Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 04
Århus gav maden dødsstødet
Århus var en medvirkende årsag til, at den tvunge frokostordning nu er blevet frivillig. Men regeringen har håndteret sagen klodset, og den er endt som en farce, lyder vurderingen fra en politisk kommentator.
Af: Gitte Rebsdorf
Århusianerne har spillet en afgørende rolle i forhold til, at den tvungne frokostordning i børnehaver og vuggestuer nu er endt med at blive frivillig. Det vurderer såvel en ekspert som en politisk kommentator.
"Det er i høj grad århusianerne, som har givet dødsstødet til ordningen. Alene det, at de formåede at få omdøbt madordningen til madpakkeordningen siger sit," lyder det fra professor i ernæring og måltidsservice på Aalborg Universitet, Bent Egberg Mikkelsen.
I sidste uge ændrede regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance endnu en gang den omstridte ordning. Den er blevet frivillig, og nu er det op til forældrebestyrelserne i de enkelte institutioner at beslutte, om de vil have madordning eller ej.
Århus Kommune indførte som en af de første kommuner i landet ordningen medio 2009. Men forældrene markerede sig hurtigt og kritiserede, at frokosten blot bestod af en flad madpakke, som de oven i købet skulle betale næsten 500 kroner for. Det medførte, at forældre i flere institutioner selv fortsatte med at smøre madpakker.
"Århus har betydet rigtig meget for, at det er endt med en anderledes model. Men regeringen har heller ikke håndteret sagen særlig elegant. De burde have haft mere is i maven. Ordningen er aldrig blevet støttet helhjertet af regeringen, og mange medlemmer af Venstre har været imod idéen," siger politisk kommentator på B.T., Helle Ib.
I dagene op til, hvor balladen om den tvungne frokostordning eskalerede, kaldte Folketingets formand, Thor Pedersen (V), da også ordningen for 'rendyrket socialisme'.

Ikke planøkonomi. Men selvom den tvunge frokostordning i børnehaver og vuggestuer umiddelbart kan virke temmelig uliberal og planøkonomisk, går man fejl i byen, hvis man tror, at det ligger bag ordningen, mener professor Bent Egberg Mikkelsen.
"Den minder meget om fritvalgsordningen for pensionister. Det er en ordning, som er meget markedsorienteret. Tanken er, at de ældre selv skal kunne vælge, om de vil have catering, eller om de vil have maden leveret fra den lokale kro. Samme tankegang gennemsyrer madordningen i børnehaver og vuggestuer," siger han.
Da regeringen indførte den tvungne frokostordning i 2008, var det hensigten at imødegå den stigende fedme blandt børn og unge.
"Madordningen er et politisk ønske. Ved at indføre et sundt måltid ville man fremme gode kostvaner hos børn i en tidlig alder," siger fuldmægtig i Indenrigs- og Socialministeriets børnekontor, Charlotte Meibom.
Men regeringens madordning, som den var tænkt oprindeligt, hjælper ikke på usunde kostvaner og overvægt hos børn. Dertil er den alt for smal, og substantielt er der store mangler ved den, mener professor Bent Egberg Mikkelsen.
"Madordningen fokuserer ensidigt på den ernæringsmæssige del. Det er også vigtigt. Men det er lige så vigtigt, at børnene lærer noget om maddannelse. Og den del er ikke tænkt ind i ordningen. I stedet er ordningen blevet til et liberalt serviceprojekt," siger han.
Bent Egberg Mikkelsen henviser til, at de pæda­gogiske læreplaner, som blev indført i 2004, er oplagte at inddrage i den sammenhæng.
"Læreplanerne er et godt redskab til også at indarbejde det pædagogiske i madordningen. Men det har man ikke tænkt på i denne sammenhæng," fastslår han.

Den dyre ordning. Selve finansieringen af madordningen har også spillet en afgørende rolle for, at madordningen er blevet så upopulær. Blandt andet har forældreorganisationen FOLA og BUPL vedholdende kritiseret, at ordningen var underfinansieret.
Kommunerne og regeringen indgik ellers i sommer en aftale, der betød, at der kom 400 millioner kroner ekstra til ordningen. Samtidig fik kommunerne lov til at udskyde ordningen til 2011. Men det var ikke nok til at stoppe kritikken.
Helle Ib fra B.T. forklarer hvorfor:
"Det har været et problem, at forældrebetalingen er øget så meget. Da ordningen blev indført, ville Socialdemokraterne også have, at den skulle være gratis. Og så har de dårlige eksempler fyldt rigtig meget. Men hvis regeringen havde holdt fast og havde fået overstået de indkøringsvanskeligheder, der var, tror jeg, at ordningen kunne være endt som en succes. Det var der potentiale til. Men i stedet er det endt som en farce, og de børn, som har brug for ordningen, får nu ingen hjælp," siger hun.

Den nye madordning
• Kommunerne tilbyder madordning til alle vuggestuer og børnehaver.
• Forældrebestyrelserne i de enkelte institutioner kan beslutte, om de vil være med eller ej.
• Forældrene skal selv betale for maden.
• Prisen for en institutionsplads bliver igen sat ned fra 30 til 25 procent.
• Forældre med friplads skal ikke betale, hvis der er frivillig madordning.
• Forældrebestyrelserne skal mindst hvert andet år stemme, om der skal være madordning.
• Den nye ordning træder i kraft 1. august.


De kritiske røster
Kritikken af kostordningen er ikke forstummet, efter at regeringen har lavet den om. Blandt de stærkeste kritikere er forældreorganisationen FOLA, BUPL og kommunerne.
Formanden for FOLA, Lars Klingenberg, sagde:
"Det er en umanerlig dårlig løsning ... Det er en sort dag for børnemaden, og jeg frygter, at vi aldrig får en national madordning. Det er en meget trist dag for madordningen, inden den overhovedet er trådt i kraft."
BUPL-formand Henning Pedersen sagde:
"Regeringen løber fra den oprindelige idé om et sundt måltid mad til alle børn. Den nye aftale placerer madordningen i et ingenmandsland, hvor ingen ved, hvem der får en sund kostordning. Regeringen har flyttet aben fra kommunerne til forældrebestyrelserne."
Formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Klaus Majgaard, der også er direktør i børn og unge-forvaltningen i Odense sagde:
"Ordningen lander mellem to stole. Det ville naturligvis ikke være administrerbart, hvis forældrene kunne vælge til og fra. Men når institutionerne hvert andet år kan melde sig ind og ud af madordningen, vil der for den enkelte forælder ikke være den store valgfrihed."