Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2001 Nr.: 01
Kongres 2000 i bakspejlet; Nej tak til magten - og ansvaret
Det stærkt udliciteringskritiske VelfærdsInitiativet i BUPL fik
store dele af sin politik igennem, men vil ikke være del af den forbundsledelse, som skal forvalte politikken i det daglige
Af: Ivan Enoksen
De tider er længst forbi, da ens partipolitiske tilhørsforhold bestemte, om man var på det fagpolitiske flertalshold i BUPL eller om man tilhørte oppositionen. Dengang var skillelinjerne skarpe og dejligt nemme at aflæse. Sådan er det ikke mere. Billedet af en opposition i uforsonlig kamp mod flertallet er blevet sløret. Det betyder dog ikke, at der er gået fuldstændig konsensus i den.
De seks lokale fagforeninger, som er gået sammen i det såkaldte VelfærdsInitiativet i BUPL (VI-initiativet) står for eksempel på et andet grundlag end forretningsudvalget og flertallet i hovedbestyrelsen, når det handler om, hvordan BUPL skal agere i forhold til udlicitering og privatisering. Parterne er enige om, at daginstitutioner har det bedst i offentligt regi, men ikke om, hvordan man sikrer sig, at de forbliver der.
VI-initiativet trådte for alvor frem på scenen under den netop afholdte kongres. Således opnåede den mod hovedbestyrelsens anbefaling, at BUPL skal arbejde for rekommunalisering, det vil sige, at allerede udliciterede institutioner skal føres tilbage til offentligt regi. Tilsvarende fik den kongressens flertal med på at forklare udlicitering som et led i en "markedsgørelse" af den offentlige sektor, noget man bestemt må vende sig imod.

Sær prioritering. VI-initiativet kunne antagelig også sagtens have fået egne folk valgt ind i forbundsledelsen, men det var man åbenbart ikke interesseret i. Selv om det ikke skortede på opfordringer, stillede ingen fra de seks fagforeninger i VI-initaitivet op, da der skulle vælges nyt forretningsudvalg. Paradoksalt nok, for det er i forretningsudvalget, det er interessant at sidde, hvis man vil have styr på, hvordan kongressens beslutninger forvaltes.
Faglig sekretær og hovedbestyrelsesmedlem Mette Gerdøe Kristensen fra BUPL Storstrøms Amt, en af de seks fagforeninger i VI-initiativet, er enig i, at det kan forekomme at være en sær prioritering.
»Hvorfor ingen fra vores hold stiller op? Ja, nu kan jeg ikke svare for de andre, men for mit eget vedkommende skyldes det frygten for at blive isoleret og tabe forbindelsen til baglandet. Men jeg kan da godt forstå, hvis nogen synes, der er noget sandkasse over det. De vil med nogen ret kunne sige, at vi bare brokker os, men ikke vil kendes ved ansvaret,« siger Mette Gerdøe Kristensen.
Allan Baumann, faglig sekretær hos BUPL København og såvel i hovedbestyrelsen som på den netop overståede kongres en vedholdende kritikker af forbundsledelsens efter hans mening for slappe linje i udliciteringsspørgsmålet, tror, at ulysten ved at gå ind i forretningsudvalget har at gøre med, hvad det gør ved én selv.
»Der sker noget med folk, når de kommer ind og sidde i forbundet. Det er der for så vidt ikke noget mærkeligt i, eftersom man får et andet, et mere landspolitisk perspektiv på tingene. Man får samtidig en samlende funktion, hvad der nok gør, at man får en mere pragmatisk tilgang til tingene. Personligt foretrækker jeg arbejdet i en fagforening, hvor man bedre kan hævde de skarpe synspunkter. Men ellers er jeg jo enig i, at det er i forretningsudvalget, man skal sidde, hvis man vil nå sine fagpolitisk mål. Adgangen til at forvalte en given politik er mindst ligeså vigtig som det at formulere den,« konstaterer Allan Baumann, som kalder den netop overståede kongres for en af de bedre, han har deltaget i.

Nej til det hele og ud af resten. Forbundsformand Bente Sorgenfrey ærgrer sig over, at oppositionens folk foretrækker at holde sig ude på sidelinjen.
»VI-initiativet har bidraget til at skærpe vores allesammens opmærksomhed, og det er godt, men jeg kunne nu godt tænke mig, at man var lidt mere konstruktiv. Jeg mener, det er jo ikke noget brugbart alternativ at sige "nej til det og ud af resten", når en kommune - uanset hvad vi mener - vælger at udlicitere. Jeg synes også, det er lidt mærkeligt, at de, der taler mest om, hvordan den decentrale udvikling truer fællesskabspolitikken, holder sig væk, når der skal findes folk til fællesrepræsentationen, som jo i bund og grund er, hvad forretningsudvalget har karakter af.«