Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 06
Rotter lukker Kernehuset
Hverdagen bliver rykket op med rode, når børn og ansatte med kort varsel smides ud af institutionen. I Kernehuset i Nr. Bjert fik rotter embedslægen til at beordre lukning, og så handlede pædagogerne hurtigt.
Af: Kurt Balle Jensen
Først så de ekskrementer efter rotter. Så var der gnavet af en agurk i et skab. Og så ringede de til børnechefen i Kolding Kommune. Han kontaktede embedslægen, og beskeden var klokkeklar: Hverken børn eller voksne bør være i en institution, hvor der er rotter.
»Det er jo ikke sådan, at vi har set rotterne indenfor. De har været i skunke og åbenbart også i et skab. Men nu bliver der gjort noget, og det er både vi og forældrene glade for,« fortæller institutionens leder, Ragnhild Kienle.
Hun blev straks efter – mandag 6. februar – indkaldt til møde hos børnechefen, og sammen formulerede de et brev til forældrene og snakkede situationen grundigt igennem. Institutionens 70 børn skulle fordeles på tre adresser i byen, og de tre steder skulle have lokaler klar til onsdag morgen.
Tirsdag blev en travl dag. Formanden for bestyrelsen blev orienteret, derefter den øvrige bestyrelse, og så blev de ansatte orienteret efterhånden, som de mødte ind. Børnene fik besked ved madpakketid.

På rundtur. En delegation af pædagoger tog rundt til de tre reserveinstitutioner for at finde ud af, hvad de skulle have med af legetøj, møbler osv. Andre begyndte at vaske det inventar og legetøj, der skulle med til de andre institutioner. Brevet til forældrene blev hængt op på børnenes garderober, og derudover blev der orienteret over børneintra. De forældre, der ikke denne dag havde børn i institutionen, blev både ringet op og fik et brev med posten. Brevet fortalte, hvor og hvilke børn, der skulle genhuses, og der var mobilnumre på personale, så forældrene kunne ringe op og få mere at vide.
»Onsdag skulle børnene så afleveres på de nye midlertidige adresser, og her blev vi modtaget med åbne arme. Der blev gjort meget for, at vi skulle føle os velkomne. Også forældrene har bakket os op og har sendt os mails, hvor de har rost vores måde at takle det på. Den slags betyder noget, for selvfølgelig er det voldsomt, når hverdagens trygge rammer på den måde forsvinder,« siger Ragnhild Kienle.
Hun har brugt intranettet, mails og sms’er for at holde de ansatte og forældrene orienteret, og hun tager jævnligt rundt på de tre adresser, der for tiden huser institutionens børn. Hun videresender desuden vigtige mails fra kommunen om slagets gang, og hun orienterer løbende forældre, så alle ved, hvordan det går hjemme i Kernehuset.
Her har der været kameraer nede i kloakkerne for at se efter rotter. Nu skal der lukkes huller, og så skal kameraerne ned at tjekke igen. Så det kan vare et stykke tid endnu, før børn og voksne igen indtager den gamle rytterskole i Nr. Bjert.

Min robotrotte. Hverken Mia eller Laura synes, at rotter er søde. De to femårige piger har godt nok aldrig set én i virkeligheden, men rotterne er skyld i, at de ikke kan være i deres børnehave. Alligevel tegner de søde og glade rotter, der er sammen med deres rotte­familier. Emil på fem år kommer med et mere utraditionelt bud på en rotte.
»Min rotte er en robotrotte med hjul i stedet for fødder,« siger han, men tænker sig så om et øjeblik.
»Nej, den har hjul under fødderne.«
Stemningen er høj, mens der snakkes om rotter. Både børn og voksne griner.
»Det betyder utroligt meget, hvordan vi voksne tager det,« siger pædagog Anette Dencker fra Kernehuset.
»Hvis vi er sure og signalerer noget negativt, smitter det af på børnene. Og omvendt. Der er da nogle af os, der skal noget før op om morgenen, når vi skal åbne i en institution, som ligger seks kilometer længere væk end vores egen, og selvfølgelig er der besvær. Men det er vigtigt, at vi er positive, og vi har valgt at få det bedste ud af situationen.«
Når Kernehusets børn pludselig fra dag til dag skal være fordelt på tre andre institutioner, handler det meget om at tage hensyn og indrette sig efter hinanden.
»Jeg er for eksempel sammen med tre stuer genhuset i institutionen Tusindfryd. Vi er jo gæster og sørger for at orientere om, hvornår vi er på legepladsen, hvornår vi går tur og så videre. Da de skulle holde fastelavnsfest i Tusindfryd, valgte vi at tage af sted hele dagen på udflugt med madpakker til biblioteket,« fortæller Anette Dencker.

Gode værter. De gæstende børn er blevet godt modtaget hos værterne. Børnene kommer på besøg i stuerne for at se gæsterne an, for nu kan de få nye legekammerater. Og de gæstende børn lærer lynhurtigt nye regler at kende:
»I Tusindfryd har de et puderum, hvor der må være fem børn ad gangen. Det fandt vores børn hurtigt ud af,« siger Anette Dencker.
For hende har det været godt at opleve sammenholdet mellem kolleger i en presset situation, hjælpsomheden fra kolleger i andre institutioner og opbakningen fra forældrene.
»Der har været et meget højt informations­niveau til både os ansatte og til forældrene. Og børnene har taget det helt fantastisk. De synes jo kun, det er spændende at opleve nye legepladser, nyt legetøj og nye børn.«

To gode råd fra Kernehuset
Om akut, midlertidig lukning af en instituion:
1.Hvis forældrene bliver orienteret grundigt, løbende og direkte, får pædagogerne støtte og anerkendelse for den måde, de har taklet situationen på. Et af børnene havde endda en bradepande med kage med i børnehave som ’trøst’, når nu de skulle genhuses.
2. Hvis der er en direkte og åben kanal med information gennem hele systemet – fra kommune til ledelse, bestyrelse, ansatte og forældre – bliver der ingen snak i krogene og ingen negative vibrationer. Tværtimod kan situationen skabe større sammenhold.

Ida Auken erklærer krig mod rotterne
Antallet af rotter i Danmark er steget støt de seneste 20 år, og der skal nu gøres en ekstra indsats for at bekæmpe rottefaren ved blandt andet daginstitutioner. Det mener miljøminister Ida Auken (SF). Hun vil blandt andet have flere rottespærrer i kloakker ved skoler og daginstitutioner for på den måde at forebygge invasion af rotter. Miljøministeriets beregninger viser, at skader fra rotter koster samfundet et sted mellem 100 og 200 millioner kroner årligt. Ved i stedet at bruge flere ressourcer på forebyggelse kan man både spare penge og undgå en masse besvær som for eksempel langvarigt lukkede vuggestuer og børnehaver. Kommunerne bruger i dag omkring 90 millioner kroner årligt til rottebekæmpelse.