Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 13 Børn&Unge som e-paper
Sku op for den legende læring
Pædagoger skal gøre børnene fremtidsparate ved at lade dem lege mere uden hensyn til læring og præstationer. Det mener professor og udviklingspsykolog, Dion Sommer, der er aktuel med en ny bog og netop har rundet et skarpt årshjørne.
Af: Miriam Lykke Schultz
Forsyner nutidens daginstitutionen næste generation med de kvalifikationer, der er brug for i fremtidens samfund?
Det spørgsmål stiller professor i udviklingspsykologi Dion Sommer i sin nyeste forskning, og han konkluderer, at svaret langt hen ad vejen er et nej.
Han er sammen med sin kollega, Jacob Klitmøller, aktuel med bogen ’Fremtidsparat? Hinsides PISA – nordiske perspektiver på uddannelse’. Her er formuleret fem indsatser, der efter forfatternes mening kan gøre daginstitutionerne mere fremtidsparate.
»Der skal skrues ned for instruktionspædagogik og tidlig kognitiv træning og op for antallet af pædagoger og legende læring, hvis daginstitutionerne skal ruste børn til fremtiden,« siger Dion Sommer.
»Børn kan ikke undgå at lære, når de leger. Men frem for at være styret og overvåget af voksne skal legen ske ud fra børnenes eget perspektiv,« lyder budskabet fra professoren, der kunne fejre sin 70-års fødselsdag 20. oktober.

Tilbage til øvelokalet
Den legende læring er en devise, som Dion Sommer på mange måder selv har levet efter og stadig gør. Som denne eftermiddag, hvor han har forladt forskergangen på Aarhus Universitet og taget turen til sin barndomsby, Silkeborg. På det, han overfor kollegerne kalder for ’sit ugentlige feltarbejde’.
»Så ved de godt, hvad jeg laver,« siger han og smiler.
Det var forskningen, der førte Dion Sommer væk fra Silkeborg – først til Aarhus, senere til Italien og USA. Faktisk var det også forskningen, der 50 år senere bragte ham tilbage til Silkeborg og til det øvelokale, hvor han i dag viser rundt mellem instrumenter og de bandmedlemmer, som han spiller med.
Historien om bandets genfødsel begyndte, da en barndomsven i avisen læste, at Dion Sommer var blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog for sin videnskabelige indsats. Det gav vennen ideen til at tage kontakt til Dion og at genetablere deres ungdomsband.
»Det var uden tvivl det bedste ved, at jeg fik ridderkorset,« fastslår Dion Sommer.

Liv af tilfældigheder
Bandets fire medlemmer har for længst spillet rusten af sig og genfundet melodien. Det er svært at forestille sig andet, end at det altid har ligget i kortene, at de skulle forenes igen. Men den tror Dion Sommer ikke på. Han mener, at størstedelen af vores liv er båret af tilfældigheder.
»Som udviklingspsykolog har jeg lært, at det er nemt at skue tilbage, når man er nået til et bestemt sted i livet. Men står man på barnets platform og ser frem, sker der utroligt mange ting i tilværelsen, som gør det usikkert, hvor man ender. Sådan var det også for mig,« siger Dion Sommer.
Han er vokset op i en ikke-akademisk familie i en tid, hvor de voksne ikke var særlig interesserede i at opdrage.
»De levede deres liv, og vi levede vores,« som han formulerer det.
Skolen passede ikke rigtigt til Dion Sommer, og han tilpassede sig heller aldrig. Til gengæld trak øvelokalet, for her var højt til loftet, plads til skæve ideer og boblende skaberkraft.
Et tankesæt, han har båret med sig, og som har udstukket rammerne for, hvad han har lyst til.
»Som barn har man en umiddelbar og undersøgende tilgang til livet. Hvis ikke den bliver dræbt i skolen, sker der noget fantastisk, hvis man begynder at forske,« siger Dion Sommer.
Det oplevede han selv, da han flyttede til Aarhus for at læse psykologi, samtidig med at han tjente til livets opretholdelse som musiker.
»Da jeg først kom ind på studiet, var jeg fuldstændig solgt,« siger Sommer.

Hr. modsat
Der skulle ikke gå mange år, før den unge forsker gjorde op med det, han ellers slugte råt på universitetet.
»Virkeligheden derude passede ikke med teorierne i bøgerne – og hvad er så galt: Virkeligheden eller teorierne?« spørger Dion Sommer retorisk.
Allerede dengang gik han faget imod ved at slå flere videnskabsteorier sammen.
»Jeg har altid haft en klar forståelse af, at udviklingspsykologien ikke kan forklare alt, men at vi må tage videnskaber som biologi, evolutionstænkning og sociologi i brug for at kunne forstå menneskets livslange udviklingsproces,« siger Dion Sommer og fortsætter:
»I dag er det tværvidenskabelige helt naturligt, men på det tidspunkt var en sammenblanding af områderne den værste brøler, man kunne lave.«
I bogen ’Udvikling - Fra udviklingspsykologi til udviklingsvidenskab’ tager Dion Sommer et lignende opgør med sit fag. Her betragter han den menneskelige udvikling som en direkte konsekvens af, hvordan samfundsmæssige betingelser og personlige erfaringer spiller dynamisk sammen med og direkte påvirker genetikken.
»Indirekte er bogen en venlig ment kritik af mine dygtige kolleger, der sidder gravet ned i deres små domænespecifikke teorier i stedet for at se lidt mere overordnet systemisk på tingene. Så jeg siger til den nye generation af forskere, at nu er det tid til lidt fornyelse.«

De gode tier
Dion Sommer beskriver sig selv som ’advokat for de næste generationer’. Og det er også som sådan, at han er kendt og respekteret, ikke mindst blandt mange pædagoger.
»Er der noget, der truer børn og deres opvækst, så er jeg der. Hver dag ser jeg mig selv i spejlet og spørger: Kan du være dig selv bekendt, og har du sagt fra?« siger han og kritiserer det han kalder ’en foruroligende forsigtighed’ i forskerkredse.
»Specielt yngre forskere pålægger sig selv tavshed i frygt for ikke at blive adjunkt, lektor eller få forskningsmidler, hvis de har været kritiske. Men når de ’gode’ tier, så hersker de andre,« siger han.
Med ’de andre’ mener Dion Sommer den tiltagende neoliberale detailstyring af daginstitutioner, der – imens forældrene er på arbejde – tester, tjekker og retter deres børn til, så de på alle leder og kanter kommer til at passe ind i konkurrencestaten.
»Samfundet er i gang med et enormt disciplineringsprojekt af den næste generation, så de kan blive velvillige, loyale arbejdssoldater, der ikke stiller spørgsmål,« mener han.

En hård verden
Der fokuseres meget på tidlig læring i disse år for at ruste børnene til en hård, konkurrencepræget verden.
Men i stedet for at lytte til den politiske dagsorden skal man se helt ind i generne og søge dybt ned i evolutionen for at forstå børns leg og læring, mener Sommer og tilføjer, at forsøg på tidlig læring faktisk skader børn.
»Forskningen dokumenterer, at jo tidligere man begynder med målstyret læring, jo dårligere går det med børn videre i skole- og uddannelsessystemet. Jo mere test og jo tidligere systematisk test, des mere skoleallergi, præstationsangst og mindre glæde ved at lære senere. Børn, der har haft fokus på en tidlig skolestart allerede i daginstitutionerne, bliver syv gange mere urolige end dem, der mødte en anden tilgang,« siger han på baggrund af sin bog fra 2015 ’Læring, dannelse og udvikling: Kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole’.

Leg er læring
»I gamle dage så man et modsætningsforhold mellem det at lege og at lære, men i dag ved man, at hvis børn leger autonomt, så øges deres hjernes vækst og deres potentiale for at tage læring ind,« siger Dion Sommer og henviser i den forbindelse til begrebet ’epigenetik’, der handler om, hvordan miljøet konstant påvirker vores gener.
»Vores gener har nogenlunde samme udformning gennem tilværelsen, men der sker konstant epigenetiske ændringer. Det vil sige, at celler slukker og tænder alt efter, hvordan de bliver påvirket. Og leg har en særlig indflydelse på generne,« fortæller han og henviser til forskningen.
Den viser, at særligt berigende udviklingsmiljøer, hvor barnet er selvorganiseret og autonomt, tænder for celler i hjernen, som dæmper stresshormoner og producerer en form for stressrobusthed og -resiliens. Det vil sige, at hvis barnet får lov at lege frit, så bliver det mere modstandsdygtigt over for stress. Samtidig udbygges hjernen, og det betyder, at læringskapaciteten stiger, når børn leger, fortæller professoren, der netop nu skriver på en bog om leg.
»Når pædagogerne skal klæde næste generation på til fremtiden, er det vigtigt at have fokus på at fremme menneskelige kvaliteter, som ikke kan erstattes med kunstig intelligens. Det er blandt andet fantasi, kreativitet, socialitet, kooperation, evnen til at kunne aflæse andre menneskers intentioner, følelser og tanker,« siger han.

Bedre normeringer
På spørgsmålet om, hvad der er den vigtigste faktor, der skal være tilstede i børnehaver for at sikre børn gode udviklingsmuligheder, svarer Dion Sommer uden tøven:
»Normeringer overruler alt. Al forskning viser, at flere uddannede pædagoger kan øge kvaliteten og trivslen i daginstitutioner. Selv den mest kompetente og indlevende pædagog har ikke mulighed for at udfolde sine kvaliteter, når der er for mange børn. Det går ud over børnene, når der er for få pædagoger,« siger Dion Sommer, der mener, at der i disse år sker en diskvalificering af næste generation.
»Et stadigt mere brutalt samfund efterspørger robuste værdier. I de seneste ti år, hvor kommunerne har skåret i normeringer, skal man have flere og flere robuste medarbejdere, der forsøger at udvikle børns robusthed. Det er tid til at revurdere kursen, før skaden bliver alvorligere,« siger Dion Sommer.


5 faglige dogmer
Sådan fremtidssikres vores dagtilbud

1. Minimumsnormeringer: Fordi forskning dokumenterer, at normeringer 'overruler alt'. Fordi kvaliteten af læringsmiljøer er afgørende for næste generations fremtidskvalificering.
2. Familie og daginstitution: Fordi småbørns to fundamentale lærings- og udviklings baser samlet påvirker dem mere, end den enkelte base påvirker for sig.
3. Det-hele-barn-pædagogik med børneperspektivet i centrum: Fordi det er det forskningsbaserede pædagogiske alternativ til instruktionspædagogik og købte færdigkoncepter.
4. Legende læring: Fordi barnet lærer gennem leg og samtidig udvikler hjernens kapacitet. Hermed stiger selve læringspotentialet.
5. En uformel tidlig start til det moderne skriftsamfund: Fordi læsning og skrivning ikke venter til skolestart (heller ikke tal og matematik). Dette er tidlig-start alternativet til den kognitive, målstyrede instruktionspædagogik.

Kilde: ’Fremtidsparat? Hinsides PISA – nordiske perspektiver på uddannelse’, af Jacob Klitmøller og Dion Sommer, kapitel 6: ’Tidlig-start pædagogik i den fremtidsparate daginstitution – et alternativ’.

Om Dion Sommer
Professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet.
Født og opvokset i Virklund ved Silkeborg.
Fylder 70 år 20. oktober.
Forelæser og optræder ved adskillelige nationale og internationale konferencer. Han er forfatter til flere end 150 publikationer, der er udgivet på mange sprog. Han er desuden aktiv forskningsformidler og mediedebattør, kendt som en hård kritiker af PISA-test og tidlig, målstyret skoleforberedelse i dagtilbud.
I sin fritid opholder han sig i sin bolig i Cori, syd for Rom, så ofte, han kan.
Han synger og spiller guitar i band, fisker, laver gourmetmad og vin og har sammen med sin hustru to voksne døtre.

Sommers nye bog
Sammen med kollegaen Jacob Klitmøller har Dion Sommer skrevet bogen
’Fremtidsparat? Hinsides PISA – nordiske perspektiver på uddannelse’, der netop er udkommet Hans Reitzels Forlag. Vejl. pris. 450 kr. Målgruppen for bogen er blandt andre pædagoger og lærere samt studerende.