Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 14 Børn&Unge som e-paper
TEMA: NormeringsStatistik fuld af fejl. Vi vil have de rigtige tal
Danmarks Statistik har offentliggjort en opgørelse over normeringerne i dagtilbud og dagpleje. Men opgørelsen var så fuld af fejl, at den blev trukket tilbage. Opgørelsen viste blandt andet, at der var ét barn pr. voksen i vuggestuerne i Langeland Kommune, som ikke driver nogen vuggestuer.
Af: Steffen Hagemann
Når man går i børnehave og vuggestue, er der mange spændende ting at gå op i. Men Sven, to år, Asta og Lauge, begge fem år, bruger ikke mange kræfter på at spekulere på et ord, der er så svært at udtale som ’normeringer’.
Voksne er nogle, der bare skal være der, men helst ikke for mange, for som Asta anfører:
»Flest børn er nok bedst, for det hedder en børnehave. Det ville være mærkeligt, hvis det hed en voksenhave.«
Mens de voksne i Ministeriernes Børnehus i København sørger for, at Sven, Asta og Lauge kan leve et barneliv uden at skulle bekymre sig om antallet af pædagoger pr. barn, går andre meget mere op i normeringer.
Og de fik sig noget af en skuffelse, da Danmarks Statistik offentliggjorde en længe ventet statistik, der skulle vise normeringerne i landets kommuner – og samme dag trak statistikken tilbage, fordi den var smækfuld af fejl.
Susanne Bødker, vuggestuepædagog i Børnehuset Søholt, Silkeborg, ærgrer sig over, at de længe ventede tal viste sig at være ubrugelige.
»Når vi råber op om bedre normeringer, er det jo helt afgørende, at vi som minimum har et klart og præcist billede af vores normeringer og en ensartet måde at udregne dem på,« siger hun.

En hellig ko. Der findes statistik for meget i Danmark, også for eksempel på klassekvotienterne i skolerne. Men der har aldrig eksisteret en officiel statistik for normeringerne i dagtilbud – en statistik, som alle kunne blive enige om at tage udgangspunkt i, når de diskuterede.
Idéen om at få Danmarks Statistik til at udarbejde en opgørelse over normeringerne i dagtilbud opstod i forbindelse med finansloven for 2012.
Dengang satte S-SF-R-regeringen to milliarder kroner af til bedre normeringer over fire år, men da det kommunale selvstyre er en ret hellig ko, især for kommunerne, insisterede de på at få pengene som en del af bloktilskuddet, så de selv kunne prioritere, hvordan de ville bruge ressourcerne.
For at kunne holde øje med, om normeringerne så blev forbedret, besluttede den daværende regering at få udarbejdet et bedre datagrundlag til at sammenligne normeringerne i kommunerne.
Det har nu efter fire års venten vist sig, at Danmarks Statistik i første omgang ikke har kunnet levere den efterspurgte vare.

Voksenstuer. At normeringsopgørelsen, der blev trukket tilbage, var helt ude i hampen, er let at konstatere. I Langelands Kommune er der ifølge opgørelsen åbenbart mere tale om voksenstuer end vuggestuer. Der er nemlig én voksen pr. barn i vuggestuerne i kommunen, viste opgørelsen.
Udover den urealistisk gode normering er der lige den hage ved det, at kommunen ikke driver vuggestuer. Der findes en privat vuggestue i Rudkøbing, Vuggestuen Småland med plads til 16 børn. Der kan man kun prale med at have en normering på tre fuldtidsansatte pædagoger, hvoraf den ene er lederen, og to er medhjælpere med hver 20 timer om ugen.
I Langelands kommune er de tæt på også at have voksenhaver i stedet før børnehaver, for der er kun 1,7 barn pr. voksen i børnehaverne, mens de i Fredensborg Kommune løber stærkt i dagplejen, hvor hver dagplejer har ansvaret for 21 børn – altså stadig ifølge den fejlbehæftede og nu skrottede opgørelse.

Bevidst om fejl. Christian Vittrup, vicekontorchef i Danmarks Statistik, har denne forklaring på, hvad der går galt:
»Vi træffer et bevidst valg om at offentliggøre de her tal, vel vidende at nogle af kommunerne ikke giver et retvisende billede af normeringen. Det prøver vi at gøre opmærksom på via en note, som vi sætter på tabellen, en rød tekstblok, der siger, at nogle kommuner ikke vil indeholde retvisende normeringsberegninger.«
Tænker I ikke, at der er mystiske tal i opgørelsen?
»Jo, det er også det, jeg siger. Det var vi 100 procent bevidste om.«
Skal man så gætte, hvilke tal der er rigtige og forkerte? Der var ikke en stjerne ved de tal, som er forkerte.
»Vi har ikke en facitliste, der siger, at når vi rammer det her i Frederiksberg Kommune, så er det rigtigt. Så vi kan ikke pinpointe og sige, at det her er det rigtige, og det her det forkerte. Vi valgte, at vi ville have fuld gennemsigtighed om datagrundlaget og så gøre opmærksom på, at der var nogle problemer med datagrundlaget, og at visse kommuner ikke ville have retvisende normeringer. Der har vi måske overvurderet betydningen af den dokumentation, vi har lagt på, og betydningen af det forbehold, vi lagde ind over tabellen. Det har ikke været tilstrækkeligt.«
Man havde jo forventet at kunne sammenligne kommunerne.
»Det er også derfor, vi har valgt at sige, at så trækker vi tabellen.«
Nu er planen, at Danmarks Statistik skal være klar med korrekte tal for 2016 om otte måneder. Måske kommer de tal, der lige er blevet trukket tilbage, i en mere retvisende udgave inden. Men man har ikke lagt sig fast på en model for beregningerne endnu, påpeger Christian Vittrup.
»Vi er nødt til at have kommunerne i spil og høre, om det er det rigtige datagrundlag, vi arbejder med.«
Kommer I til at kunne levere de rigtige tal?
»Det går jeg stærkt ud fra. Det er jeg overbevist om,« siger Christian Vittrup.

BUPL ØV. BUPL’s formand, Elisa Bergmann, ærgrer sig også over, at Danmarks Statistik ikke kunne levere en korrekt opgørelse.
»Vi havde håbet,at vi fik et grundlag, vi kunne diskutere kvalitet og normeringer ud fra. For vi har en masse politikere, der siger, at de ikke vil diskutere normeringer, før vi har et grundlag at diskutere ud fra,« siger Elisa Bergmann, der også vil bruge en statistik til at fremme sociale normeringer, så udsatte børn kan få hjælp til at bryde en negativ spiral så tidligt som muligt.
For at samle kræfterne om at få en retvisende statistik har BUPL henvendt sig til Danmarks Statistik, Kommunernes Landsforening og Børne- og Undervisningsministeriet, ligesom de politiske ordførere på Christiansborg alle er blevet kontaktet.
»Vi har også bedt om at komme med i en følgegruppe. Vi ved jo, hvordan kommunerne arbejder med de tal, og vi ved, hvordan de kan få de retvisende tal. Så vi synes, de skal gøre brug af vores ekspertise og tage os med i arbejdet, så vi er sikre på, at vi får tallene til april,« siger Elisa Bergmann. Hun har også travlt med at skaffe de retvisende tal, fordi kommunerne igen i 2017 har udsigt til at få penge til bedre normeringer som bloktilskud.
»I BUPL vil vi også holde kommunerne i ørerne og holde øje med pengene, men det bliver sværere at holde øje med pengene, hvis vi ikke har en opgørelse over, hvordan normeringerne ser ud, og hvordan man bruger pengene,« siger Elisa Bergmann.

Normeringer er kompliceret stof
At udregne normeringer er en kompliceret øvelse, og derfor har BUPL og kommunerne haft svært ved at blive enige om en metode. Læs her, hvorfor:
En enkel metode er, at man deler antallet af indskrevne børn med antallet af medarbejdere. Er der 110 børn og 10 voksne, så er normeringen 11.
Manglen ved metoden er, at den ikke tager hensyn til, at de voksne kun arbejder højest 37 timer om ugen, mens åbningstiden typisk er 52 timer om ugen. Derfor er alle ikke på arbejde på samme tid.
’Belastningsgraden’ er et begreb og en matematisk formel, der kan tage højde for arbejdstid, åbningstid og børnetal. Metoden har været kritiseret af kommunerne, fordi den forudsætter, at alle børn møder op hver dag i hele åbningstiden. BUPL har argumenteret for, at personalet jo også jævnligt er fraværende på grund af sygdom, ferie, kursus, møder og/eller pauser. Så børnenes og personalets fravær vil gå lige op.
Tæller lederne med? En del kommuner hævder, at lederne skal tælles med i normeringsberegningen. BUPL siger nej, fordi lederne ikke deltager i det pædagogiske arbejde med børnene.
Sociale normeringer diskuteres også. Nogle børn kræver mere tid og udsætter personalet for større belastning end andre. Det er især blevet diskuteret i forhold til kravet om inklusion. Sociale normeringer er en mulighed for at give ekstra ressourcer til institutioner med mange børn med særlige udfordringer.