Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 07
TEMA. SELVLEDELSE: Det siger pædagogerne
Pædagoger er enige om, at der er kommet meget mere selvledelse i deres hverdag. Det er positivt, hvis rammerne og retningen er klokkeklar.
Af: Roberta Montanari
Jette Jensen
pædagog, Vuggestuen ved Botanisk Have, København
»Vi kender rigtig meget til selvledelse, for vi er en lille kollektivt ledet institution. Det betyder, at vi i høj grad tager udgangspunkt i det, der sker lige nu. Når man har med små børn at gøre, er det ofte svært at forudse, hvad der sker 14 dage frem. Vores kollektive ledelse betyder, at hver enkelt medarbejder må gøre sit bedste og reflektere over egen praksis. Der er mindre plads til at gemme sig. Det kræver, at man tør tage ansvar for sig selv og kan sætte sine grænser. Man lærer at kaste bolden tilbage: ’Hvad synes du selv? Hvad vil du gøre ved det?’.Vi har jo ikke medarbejdersamtaler her. Til gengæld er der god mulighed for at tage de ansvarsområder på sig, som man bedst kan lide.«

Kristine Andersen
pædagog, Hastrup Børnehus, Faaborg
»Lederens vigtigste rolle er blevet at uddelegere forskellige tovholdere blandt medarbejderne, som tager sig af for eksempel sprogudvikling eller læreplaner. Det betyder, at hver pædagog får sit speciale og sin særkompetence, og det udvikler én fagligt og menneskeligt. Det er rigtig godt. Det er jo opgaver, som alligevel skal løses, men man får mulighed for at vælge det, man er mest optaget af. På den måde er der kommet mere struktur og planlægning ind i hverdagen. Bagsiden af medaljen kan være, hvis man arbejder i et stort hus og ikke kan overskue alle delopgaverne, så man mister føling med helheden. Vi er et lille hus med 30 børn, og det giver en tryghed at have vores leder lige i nærheden. Hendes dør er altid åben.«

Diana Ellekilde
pædagog, Usserødhave integreret institution, Hørsholm
»Vi får i høj grad lov til selv at styre og planlægge vores hverdag. Vi er en idrætsinstitution, så vi skal for eksempel have en times motion hver dag og bestemmer selv indhold og tidsrum. Det er en fordel, at vi selv har ansvaret for at få det til at gå op. Lederen mister jo noget kontakt med os i hverdagen med de mange opgaver på kontoret eller ude af huset, så lederens udfordring ligger i at samarbejde og lytte til os på gulvet. Lederen ved jo ikke altid, hvor lang tid tingene tager, når man for eksempel skal stimulere børnenes sprog, og der måske samtidig mangler personale. Så det er vigtigt, at det, vi er pålagt ovenfra, hænger sammen med den konkrete hverdag.«

Louise Nørgaard Hansen
pædagog, Skalmejegården, Herning
»Ja, vi skal planlægge mere, have mere styr på hverdagen og klare flere skriftlige opgaver. Det tager tid fra børnene, og det kan være frustrerende. Men det betyder også, at vi selv kommer mere på banen, putter mere teori og baggrundsviden på, og reflekterer meget mere. For man står jo selv med afgørelserne i hverdagen og skal handle hurtigt på de ting, som opstår. Vi er en rigtig stor institution, og det kræver af en god leder, at vi på gulvet får den viden, vi skal bruge, for at kunne lede os selv. Vi skal have råd og vejledning til at kunne løse opgaverne, og vi skal kunne gå til den pædagogiske leder med det, vi synes er vigtigt. Hvis vi selv skal tage vores beslutninger i hverdagen, for eksempel episoder med børn og samtaler med forældre, kræver det en tilstedeværende leder, som er lydhør over for vores virkelighed.«

Helle Winther
pædagog, Børnehuset Nyelandsgården, Frederiksberg
»Efter 20 år i faget kan jeg sagtens mærke, at der er kommet mere selvledelse. De overordnede opgaver fra læreplaner og temaer, som vi arbejder med, er lagt ud på stuerne. Lederen er blevet fjernet mere fra stuerne, så det kræver en dialog med os, hvor ledelsen er lydhør over for vores virkelighed. Besparelser, underbemanding og sygdom kan gøre det svært at nå det hele. På den anden side betyder mere selvledelse, at man bruger sin uddannelse og sin faglighed mere, for der foregår en udvikling hele tiden, og man er nødt til at reflektere over, hvad man gør, og hvordan man kan gøre det bedre næste gang. Man passer ikke længere bare børn eller risikerer at gå i frø!
Nogle gange er det meget presset, når arbejdet med både børn og forældre skal passes. Man føler lidt, at man skal stjæle tiden i de små pauser, som opstår her og der, til lige at sætte sig ned og få planlagt den kommende tid.
Man skal være god til at organisere og kende sit mål. Og så skal man indimellem stikke en finger i jorden og mærke efter, om man nu skyder over mål, så alle børnene ikke kan være med. Ofte er det vigtigt at dæmpe ambitionerne, så der også er plads til det uforudsete. Man er nødt til at tænke frem og selv tage ansvar.«

10 redskaber i den selvledende pædagogs værktøjskasse
1 Brug fem minutter om morgenen på at overskue og gennemgå dagen i hovedet. Hvordan kan du, med de fysiske og psykiske vilkår, der netop er i dag i institutionen, give børnene den kvalitet, de har brug for?
2 Prioriter i dine aktiviteter. Hvis du har planlagt at lave fingermaling med børnene, så tænk tidsfaktoren ind, når du ser, hvordan situationen udvikler sig. Er det i dag, der er tid til det? Eller skulle vi hellere lege med ler, som er mindre tidskrævende?
3 Processen og din tilstedeværelse er vigtig for børnene, ikke selve aktiviteten. Vær fleksibel med udgangspunkt i kvaliteten af kerneydelsen.
4 Hvis du er tilbageholdende med at dele dine frustrationer med kolleger, så overvej alligevel at kommunikere så meget, som du føler det naturligt. Vær med til at skabe en åben og rummende kultur om de psykiske aspekter af at være selvledende.
5 Lad ikke hverdagens daglige trummerum fylde alt. Skab plads i dit hoved og i din køreplan til at være på forkant, mentalt, fagligt og kollegialt.
6 Insistér på kollegaens gode intention. Bring professionalisme ind i relationen og situationen, hvis der er optræk til ’hønsegård’.
7 Forstå dig selv som medskabende af institutionens fremtid. Tag selv ansvar for at se dig som en del af helheden, men samtidig i dit eget selvledelsesrum.
8 Bliv god til at beskrive værdien af det, du leverer til andre uden for institutionen. Som selvleder skal du kunne sætte ord på.
9 Se dig selv som fuldt ud kompetent til at komme med udviklingsidéer. Når ledelsen rykker længere væk fra dagligdagen, er det op til dig at se de nye muligheder.
10 Husk, at det er kompetent og ansvarligt at passe på dig selv. Hvordan lader du op? Er der noget, der trykker dig?
Kilde: Sanina Kürstein.