Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 14 Børn&Unge som e-paper
TEMA: NY CHEF PÅ TRAPPERNE. Trines udfordrende chefskift. Bølgerne gik tårnhøjt
Trine Boel Nielsen har to gange i løbet af sit arbejdsliv
som pædagog prøvet at få ny chef. Begge gange endte
med, at den ene part måtte forlade jobbet.
Af: Maja Hansen
Næsten alle har i løbet af deres arbejdstid prøvet at få en ny leder. Pædagog Trine Boel Nielsen fra Aarhus har oplevet det to gange, og begge gange endte det med, at bølgerne gik højt. Meget højt endda.
For 10 år siden arbejdede Trine Boel Nielsen som souschef i en daginstitution. Hendes daværende leder fik nyt job, og institutionen skulle derfor have en ny leder. Trine Boel Nielsen blev udnævnt til konstitueret leder.
»Min daværende chef sagde, at hun syntes, jeg skulle søge stillingen som leder, for hun mente godt, jeg kunne klare det. Men det havde jeg ikke lyst til. Jeg var for usikker dengang,« siger Trine Boel Nielsen.
Trine Boel Nielsen var derfor konstitueret leder i cirka tre måneder, og i den periode fortsatte alt, som det plejede uden problemer.
Så gik institutionen i gang med at finde en anden leder. Der blev nedsat et ansættelsesudvalg, som Trine Boel Nielsen var en del af. De skulle have to ansættelsesrunder. Allerede efter den første runde var alle i udvalget enige om, hvem de ville ansætte, og derfor sprang de den anden ansættelsesrunde over.
»Han begyndte, og det var fint. Jeg tror, at hvis jeg havde mødt ham i et andet regi, så ville jeg have syntes, han var en rigtig flink mand. Vi havde en meget stærk pædagogisk kultur i institutionen. Da han havde været der lidt, kunne jeg se, at vi ikke var særlig enige om vores tilgang til det pædagogiske arbejde. Jeg tror egentligt, at de idéer han havde, var meget fine, men jeg følte slet ikke, at han forstod, hvad vi som institution gerne ville arbejde hen imod,« siger Trine Boel Nielsen.

Jeg var selvfed. Samarbejdet mellem medarbejderne i institutionen og den nye chef vaklede. Trine Boel Nielsen mener, at der var tre grunde til, at samarbejdet ikke fungerede. Den ene var personalet.
»Jeg var selv virkelig dårlig til at være nysgerrig omkring, hvad han ville. Vi var en institution med en enormt stærk korpsånd og mange stærke medarbejdere. Jeg var så forankret i den kultur, jeg var i, at jeg blev alt for selvfed. Det tror jeg, vi gjorde alle sammen i den medarbejdergruppe. Jeg syntes ikke, at han havde noget at byde på. Selvfølgelig havde han det, det var bare mig, der ikke kunne se det,« siger hun.
Den nye chef bar dog også en del af skylden.
»Fejlen fra hans side var, at hans nysgerrighed var lige så lille som vores. Han ville gerne gøre det godt, men han var ikke nok ude i grupperne sammen med børnene og medarbejderne i dagligdagen. Det var en kæmpestor fejl. Når man arbejder med børn, lærer man ved at betragte dem, der har gjort det i mange år. Jeg havde ingen respekt for manden, for jeg syntes ikke, han var en god pædagog,« siger Trine Boel Nielsen.
Den sidste fejl lå efter hende mening i selve ansættelsesproceduren.
»Jeg tror simpelthen, det var en fejl, at vi hoppede et led over i ansættelsesproceduren. Vi var for hurtige til at acceptere, at det var en god idé at ansætte ham. Men det var det ikke, for der var et dårligt match mellem ham og os,« siger hun.

Andet arbejde. Trine Boel Nielsen valgte at kontakte en pædagogisk konsulent i kommunen for at få hjælp til at løse problemerne. Det gjorde desværre ikke den store forskel, da konsulenten ikke kom med brugbare løsningsforslag.
Da Trine Boel Nielsen og hendes kolleger en dag sad til personalemøde med deres nye chef, gik bølgerne højt, fordi hun ikke var enig med den nye chef.
»Jeg endte med at rejse mig op og gå. Jeg sagde, at jeg ville søge andet arbejde, og så sagde han, det behøvede jeg ikke, for han havde søgt andet arbejde. Det kan godt være, jeg var selvfed, men jeg havde på intet tidspunkt noget personligt imod ham. Det var ikke fordi, jeg syntes, han var dum, jeg kunne bare se, at det match ikke fungerede,« siger hun.
Den pædagogiske konsulent snakkede med institutionens tidligere leder, og det endte med, at hun fik sit job som leder i institutionen igen, og alting gik tilbage til at være, som det var, før den nye leder trådte til.

Dømt til at mislykkes. Anden gang, Trine Boel Nielsen fik ny leder, gik det ikke bedre. For to år siden arbejdede hun i en integreret institution. Kommunen valgte at samle ledelsen af Trine Boel Nielsens institution og to andre under én nyansat dagtilbudsleder. Der gik ikke ret lang tid, før Trine Boel Nielsens daglige leder fik at vide, at hun skulle indgå en fratrædelsesaftale, ellers ville hun blive fyret. Den daglige leder var derfor tvunget til at forlade institutionen. Medarbejderne fik ikke at vide hvorfor.
»Vi vidste, at det var dømt til at mislykkes fra starten, for vores daglige leder var super kompetent. Dagtilbudslederen, der blev ansat over hende, var ikke særlig dygtig og var ikke åben over for dialog. Vi fik at vide af dagtilbudslederen, at vi ikke måtte udtale os om det, der skete, og det var jo svært, for vi følte os dårligt behandlet,« siger Trine Boel Nielsen.
Trine Boel Nielsen valgte derfor at inddrage BUPL for at få hjælp.
»På det tidspunkt var jeg tillidsrepræsentant. Jeg ringede til min fagforening BUPL og sagde: ’Det her er en institution i krise, hvad skal jeg gøre?’ Jeg var vildt berørt, for jeg vidste godt, det ville betyde en stor omlægning. Vi fik stor hjælp fra fagforeningen. Vi havde en mand fra BUPL Østjylland ude til et fyraftensmøde. Han var helt neutral og havde stor tålmodighed med at lytte til os. Han fortalte os om processen, og hvilke reaktioner man har, når man er i sådan en krise,« siger hun.

Ingen plan. Da kommunen havde tvunget den daglige leder i Trine Boel Nielsens institution til at indgå en fratrædelsesaftale, var der ingen plan for, hvad der skulle ske.
»Jeg spurgte dagtilbudslederen, hvem der så skulle varetage ledelsen. Hun sagde, at det havde de ikke taget stilling til endnu, men der skulle en ny daglig leder ind på et tidspunkt. De havde ingen bud på, hvad vi skulle sige til forældrene, som jo også var berørt. De havde valgt at skille sig af med vores leder, men der var ingen plan for, hvordan vi kom videre derfra. Så jeg blev vildt vred. Personligt syntes jeg, det var en katastrofe,« siger Trine Boel Nielsen.
Hun indså, at hun ikke ville arbejde sammen med dagtilbudslederen.
»Jeg sagde, hvis det her er vejen frem, så siger jeg op. Jeg ville ikke den samme retning som dagtilbudslederen. Der var en hel række af medarbejderne, der sagde op, ikke samtidig med mig, men kort efter. Vi var nogle og tyve ansatte dengang, og jeg tror kun, der er tre af dem tilbage i institutionen i dag,« siger Trine Boel Nielsen.

Rutsjetur. Trine Boel Nielsen har lært af de to chefskift, selvom de begge endte skidt.
»Af den første omgang har jeg lært, at jeg skal være mindre selvfed og mere nysgerrig. Jeg har også lært at være mere selvkritisk og selvreflekterende. Anden gang, jeg fik ny chef, lærte jeg altid at stå ved det, jeg tror på. Jeg vil ikke gå på kompromis med den pædagogiske kvalitet,« siger hun.
I dag er Trine Boel Nielsen glad for, at hun valgte at sige op, da hun fik ny chef.
»Det var en følelsesmæssig rutsjetur. Jeg følte mig virkelig dårligt behandlet. Jeg var ked af det, vred og skuffet over kommunen. Det positive ved det var, at jeg altid har været meget fagforeningsskeptisk, men jeg synes virkelig, BUPL-folkene var dygtige, så en anden gang vil jeg ikke tøve med at få dem ud og hjælpe,« siger Trine Boel Nielsen. Trine Boel Nielsen havde to vikariater, før hun igen blev fastansat som pædagog.