfaglig ledelse i folkeskolen, mener hun.
»Mange steder oplever vi, at den pædagogfaglige ledelse ikke er til stede, og så bliver pædagogerne udelukkende ledet, i forhold til det den lærerfaglige leder mener, der er behov for. Det kan betyde en nedprioritering af SFO’erne, fordi man kommer til at fokusere så meget på skoledelen, at fritidsdelen bliver taber i det her – og børnene.«
Det største fald i antallet af pædagogfaglige ledere i skolen kommer efter folkeskolereformen. Og det er bekymrende, når netop reformen skal give pædagogernes arbejde større betydning, mener Eva Munck Immertreu og peger på, at mange skoler stadig har svært ved at give pædagogerne det fornødne rum.
»Det kunne være nærliggende at antage – uden det er undersøgt til bunds endnu - at de steder, hvor man oplever, at pædagogernes kompetencer ikke til fulde bliver bragt i spil, også er de steder, hvor man ikke har flerfaglig ledelse. Pædagogerne bliver mødt med en lærerfaglig tilgang og et ønske om mere af det, man har i forvejen. Og det er i hvert fald ikke med til at give blik for det, pædagogerne også kan,« siger Eva Munck Immertreu.