Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 14 Børn&Unge som e-paper
Inklusion under politisk lup. BUPL tvivler på effekten af eftersyn
Inklusionen i skolen skal have et serviceeftersyn, men BUPL’s formand tror ikke, at det har nogen mærkbar effekt, så længe ressourcerne er for små..
Af: Steffen Hagemann
I sit regeringsgrundlag lover den nye, smalle Venstreregering at skabe ro om folkeskolen. Men det har der langt fra været i begyndelsen af det nye skoleår, hvor de lange skoledage har taget pusten fra såvel elever som folketingspolitikere.
Mens det kniber med at skabe ro om reformen, forsøger regeringen at føre et andet løfte ud i livet, nemlig at inklusionen i skolen skal have et eftersyn. Det kan der være en god grund til, mener børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V):
»Inklusionen fungerer grundlæggende ikke de fleste steder,« sagde hun i Børn&Unge nr. 13.

Tvivler på forbedring. BUPL’s formand, Elisa Bergmann, har ikke store forventninger til, at et serviceeftersyn giver en forbedring af inklusionen.
»Det tvivler jeg på. Der er mange smuthuller i de kommunale budgetter, hvor man har svært ved at følge de penge, der engang har været i specialtilbuddene, ud på skolerne,« siger hun og peger på, at det også er et problem, at såvel inklusion som økonomien til inklusionen bliver blandet sammen med folkeskolereformen og faldende børnetal.
»For mig handler det lige så meget om, at man tjekker op på, hvordan man håndterer inklusionen derude,« siger Elisa Bergmann.
»Der er nogle skoler, hvor børn, der har det svært, er på tålt ophold. Vores udgangspunkt som pædagoger er, at vi skal skabe de bedst mulige børnefællesskaber for alle børn, uanset hvilke forudsætninger de har,« siger hun.
For at løse den opgave skal der være de rigtige ressourcer til opgaven, den ansatte skal have den rigtige uddannelse og den rigtige ledelsesopbakning, og så skal man have en god, åben dialog med forældrene, understreger BUPL’s formand.
»Og alt det er i virkeligheden en kæmpestor opgave, som rigtig mange almene skoler har svært ved at løfte,« siger Elisa Bergmann.

Lykkes lokalt. Det er en målsætning, at 96 procent af alle børn skal gå i almene tilbud. Men Elisa Bergmann håber, at eftersynet kommer til at handle om mere, end hvorvidt kommunerne ligger over eller under de 96 procent:
»Det siger ingenting om, hvordan man lykkes med opgaven lokalt.«
Hun håber, at eftersynet vil give kommunerne et større fokus på, hvordan man skal løfte opgaven. Måske er der også kommuner, som finder ud af at organisere inklusionen bedre, end de gør i dag.
»Men det er en svær opgave. Det handler i bund og grund rigtig meget om ressourcer,« siger Elisa Bergmann.

BUPL’s pejlemærker
I forbindelse med det kommende eftersyn af inklusion i folkeskolen har BUPL sendt børne- og undervisningsministeren fire pejlemærker, som eftersynet bør styre efter:

● Inklusion er en tilgang, ikke en tilstand. Eftersynet bør undersøge inklusionsmiljøet og vurdere, om forudsætningerne for inklusion er til stede.
● Inklusion foregår også efter skoletid, i fritidsinstitutionerne. Eftersynet bør se på samarbejdet om inklusion mellem skole og fritidsinstitution og på, hvordan flere børn i udsatte positioner kan komme i fritidstilbud.
● Rammer og organisering skal understøtte inklusion. Børns tarv skal være centrale i ressourcetildelingen.
● Medarbejdere er nøglespillere i vellykket inklusion. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger skal prioriteres højt. Det skal undersøges, om der er klarhed om rollerne, og om der er gode betingelser for samarbejdet.