Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 03 Børn&Unge som e-paper
Skolereform halter. Variation og bevægelse mangler
De nye og varierede undervisningsformer halter fortsat på flere skoler, viser ny BUPL-undersøgelse. Mange steder er skoledagen bare blevet ’mere af det samme’, lyder kritikken.
Af: Trine Vinther Larsen
Halvandet år efter folkeskolereformen halter det stadig med at få skabt den varierede undervisning og anderledes skoledag, som børnene blev lovet. Det viser en ny undersøgelse fra BUPL blandt 779 pædagoger i skoler og fritidsordninger:
’Vi havde mere bevægelse før skolereformen’, ’der er ingen timer, hvor lærere og pædagoger er sammen’ og ’det er blevet mere fagfagligt’, lyder nogle af kommentarerne i undersøgelsen. Ifølge cirka hver sjette pædagog er der slet ikke kommet nye og varierede undervisningsformer sammenlignet med reformens første år.
Værst står det til med den daglige bevægelse: Knap 60 procent af pæda­gogerne oplever ikke, at børnene får de obligatoriske 45 minutters bevægelse om dagen, og 30 procent finder kvaliteten dårlig eller meget dårlig.
’Man prøver at opfylde målet ved, at børn skal løbe runder’, ’børnene får fem minutters luftepause mellem dobbeltlektioner’ og ’dansk og matematik er prioriteret højere’, siger nogle af de mange kritiske pædagoger i undersøgelsen.

Som vi plejer. Pædagogernes opråb skal få skoleledere og kommuner til at skride til handling, mener BUPL.
»Hvis ikke man skaber variationen og bruger pædagogernes kompetencer i skolen, betyder den længere skoledag bare, at børnene får mere af det samme, og vi gør, som vi plejer. Men reformen handler om at gøre noget nyt,« siger forretningsudvalgsmedlem og skoleansvarlig i BUPL Lars Søgaard.
På de skoler, hvor reformen stadig står i stampe, kan man ikke længere kalde det opstartsproblemer, mener han.
»Mange skoler er rigtig godt i gang, men mindst lige så mange skoler lever ikke op til de ellers udmærkede intentioner med folkeskolereformen, og kommunerne er nødt til at kigge praksis igennem og hjælpe skolelederne. Det går en smule fremad i forhold til første reformår, men det går dæleme langsomt,« siger Lars Søgaard.
BUPL-undersøgelsen er den fjerde statusmåling efter reformen, og det er positivt, at flere pædagoger oplever anerkendelse af deres faglighed, og pædagogerne i indskolingen har fået flere timer i den understøttende undervisning. Men på mellemtrinnet og i udskolingen er færre pædagoger nu involveret. Og andelen af pædagoger, der svarer nej til, at børnene får den påkrævede bevægelse, er fra juni til december 2015 steget med 13 procentpoint.

Trætte børn. Undersøgelsen viser også, at når dagen ikke varieres, bliver den kedelig og trættende for børnene. 9 ud af 10 pædagoger svarer, at skoledagens længde for børnene især i indskolingen er ’for lang’, og oplevelsen er, at børnene ’er mere trætte’ og ’har mindre energi’, når de møder i fritidstilbuddene fra klokken 14. Det gælder også de voksne.
’Nu møder der voksne ind, som har været på arbejde i skolen i mange timer. Der er hverken tid eller overskud fra børn eller voksne til andet end det mest nødvendige’, skriver en pædagog, og 70 procent oplever ringere kvalitet i fritidstilbuddene på grund af skolereformen.
»Skoledagen har fået den længde, den har, via lovgivningen, så det handler om at sikre variationen og kvaliteten hele dagen og bruge både lærernes og pædagogernes kompetencer rigtigt og meningsfuldt,« siger Lars Søgaard.
Flere kommentarer i undersøgelsen peger på, at mange pædagoger bruges som ’billige vikarer’ i undervisningen i stedet for i den understøttende funktion, de var tiltænkt, eller forberedelsestiden inddrages til vikartimer.
»Det kan højst give en økonomisk virkning for skolen, men det giver ingen mening. Pædagoger skal tænkes ind i den nye skole med de kompetencer, de har, og ikke som en lappeløsning,« siger Lars Søgaard, der mener, at problemet opstår, fordi reformen er underfinansieret og dertil forsøges gennemført samtidig med både besparelser og strukturforandringer.
»Så stor en reform er ikke gratis, og derfor må politikerne opprioritere det her område og sikre, at reformen kan gennemføres af de pædagoger, lærere og skoleledere, der hver dag kæmper for at få det til at hænge sammen,« siger Lars Søgaard.

Skal lykkes. Også Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, mener, at skolelederne er sat på en svær opgave, og siger ’som ledere står vi i spidsen for, at reformen skal lykkes’.
Han erkender, at der endnu er langt i mål. Realistisk set mener han, det vil tage fem til seks år, før skolereformen fungerer optimalt alle steder.
»Man ændrer ikke bare undervisningsformer fra dag til dag, og de forstyrrelser, vi laver i undervisningen, skal være understøttende. Det tager tid,« siger han.
Han er klar over, at der er både ledere, lærere og pædagoger, som har givet op og forladt folkeskolen på grund af reformen, men han holder fast i, at børnene, der også er midt i omstillingsprocessen, for hver dag, der går, ’får en bedre skole’.
»Vi har givet dem dygtigere lærere og dygtigere pædagoger, der er i gang med at få kompetenceudvikling. I løbet af nogle år vil det faglige niveau løfte sig,« siger han.
Også Kommunernes Landsforening (KL) mener, at kompetenceudvikling kan få reformen bedre på gled og tættere på målet.
»Jeg er klar over, at mange kommuner i første omgang har prioriteret kompetenceudvikling til lærerne. Derfor glæder jeg mig også meget over, at BUPL og KL er gået sammen om et projekt, hvor 1.800 pædagoger kan blive kompetenceudviklet ved hjælp af midler fra A.P. Møller Fonden,« siger formand for KL’s børne- og kulturudvalg Anne Mee Allerslev (R). Dog mangler langt flere af de 15.000 pædagoger i skolen at komme på kursus. Kun 38 procent svarende til 5.700 pædagoger har ifølge BUPL-undersøgelsen fået opkvalificering.