Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 16 Børn&Unge som e-paper
TEMA: NUTIDENS UNGE. Benhårdt at være på sidelinjen
De unge, som har det sværest, er ikke omfattet af ’Ungdomsprofilen 2014’. Det er de unge, der er snublet i livet og har brug for hjælp, blandt andet fra pædagoger.
Af: Steffen Hagemann
I ’Ungdomsprofilen 2014’ har 75.000 unge fortalt, hvordan de trives. Men profilen dækker kun dem, der går på gymnasier og erhvervsuddannelser. Omkring 10 procent af alle unge i Danmark er ikke dækket ind af resultaterne. Og det er formentlig de unge, der har det sværest, siger lektor Noemi Katznelson, centerleder for Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København.
»Det er ikke sjovt at være ved siden af flertallet som ung. For de fleste er det benhårdt,« siger Noemi Katznelson, som har forsket meget i netop de unge, der befinder sig længst ude på sidelinjen.
Gruppen er bred og differentieret, vurderer hun.
Den består blandt andet af piger, der er droppet ud af gymnasiet på grund af pres, stress og angst. De er psykisk sårbare, men har ikke nødvendigvis haft problemer fagligt i skolen. Det er unge, som bare ikke er uddannelses­mindede. De kæmper med at finde en plads i uddannelsessystemet, men vil meget hellere have et konkret job, og de har ikke nødvendigvis trivselsproblemer.
Andre har klassiske sociale problemer med i bagagen og kommer fra belastede hjem. De kan også have diagnoser som borderline og ADHD. Typisk vil de være kendt i sociale sager i forvaltningen.
Gruppen består også af unge, der er gledet helt ud af systemet som hjemløse, unge med heftige misbrugsproblemer, psykisk syge unge, der sidder hjemme foran computeren 24/7 og ryger alt for meget hash, og unge, der er begyndt en kriminel løbebane.
»De har det svært med sig selv, alle sammen, på forskellige måder og i forskelligt omfang. Nogle snubler undervejs i livet, mens andre er snublet fra begyndelsen,« siger Noemi Katznelson.

Må ikke afskrives. Men selvom de har det svært, er det ikke håbløst at hjælpe dem.
»Vi snakker om unge mennesker, og i ungdommen er der mobilitet, bevægelighed og foranderlighed. Man kan ikke afskrive dem og sige ’lost case’,« siger Noemi Katznelson og nævner en lille solstrålehistorie fra sit eget forskningsprojekt ’Unge på kanten af samfundet’.
Her havde hun kontakt med en ung, hjemløs fyr, der var helt ude i tovene. Han fik en depression efter forældrenes skilsmisse og kunne ikke finde ud af at få et voksenliv til at fungere. Nu har Noemi Katznelson lige været i kontakt med ham.
»Han har fået en bolig tilbudt, og han har det markant bedre. Det er meget fint, men hvad der bliver af ham, ved jeg jo ikke,« tilføjer hun.
Gør en forskel. Forskningsprojektet ’Unge på kanten af samfundet’ dokumenterede, at professionelle, voksne relationer kan gøre en positiv forskel for udsatte unge.
»Relationsarbejdet er centralt, men det skal følges af et målrettet arbejde i retning af at kvalificere de unge til at komme videre. Relationer og gode oplevelser alene gør det ikke, men er helt nødvendige, hvis du vil have fat i de unge,« siger Noemi Katznelson.
Hun peger på, at pædagoger kan spille en vigtig rolle i relationsarbejdet. For er der noget, de her unge savner, så er det en voksen i deres liv.
»De unge siger selv, at de nærmest vil have en mor og en far. Det er meget at bede om, men de savner ordentlige voksne at have kontakt til,« siger Noemi Katznelson, som mener, at der er grund til at være bekymret for den store restgruppe, der ikke går på ungdomsuddannelserne.
»Derfor skal vi sikre, at de har et finmasket netværk, og at der er den rigtige viden om, hvad der gør en forskel for dem.«